Viser opslag med etiketten Masterclass. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Masterclass. Vis alle opslag

lørdag den 26. marts 2011

Masterclass

Foto: Camilla Johannessen

I dag blev Masterclass så afholdt.
Det var en ganske særlig dag for mig jeg er bare så glad for at det lykkedes at få dette arrangement etableret – og at det levede op til mine skyhøje forventninger.
Jeg har inviteret følgende pragtsamling af LP-nørder: Anita med Osseau, Susanne med Kellie & Maddie, Camilla med Emma & Balder, Marie med Chelsea, Conni med Zcarlet og Peia samt Tove med Spunk og jeg deltog selv med Megan & Lille Bjørn. Et perfekt hold til en Masterclass. Seriøse, lydhøre, parate til at lære og prøve nydt.
Og som instruktør havde Johanna Allanach heldigvis taget udfordringen op, og tryllet et alsidigt program sammen og gav en masse nye indfaldsvinkler til vores hundetræning generelt. Johanna er den mest alsidige hundeinstruktør og hundekonkurrenceudøver jeg kender, og den eneste jeg kunne forestille mig som instruktør på denne første Masterclass.
Johanna giver gode, grundige og anvendelige introduktioner til øvelser og koncepter. Og hendes anbefalinger er baseret på egne erfaringer og kan vises med demohund (i dag Soda).
Vi blev mindet om, hvordan vi får mest muligt for vores belønninger. Ved at anvende dem hensigtsmæssigt, huske at de skal væk på et tidspunkt, huske timing, huske kriterier, dvs. planlægge træningen :-) Som eksempler skulle vi

  • Klikke hinanden – jeg skulle klikke Tove for rejseguide, og det kunne jeg ikke særligt godt, for hvad var det for en adfærd jeg egentlig ønskede??? Og hvor mange gange har en af mine hunde ikke stået i samme situation?!
  • Kommentere hinandens klikning, makkerens hund skulle dutte på vores hånd, og vi skulle sige ja eller nej hvis klik og dut var ok eller ej.
  • Tale med makker om hvordan vi ville indlære en øvelse, i mit tilfælde skulle Conni og jeg tale om bakke baglæns rundt om fører. Peia kunne stort set den færdige øvelse, og jeg fandt i gemmerne ud af, at jeg havde arbejdet med den flere gange med Lille Bjørn, og ved at starte med ham på højre side fik jeg den fart på første del af øvelsen, som jeg savnede når jeg startede ham fra venstre.
Næste store emne var koncepttræning, se mere på Johannas blog.
Megan og jeg arbejde med lille/stor og med første del af THEN. I sidstnævnte havde jeg først udfordringer med at få Megan til at lægge hoved på min hånd som target (kommando Hoved). I den position skulle hun have en kommando (jeg prøvede hhv. dæk, sit og bakke), som hun først skulle udføre efter at jeg havde fjernet hånden. Ideen er, at hunden, mens den er på target, kan få 1 eller flere kommandoer, som så skal udføres, når target fjernes. Dvs. hunden skal lytte og huske kommandoerne i den rigtige rækkefølge.
Efter frokosten kom Lille Bjørn på banen og vi arbejde med op/ned og move on (om fører med uret) og pole (om slalom pind mod uret), som begge skal generaliseres til at gå rundt om andre genstande eller om ingenting.

Foto: Camilla Johannessen

Så skulle vi arbejde med foretrukne LP-øvelser, men med det mål, at vi kunne udføre øvelsen eller momentet fra liggende stilling. Det viste sig at Megan og jeg ikke helt havde generaliseret til dette niveau, men vi kom godt efter det :-) Som slutøvelse kunne jeg fra liggende stilling få Megan fra sit til dæk til sit til stå, bakke tre længder og dække! Stor jubel.
På opfordring gav Johanna så en gennemgang af en alternativ måde at indøve apportering på.
Og så sluttede vi med en rallybane med noget Johanna kaldte et par rallyskilte, en bane på 19 skilte med en del udfordringer, bl.a. en slalom med godbidder, og et MEGET fristende 8-tal. Der blev spillet musik til banegennemgangen, lidt htm-agtigt.
Jeg havde valgt Lille Bjørn til øvelsen, og de første skilte var lidt seje, men efter nogle fornuftige belønninger kom vi godt i gang, og trods lidt hak i spiralen og et stop ved 8-tallet gik han bedre og bedre og var totalt på på den sidste halvdel af banen.
Jeg ved at Johanna ved rallyprøver gerne vil have to præmier hun kan uddele til ekvipager som hun godt vil rose for ”noget”. Så jeg havde naturligvis sørget for to præmier i dag. Og de gik sjovt nok til de to, jeg selv ville have valgt – og så et det, som man siger, intelligente valg.
Den første var Camilla & Balder. Camilla vil til daglig meget hellere arbejde med Emma, men i dag tror jeg faktisk Balder var mest på banen. Han er døv, så det giver nogle træningsmæssige udfordringer, og dem håndterer Camilla fremragende.
Den anden var Anita & Osseau. Osseau har stået i skyggen af Django, men er nu kommet frem i rampelyset på en kedelig baggrund, se Anitas blog. Han er en meget dygtig hund, og Johannas opmuntring tror jeg virkelig har givet Anita anledning til at tro mere på mulighederne, se hendes blog om Masterclass.
Conni har naturligvis også allerede skrevet om Masterclass.
Tak Johanna, fordi du tog udfordringen op, og gjorde dette til en enestående dag. Og tak til alle de øvrige deltagere for en superhyggelig dag.

fredag den 25. marts 2011

De sygeste nørder

Mit projekt står lidt i stampe pt. Der mangler en vital underskrift på en kontrakt, for at det for alvor kan gå i gang. Så jeg tog fri allerede 0930, kørte hjem og pakke bilen og tog til Køge Marina med Lille Bjørn og Megan, hvor vi ankom 1030 lige efter Camilla med Emma og Balder.
Vi trænede på græsarealet lige ved siden af parkeringspladsen, et meget populært lufteområde, og definitivt et udfordrende underlag for hundene. Jeg stillede 10 kegler op startede med noget fri ved fod/slalom med Lille Bjørn. Der skulle godt nok lidt ekstra godbidder med, men det gik fint da vi kom i gang. Apportering prøvede jeg på, men han ville slet ikke interessere sig for apporten, og jeg besluttede at droppe den del helt – det var nok lige for svært et underlag. Så lidt fastholdelse af positioner, mest stå, og pludselig var de 20 minutter gået.
Så kom Megan i gang, det var stort set kun højrehandling i slalom og spiraler en masse. Så lidt fremsending, sideskift, specielt foran, og pludselig var de næste 20 minutter gået. Megan ville fortsætte, og jeg kunne nære mig – og stoppede!
Så fulgte jeg Camilla & Emmas spor, var figurant i rondering (Emma er blevet meget bedre!) og fulgte Emmas feltsøg.
Vi sluttede med en skøn gåtur, hvor vi mødte en sort labradoragtig tæve, og Megan ligefrem begyndte at lege!!! Våde, sandede og en anelse trætte hunde tog hjem efter 2½ time på marinaen – ja Camilla og jeg fik også lige snakket lid efter gåturen …
De sidste forberedelser til Masterclass er på plads, Kirsten har hjulpet en del med indkøbene, og spurgte i eftermiddags også hvem der skulle med. Jeg nævnte deltagerne og hun konstaterede ”Det er de sygeste nørder”! Så jeg tror bare det er det perfekte hold, der bliver samlet i morgen!!!

torsdag den 24. marts 2011

Confidences trop intimes (Intime betroelser)

Nej, det er ikke en filmanmeldelse …
Men der er tre betroelser som jeg gerne vil dele med mine trofaste bloglæsere.

Jeg elsker at undervise seriøse hundeførere. Mine to onsdagshold er begge fantastiske hold. Det ene, annonceret som et LP hold, er omdøbt til Drømmeholdet. Det andet blev annonceret som Stjerneholdet. Og begge hold lever op til begge betegnelser :-))))) Det er små hold, jeg prøver virkelig at være meget specifik overfor de enkelte førere i forhold til deres niveau, og så får de en skriftlig opsummering efter hver træningsrunde, fælles for de to hold. Jeg synes godt nok den jeg skrev i dag blev lidt lang, 2 A4-sider, men jeg havde også meget jeg skulle af med.
Og så fik jeg lige tre positive tilbagemeldinger på det, og dem var jeg meget glad for, specielt Oldfruens; hun er jo knivskarp i sin træning og meget kritisk ” Hæhæ....du får snart navnet "Hr. Skrap"....kæft du er skarp i mælet nu :-) Godt gået :-) Det er en fornøjelse.” Og det er ikke den store betroelse, for Conni har omtalt dette i sin blog.
Andre kan lære af Sydkystens Hundeskole. Jeg var inviteret til at fortælle om Sydkystens Hundeskole på søndag. Dansk Terrier Klub ville godt have, at jeg skulle give noget inspiration til deres Kredsbestyrelser til hvordan de kunne gribe hundetræning an. Desværre blev mødet aflyst i dag, men det at udarbejde oplægget har været virkeligt spændende, og jeg skal nok få brugt indlægget en anden gang. På 1½ år er vi vokset fra ingenting til en Hundeskole med 6 faste undervisere, en masse freelancere, 200+ medlemmer, en brev vifte af kurser, masser af positive evalueringer. Jeg er stolt af at være en del af denne succes!
Jeg glæder mig vildt til den Masterclass, jeg skal deltage i på lørdag. Jeg har bestilt Masterclass hos Johanna, jeg har inviteret 6 hundevenner, og jeg véd præcis lige så lidt som dem hvad der skal ske. Men jeg er sikker på at det bliver en fantastisk dag. Jeg forventer at der senest søndag er 3-4 blogindlæg om Masterclass :-)))))

torsdag den 24. februar 2011

Hårfine grænser

Er det bare mig der synes dagene forsvinder ….
I søndags skulle Lille Bjørn og jeg normalt have trænet på Camillas LP-hold, men hun havde valgt at tage på en velfortjent forlænget weekend til Paris med Rune, og så var vejen banet for at tage til Sorø uden hund og se på LP i 4 timer :-) Jeg så en masse fantastisk LP-arbejde og fik talt med rigtigt mange hundevenner. Jeg var der specielt for at heppe på to af LP2-deltagerne: Vibeke & Julie og Susanne & Maddie. Der var tæt i toppen af den klasse. 13 deltagere, 6 med 1. præmie og de fik 208, 207½, 205, 201½, 201 og 200½, og så er det marginalerne der afgør. Birgitte Brüel og Tiger vandt en meget populær og velfortjent sejr med 208 point, Vibeke ærgrede sig over et misset tilbagespring (kostede 10 point), så hun ”kun” fik 201½, og Susanne debuterede i LP2 med flotte 200½.
Papirerne og alt det praktiske til rallyprøven på lørdag blev gjort klar i tirsdags. Det er et arrangement for Spaniel Klubbens region 2, og der er 18 spaniels med - 1/3 af deltagerne, fantastisk!
Lille Bjørn skal op i øvede klasse for første gang længe, og Megan skal op i championklasse for anden gang.
Og så i dag kom der lige noget officielt om Masterclass. Jeg véd der er mange, der læser denne blog, som også læser Connis blog.
Jeg kan afsløre at ideen er min. Jeg elsker begrebet Masterclass. Dengang jeg startede Project Management Masterclass i Lysholdt Consulting A/S-regi fik jeg nogle stjerner indenfor deres områder til at præsentere deres tanker og ideer for en række professionelle projektledere.,
Og så fik jeg for ikke så længe siden lokket Johanna Allanach til at være masteren på en Masterclass for hundeførere.
Jeg har fået mit firma til at sponsorere. Jeg har inviteret 6 gode hundevenner til at deltage – og hele arrangementet er kvit og frit for dem. Jeg håber ikke nogen bliver fornærmende over ikke at være inviterede … Og jeg er sikker på at de, der kommer, får en fantastisk dag!