Engagement en masse

Et rigtigt dårligt foto af to af stjerneinstruktørerne i Sydkystens Hundeskole: Marie Veje Gormsen og Susanne Jervin

I går var Max og jeg til anden gang Foundation træning hos Johanna. Max er meget hurtigt opfattende, så jeg skal virkelig være på dupperne – yes! Dagens øvelser var baljeøvelsen, setup, tandvisning, In Da Box og indkald. In Da Box fangede Max straks, og jeg arbejder nu med afstand og at holde position (stå). Baljeøvelsen gik lidt sejere … Generelt gør Max meget hurtigere fremskridt, det er tydeligt at der er sket rigtigt meget med ham den sidste uge. Johannas engagement er uforligneligt! God og præcis feedback, ideer  at arbejde videre med og masser af forstærkning til eleverne. Godt!!!!

I dag startede Megan og jeg dagen på Hasselgaard Træningscenter med Annie, Sidsel og Majbrit og trænede rally i en time inden vi alle skulle videre på arbejde. Vi fik rigtigt arbejdet med sideskift, dobbeltspring, bakninger, tunnel, sære slalomer og spiraler osv. God måde at starte dagen på, og Megan var virkelig skøn at arbejde med. Og dejligt at træne sammen med andre der er mindst lige så engagerede i nørdede rallydetaljer.
Megan kom med på arbejde, og jeg havde hende ude til to korte træningspas med fokus på sideskift og fremsending til kegle. En ren fornøjelse at arbejde med hende.
Til aften stod den på teori i Sydkystens Hundeskole, hvor Marie og Susanne havde fælles teori for to hvalpehold og to begynderhold for voksne hunde. Jeg er med som deltager på et af Maries hvalpehold med Max, er medinstruktør på Maries andet hvalpehold og underviser derefter på et begynderhold for voksne hunde.
Det er første gang jeg oplever Marie og Susanne sammen som undervisere og det var godt. Rigtigt godt. Fantastisk godt. Teorien handler om vores træningsmetoder, herunder information om klikkertræning, indlæringsprincipper og lidt praktisk om træningen. Marie stod for det meste af gennemgangen, mens Susanne og Kellie supplererede og demonstrerede. Og de fungerede alle tre fantastisk sammen. De kom rundt om alt væsentligt, svarede flot på alle spørgsmål og engagementet og entusiasmen lyste ud af dem alle.
Jeg er ikke helt upartisk, men jeg synes det var en verdensklasse introduktion til positiv træning med brug af klikker og jeg er meget meget stolt af at have Marie og Susanne med i instruktørgruppen i Sydkystens Hundeskole!

Sydkystens Hundeskole

På otte dage skal jeg deltage i i alt 5 arrangementer i Sydkystens Hundeskole. Og jeg synes det er fantastisk at kunne deltage i så varieret et udbud af arrangementer med en række fantastisk dygtige og engagerede instruktører.
I dag deltog jeg i Susanne Jervins kombinerede rally øvet og tricks hold. Officielt deltager jeg med Lille Bjørn, men Megan er også med, og udover at Susanne kan bruge hende som demohund, er træningen også perfekt for mig, fordi jeg uden videre kan træne begge hundene.
I dag havde Susanne lavet en minibane specielt til ære for mig, med de fem første skilte fra den famøse championbane i søndags :-) Jeg gik de skilte tre gange med Megan, og fik rigtigt øvet mig i at tælle 1, 1-2 og 1-2-3. Jeg udfordrer mig selv og Megan ved at højrehandle hende næsten hele tiden, og det er stadig rigtigt svært over længere forløb, hvor Megan kommer til at hænge. Jeg fik noget god feedback fra Susanne, og arbejder videre med det.
Lille Bjørn er herlig at arbejde med. Når han er bundet af er hans fokus alle mulige steder, og i dag havde han set sig gal på den skønne flatcoat Balder, som fik en del bjæf med på vejen. Men så snart jeg henter Lille Bjørn er han på, og går de mest fantastisk baner.
Både Megan og Lille Bjørn skulle udfordres i det store minefelt Susanne havde udlagt, med mange skåle, mange med godbidder i. Og det klarede de begge rigtigt godt.
På torsdag skal Megan og jeg på rallychampion plus kursus hos Conni Hansen. Vi har været to gange på hendes rallychampion kursus, og udover at der er stillet noget specialtræning af 1-2-3 skridt baglæns i udsigt, skal vi arbejde med flow. Vi er 6 ambitiøse deltagere på halvdagskurset, og jeg glæder mig virkelig meget til dette.
Lørdag står den så på fri ved fod kursus med Lille Bjørn hos Nette Stormlund. Det er hendes debut som instruktør for Sydkystens Hundeskole, men rygterne om hendes fri ved fod kursus stiller et meget spændende og utraditionelt forløb i udsigt. Kirsten fatter ikke, at man kan bruge en hel dag på et fri ved fod kursus, men hun er jo heller ikke nørd :-)))
Søndag er det så Lille Bjørn igen, denne gang på Camilla Johannessens LP-begynder hold. I søndags fik jeg flere ting at tænke over i forbindelse med Camillas introduktion til vendinger i fri ved fod, og jeg kan godt mærke at jeg virkelig begynder at interessere mig rigtigt meget for denne øvelse inden Lille Bjørns generalprøve i Nørdklubben 18. maj.
Og tirsdag er det så rallytid igen.
Det bliver en herlig uge :-)

Rallytræning

Jeg vågnede tidligt i morges, længe inden vækkeuret ringede. Fuglene sang så det var en fornøjelse, og jeg besluttede – spørg mig ikke om sammenhængen!!! – at melde Lille Bjørn til det rallyhold, som Susanne Jervin startede samme aften i Jersie.
Morgenturen var herlig, ikke et øje på stranden, så alle tre hunde kunne løbe løs, og vejret var fantastisk.
I løbet af formiddagen blev det så regnvejr, og det blev blæsende, og det varede ved. Men træningen skal jo passes, så jeg tog af sted med Lille Bjørn og Megan, jeg regnede med at træne hende lidt bagefter.
Hold da op, det bliver et hyggeligt hold. Det er enten nogen jeg selv har haft på rallyhold tidligere, eller nogen jeg har trænet sammen med, så vi kender hinanden godt.
Benedikte og Egon kom med deres herlige beagle Samba, og det var Egon der skulle gå med hende i dag, mens Benedikte skulle kigge på. Men det var der en nærliggende løsning på: Benedikte lånte Lille Bjørn – det havde han bestemt ikke noget imod – og jeg trænede med Megan; win-win. Lille Bjørn vil tilbyde hvad som helst for godbidder, så Benedikte fik sin sag for, når hun var langsom med at få belønningerne frem. Men dejligt at se at Lille Bjørn bare gerne vil arbejde for ordentlig betaling.
Fra næste runde bliver holdet – et rally øvet hold – slået sammen med familie-/hyggeholdet. Det giver en fornuftigt holdstørrelse og rigtig god synergi træningsmæssigt. Hvor var det godt, at jeg vågnede tidligt i morges og fandt på at tilmelde mig!

Masterclass

Foto: Camilla Johannessen

I dag blev Masterclass så afholdt.
Det var en ganske særlig dag for mig jeg er bare så glad for at det lykkedes at få dette arrangement etableret – og at det levede op til mine skyhøje forventninger.
Jeg har inviteret følgende pragtsamling af LP-nørder: Anita med Osseau, Susanne med Kellie & Maddie, Camilla med Emma & Balder, Marie med Chelsea, Conni med Zcarlet og Peia samt Tove med Spunk og jeg deltog selv med Megan & Lille Bjørn. Et perfekt hold til en Masterclass. Seriøse, lydhøre, parate til at lære og prøve nydt.
Og som instruktør havde Johanna Allanach heldigvis taget udfordringen op, og tryllet et alsidigt program sammen og gav en masse nye indfaldsvinkler til vores hundetræning generelt. Johanna er den mest alsidige hundeinstruktør og hundekonkurrenceudøver jeg kender, og den eneste jeg kunne forestille mig som instruktør på denne første Masterclass.
Johanna giver gode, grundige og anvendelige introduktioner til øvelser og koncepter. Og hendes anbefalinger er baseret på egne erfaringer og kan vises med demohund (i dag Soda).
Vi blev mindet om, hvordan vi får mest muligt for vores belønninger. Ved at anvende dem hensigtsmæssigt, huske at de skal væk på et tidspunkt, huske timing, huske kriterier, dvs. planlægge træningen :-) Som eksempler skulle vi

• Klikke hinanden – jeg skulle klikke Tove for rejseguide, og det kunne jeg ikke særligt godt, for hvad var det for en adfærd jeg egentlig ønskede??? Og hvor mange gange har en af mine hunde ikke stået i samme situation?!
• Kommentere hinandens klikning, makkerens hund skulle dutte på vores hånd, og vi skulle sige ja eller nej hvis klik og dut var ok eller ej.
• Tale med makker om hvordan vi ville indlære en øvelse, i mit tilfælde skulle Conni og jeg tale om bakke baglæns rundt om fører. Peia kunne stort set den færdige øvelse, og jeg fandt i gemmerne ud af, at jeg havde arbejdet med den flere gange med Lille Bjørn, og ved at starte med ham på højre side fik jeg den fart på første del af øvelsen, som jeg savnede når jeg startede ham fra venstre.

Næste store emne var koncepttræning, se mere på Johannas blog.
Megan og jeg arbejde med lille/stor og med første del af THEN. I sidstnævnte havde jeg først udfordringer med at få Megan til at lægge hoved på min hånd som target (kommando Hoved). I den position skulle hun have en kommando (jeg prøvede hhv. dæk, sit og bakke), som hun først skulle udføre efter at jeg havde fjernet hånden. Ideen er, at hunden, mens den er på target, kan få 1 eller flere kommandoer, som så skal udføres, når target fjernes. Dvs. hunden skal lytte og huske kommandoerne i den rigtige rækkefølge.
Efter frokosten kom Lille Bjørn på banen og vi arbejde med op/ned og move on (om fører med uret) og pole (om slalom pind mod uret), som begge skal generaliseres til at gå rundt om andre genstande eller om ingenting.

Foto: Camilla Johannessen

Så skulle vi arbejde med foretrukne LP-øvelser, men med det mål, at vi kunne udføre øvelsen eller momentet fra liggende stilling. Det viste sig at Megan og jeg ikke helt havde generaliseret til dette niveau, men vi kom godt efter det :-) Som slutøvelse kunne jeg fra liggende stilling få Megan fra sit til dæk til sit til stå, bakke tre længder og dække! Stor jubel.
På opfordring gav Johanna så en gennemgang af en alternativ måde at indøve apportering på.
Og så sluttede vi med en rallybane med noget Johanna kaldte et par rallyskilte, en bane på 19 skilte med en del udfordringer, bl.a. en slalom med godbidder, og et MEGET fristende 8-tal. Der blev spillet musik til banegennemgangen, lidt htm-agtigt.
Jeg havde valgt Lille Bjørn til øvelsen, og de første skilte var lidt seje, men efter nogle fornuftige belønninger kom vi godt i gang, og trods lidt hak i spiralen og et stop ved 8-tallet gik han bedre og bedre og var totalt på på den sidste halvdel af banen.
Jeg ved at Johanna ved rallyprøver gerne vil have to præmier hun kan uddele til ekvipager som hun godt vil rose for ”noget”. Så jeg havde naturligvis sørget for to præmier i dag. Og de gik sjovt nok til de to, jeg selv ville have valgt – og så et det, som man siger, intelligente valg.
Den første var Camilla & Balder. Camilla vil til daglig meget hellere arbejde med Emma, men i dag tror jeg faktisk Balder var mest på banen. Han er døv, så det giver nogle træningsmæssige udfordringer, og dem håndterer Camilla fremragende.
Den anden var Anita & Osseau. Osseau har stået i skyggen af Django, men er nu kommet frem i rampelyset på en kedelig baggrund, se Anitas blog. Han er en meget dygtig hund, og Johannas opmuntring tror jeg virkelig har givet Anita anledning til at tro mere på mulighederne, se hendes blog om Masterclass.
Conni har naturligvis også allerede skrevet om Masterclass.
Tak Johanna, fordi du tog udfordringen op, og gjorde dette til en enestående dag. Og tak til alle de øvrige deltagere for en superhyggelig dag.

Hvad er kvalitet?

ISO’s definition af kvalitet ”the degree to which a set of inherent characteristics fulfills requirements” [Den grad et sæt af iboende karakteristika opfylder krav].
Jeg har haft fornøjelsen at arbejde med begrebet kvalitet i mange forskellige sammenhænge, og definitionen kan lyde kryptisk. Det basale er at Kvalitet måles (eller konstateres) i forhold til krav.
Når jeg synes noget er godt eller skidt er det ud fra nogle krav (forventninger), og min personlige oplevelse af, i hvor høj grad ”noget” har opfyldt mine ”krav”.
Så hvis jeg synes noget er godt, som en anden synes er skidt, vil det som udgangspunkt være at vi vurderer ud fra nogle forskellige krav. Kvalitet kan være subjektiv – og er det ofte i daglig tale – og kan være objektiv.
Jeg har flere gange i ugens løb været konfronteret med begrebet kvalitet.
I mandags så jeg på TV3 ”Kniven for struben”, fordi jeg vidste det handlede om ”Meson Gourmet” i Køge, som er omtalt et par gange i min blog. Kirsten og jeg har spist der flere gange med stor fornøjelse, og havde senest den 5. februar i år et arrangement dér i forbindelse med Kirstens fødselsdag. Vi valgte stedet som nødløsning fordi vores foretrukne restaurant Brasserie 33 er lukket. Meson Gourmet blev valgt fordi de serverer nogle gode råvarer til en meget fair pris, og vi har haft nogle gode madoplevelser hos dem. Vi synes det er godt. Ikke ukritisk, for betjeningen halter lidt – den er venlig mere end professionel og vi synes ikke det er charmerende at værtinden står og ryger udenfor hver gang vi kommer.
Bo Bech fik på meget flot vis konfronteret indehaverne med stedets svagheder. Alle råvarerne er perfekte, men de er færdigkøbte og sælges videre med begrænset fortjeneste. Han prøvede at lære dem at tilberede nogle retter fra bunden, så de kunne sælge med betydeligt bedre fortjeneste. Men de kunne simpelthen ikke lave de mest enkle retter selv.
Vi oplevede bagsiden af et udmærket spisested i form af en forretning som bare satte penge til på hvert eneste måltid. Så hvis ejernes ambition er at de skal kunne leve af stedet, er det rigtig dårlig kvalitet.
Da vi spiste der den 5. februar havde de skiftet navn til ”Den Franske Bistro & Delikatesse” og ændret lidt i konceptet. Men vi giver dem ikke lang levetid.
For det allermest afslørende i Bo Bechs udsendelse var, at de simpelthen mangler entusiasmen – viljen til at gøre stedet til en succes. De har en drøm om et spisested, men hverken viljen eller evnerne til at realisere den.
I tirsdags oplevede vi nærmest den diametrale modsætning da vi var til vores første middag i denne runde af Copenhagen Dining Week. Vi fik en skøn 3-retters menu på Les Trois Cochons (en del af Cofoco-kæden). Først tre små retter: brandade, vildsvin og rødbede, så coq au vin med svampe og røget flæsk, kartoffelmos og marinerede bønner og endelig tre små desserter: crème brulée, profiteroles samt sorbet af passionsfrugt. Vi blev også fristet af en kir royal og en vinmenu. Et fantastisk måltid – og prisen svarede til to udstillingsgebyrer!
Vi har spist flere gange på Les Trois Cochons, og inderst inde tænkte vi, at de måske ville slække lidt på niveauet i forbindelse med dette arrangement – men nej, det var på topniveau som altid, og med det helt sikre resultat at vi kommer igen. Og igen.
Onsdag havde Susanne Jervin lokket mig til at træne på Hasselgaard med hende og Camilla Kiørboe. Susanne og Maddie arbejdede med LP2, Camilla og Frodo med LP1, og Megan og jeg skulle arbejde med rallychampion. Træningen gik supergodt for os alle. Vi havde hver især vores kriterier, og mine var vist de mindst skarpe … Susanne synes ikke hun er helt klar med Maddie til LP2, men det synes jeg – de kan sagtens få en 1. præmie, og de kan sagtens gå flere gange i LP2 for at få mere rutine. Men der er ikke fundamentale problemer. Camilla og Frodo fik 1. præmie 12. september sidste år ved deres første LP-prøve, og vil arbejde lidt mere med LP1 for at få prøverutine. Camilla havde William på 2 måneder med, og det har givet nogle naturlige afbræk i træningen – skulle man tro. Men ud fra træningen vil jeg tippe til en pæn 1. præmie hvis de gik op nu.
Megan havde det lidt sværere. Jeg har bestemt ikke styr på kommandoerne jeg vil bruge, og nogle gange kan man undre sig over hvordan hun finder ud af hvad det egentlig er jeg vil have hende til. Så Susanne gav mig stort set samme feedback som Conni på rallychampionkurset 6. februar: ro på, tydeligere signaler, giv signalerne i god tid inden skiltet …
Onsdag aften var der så træning i Sydkystens Hundeskole. Jeg håber det bliver opfattet positivt, men jeg vil altså vide præcis hvad det er for kriterier, deltagerne går efter, når de træner. Så nogle gange går der noget tid, inden jeg får set fx en fri ved fod, fordi jeg vil vide hvad føreren forventer – og tit får jeg også klikkeren, og så skal jeg jo vide, hvad jeg skal klikke for. På LP stjerneholdet er der i ekstrem grad bevidsthed om, hvad der trænes. Så det kan fx være en fri ved fod, hvor det eneste kriterium er at jeg går tæt ved føreren hele tiden, og hunden performer som ”hjemme”. Eller at hunden ikke skal løbe i to spor. Eller at hunden følger føreren i første skridt. Eller …
Og ud over alt det andet, at dette er et ”fremmed” område, med fantastisk duft af heste og løbske tæver og masser af andre hunde – og generalisering er alfa og omega, også i hundetræning!
I dag havde jeg ikke planlagt til noget hundemæssigt, men det ændrede sig fra morgenstunden. Jyske lydighedsudøvere har fået etableret en InnDog-hal, hvor de kan træne indendørs hele året, og yndlingstræningsmakkeren har fået den gode idé, at det skal vi også kunne på Sjælland. Så om formiddagen blev jeg lokket til en hundeluftetur i Ringsted før vi skulle se en hal dér, og om eftermiddagen var vi i Roskilde for at se en hal dér. Indimellem klarede Camilla at se en hal i Havdrup samt et byggemøde. Det er godt vi er selvstændige, så vi har tid til den slags :-)
Camilla vil skrive nærmere om de tre haller, priser og muligheder, men konceptet er kort fortalt:

• Vi lejer en hal mindst et år
• Man kan købe et årskort til hallen, og kan så – efter nærmere fastsatte regler – bruge hallen til træning efter behov
• Hallen kan udlejes på timebasis og på heldagsbasis, til personer der bare har brug for at træne, og til klubber og foreninger der har brug for træningsrammer eller skal afholde en prøve

Det er i bund og grund enkelt. Men når vi taler om lejeudgifter på mindst 150.000 kr. om året er der en masse formalia der skal på plads, før nogen kan indgå en aftale, for det ER mange penge.
Og i den sammenhæng bliver ordet kvalitet også meget relevant - for nu skal de enkelte interesserede forholde sig til, hvad stedet er værd for dem, bogstaveligt talt. Vil jeg betale x kr. for at have de muligheder? Hvor går grænsen? Hvis tilstrækkeligt mange vil betale nok, så kan drømmen realiseres, ellers ikke.

Feriedage – 6 (Engelske springer spaniels i massevis!)

Susanne Jervin havde arrangeret noget rally/LP-træning i Jersie til aften, og det var helt vildt imponerende: Jeg tror der var 8 ESS til seriøs træning, og så Lille Bjørn - naturligvis også til seriøs træning. Vejret var med os, og der blev vist meget fine takter. Udover at træne meget målrettet med sine egne hunde får Susanne også mobiliseret sine hvalpekøbere; og hold da op hvor er det inspirerende at være sammen med så mange entusiastiske, ivrige og dygtige hunde og førere!!! Der er mindst tre kommende lydighedschampions blandt dagens deltagere, og jeg glæder mig rigtigt meget til at følge dem de kommende år.
Jeg har i over 2½ år ført systematisk træningsdagbog for Lille Bjørn og Megan, men sidste indføring før i dag lå helt tilbage til 29. maj i år. Det er ikke fordi der ikke er trænet siden da, men det er ikke så meget som det var, og der har ikke været så målrettet som tidligere. Men i dag havde jeg træningsplaner med, og jeg nåede hvad jeg skulle med Lille Bjørn, men ikke alt med Megan – ærligt talt fik jeg lyst til at kommentere et par af de kommende lydighedschampions træning, så Megan fik lidt mindre fokus end planlagt; men det skal jeg nok blive belønnet for ved næste træningsrunde, for hun var bestemt ikke helt tilfreds med ikke at træne så meget.
Lille Bjørn trænede jeg LP med. Jeg har stadig en drøm om at bestå en LP2 med ham, men det at bevare hans interesse for alle øvelser er svært. I dag prøvede jeg det meste:

• Fri ved fod. Fantastisk kontakt i korte pas, nogle meget flotte vendinger og drejninger. Der var et par skæve pladser i 2-skridtøvelser og vendinger, men generelt meget flot.
• Frem/tilbagespring – favoritøvelse, med en anelse skæv plads til sidste
• Apportering – det var en superøvelse dengang vi bestod klikkerinstruktøruddannelsen, men det er tydeligt at Lille Bjørn ikke synes den er sjov. Han sidder pænt når jeg kaster apporten, løber hurtigt ud, tager den i munden, løber halvvejs tilbage, går i stå og smider den; samler den op og kommer ind i plads. Vi legede lidt med apporten, og han vil gerne holde den i munden når vi løber og sætter sig pænt ved siden af med apporten i munden. Han synes som sagt ikke øvelsen er sjov, og spørgsmålet er om jeg synes det er sjovt at få ham til at synes det …
• Stå, sid under gang. Begge dele kører fint som separate momenter.
• Fremsending. Superfavoritøvelse! Han knalder først fra 10 så fra 20 meter ud i feltet. Og dækker lynhurtigt. Der er ikke brug for target, han placerer sig bare midt i feltet.
• Stillingsskift. Vi er startet forfra med de skift, der involverer stå, nu skal de altså på plads …
• Indkald fra dæk: Meget flot.

Så nu får de en chance til: Lille Bjørn og LP2 :-)

Megan. De største ”forglemmelser” var foran (kampagneøvelse) og jeg ville godt have prøvet en dirigeret apport, men glemte det helt. Da Megan skulle bruges som demohund i forbindelse med nogle LP1-øvelser fik jeg lige fokus på plads-stå (vores anden kampagneøvelse), som nu pludselig ser ud til at fungere … Jeg fik arbejdet med:

• Fri ved fod. Hmm, jeg synes det begynder at se rigtigt godt ud. Jeg har en klar fornemmelse af at føreren er blevet mere tålmodig og mere konsekvent, og det virker åbenbart …
• Stillingsskift. Jeg træner nogle forskellige skifter, men har specielt fokus på det første (dæk-sit og dæk-stå) fra 15 m på ren verbal kommando, det er for langt endnu, men det skal nok komme, det kører på 12 m. Stå-sit skal i øvrigt på kampagnelisten …
• Springapporteringen. Stadig en skæv plads, men meget lille, den skal være på plads snart!
• Fremsending. Moderat tempo, men gode stop og dækker på første kommando (hvor øvelsen stopper). Begge gange er forpoterne over stregen, jeg skal have target på næste gang.

Det, der virkelig var inspirerende for mig, var at arbejde med Camilla og Frodo, som gør fantastiske fremskridt og er meget præcise. Jeg brugte Megan som demohund indimellem, og så bliver jeg – selvom jeg ikke burde – meget imponeret af hvor præcis Megan er. Dygtig hund, og hendes fører kan altså godt oppe sig lidt, og udnytte hendes potentiale ....