Det er ikke så svært, når man først får det lært

Søndag aften i drivhuset :-)

Charlotte Lia og jeg var inviteret til at dømme henholdsvis LP og rally ved kåringen i Dansk Hundeskole i Roskilde i dag. Jeg kunne godt have tænkt mig nogle flere deltagere i rally, men de fem der gik op var virkeligt gode og fik flotte point. I LP var jeg sekretær for Charlotte, da rallyen var slut, og for første gang så jeg det ”nye” LP1-program. Masser af flot førerarbejde, og også en masse, der er helt nye i LP, og først skal i gang med den spændende proces det er, at komme fra begynderstadiet og til at arbejde videre med nørdede detaljer, efterhånden som man bliver suget ind i sporten.

En proces som sagtens kan tage flere år, og blive en varig besættelse …

Derefter gik turen til Garbogaard, hvor Louise og jeg havde aftalt at træne sammen, inden HTM-prøverne den 26. juni samme sted. Jeg fik arbejdet med en masse detaljer i mit FS-program, og har fået nogle gode idéer til forenklinger, som jeg overvejer at tage ind. Jeg skal nok tænke meget mere på, hvad Max kan, end hvad jeg ønsker at vise.

Begge dagens oplevelser leder direkte til dagens hovedfokus, tanker om gårsdagens prøver i Vejen. Jeg har fået de officielle bedømmelser, og de er samlet her:

HTM2 (Jette Porter, Inge-Dorte Graakjær, Emmy Marie Simonsen) 22.80, ikke bestået.
Udførelse

• Han hænger lidt i de fleste positioner i dag. Mangler lidt præcision (7.2)
• ”Hænger lidt” i positioner og er ind imellem lidt tøvende. Fine temposkift. Ellers gode positioner (7.4)
• Pas på tydelige kropskommandoer – drejede skuldre mv. Fører retter en hel del ind efter hunden – der bør være hunden, der følger føreren. Hænger lidt i nogen positioner (7.5)

Sværhedsgrad/Indhold

• 7.5
• 7.5
• Fint (8.0)

Musik og fortolkning

• God udnyttelse af ringen, godt musikvalg (7.5)
• God historie fortalt fint til musikken. Fin humor :-) (7.6)
• 8.2

FS1 (Johanna Allanach, Inge-Dorte Graakjær, Jette Haastrup) 23.10 ikke bestået
Udførelse

• En del tøven undervejs. Generelt godt flow i de passager, der fungerede godt, fin udførelse af flere sekvenser (6.5)
• Fint lille program (7.5)
• Fint samarbejde – mane forskellige tricks, men lidt upræcise indimellem. Måske skulle du tage enkelte ud (8).

Sværhedsgrad/Indhold

• Passende for klassen. Fin variation af moves og links (8.0)
• Fint for klassen (7.5)
• Fint til klassen (8)

Musik og fortolkning

• Ok for ekvipagen (8.2)
• Dejlig historie (7.5)
• God fortolkning og tema (8.1)

HTM’en ser altså ikke så slem ud. FS’en ser også ok ud, der er bare den 6,5 (= hvorfor laver du ikke noget andet med din hund? :-) ).

Mit blogindlæg fra i går er blevet det, der i min afgrænsede verden er et viralt hit: mere end 400 visninger på et døgn er … usædvanligt. Jeg kan konstater, at min formulering ”Så helt seriøst to forsøg til, og så en vurdering af om Max og jeg skal finde på noget andet at bruge tiden på end HTM/FS. HTM og FS elsker jeg, men det må så blive med en anden hund.” er blevet opfatter som, at jeg ikke ville fortsætte med HTM/FS, hvis vi ikke fik nogle bedre resultater.

Det mente jeg uden tvivl, da jeg skrev det, men det er ikke det, jeg mener.

Jeg har fået rigtigt mange tilbagemeldinger: Vantro, overraskelse, skufffelse, forståelse mv. Og både ud fra mine egne eftertanker og tilbagemeldingerne er konklusionen utvetydig: Jeg stopper ikke i HTM/FS, uanset hvordan det går til de to nævnte prøver. Der er så meget jeg skal lære, og det arbejder jeg videre med.

Er det for svært?

Max og solopgang lørdag morgen 04:30


Jeg påbegynder dette blogindlæg ca. 16 timer efter at jeg stod op, og jeg kan godt mærke efter sådan en dag, at jeg ikke er helt ung længere …

Jeg havde besluttet at jeg både skulle til Vejen med Max, som skulle op i HTM og FS, og til Malmø og fejre Frasse og Sandras fødselsdag, og begge dele blev klaret fint.

Her skal det handle om det hundemæssige, som var perfekt timet og tilrettelagt.

Jeg ankom til Vejen Idrætscenter ret præcis 7:30, samtidig med Liv, og var så heldig at få plads i hendes telt. Efter indskrivningen blev hundene hentet, Max fik mulighed for løbe lidt løs, og Neel havde været så sød at tilbyde at passe ham, mens jeg var DJ for den første klasse med 4 hunde.

Derefter slappede vi af i teltet indtil nummer tre hund før os gik på banen, dér klædte jeg om, under nummer to hund var vi (Max) ude og tisse og under nummer ét gjorde vi klar, der hvor vi ville gå ind.

Da vi blev kaldt ind blev linen taget af, den sidste belønning, og så ind på banen, Max i plads, hilse på dommerne, moveon til setup, klartegn og så i gang med første konkurrenceudgave af vores nye HTM2-program til Walking the Dog.

Max var på fra start, der var lidt rod i anden position (P1 sidelæns til venstre), og jeg glemte efter løbedelen, hvor jeg var kommet til, så der blev en ekstra lang pause inden P3 og den afsluttende del. Jeg huskede alt det, som jeg havde trænet på. Pauserne undervejs i de fleste positioner, vente på Max i overgange, god tid til at samle hømmen op. Max var fuldt fokuseret og det føltes bare godt, jeg har det rigtigt godt med det nye program. Louise synes det var vores bedste HTM overhovedet, og jeg følte det også sådan. Seje Max!

Efter HTM’en gik vi hurtigt ud til parkeringspladsen, fik leget og så hente rekvisit og tøj til FS. Jeg tror der var 7 hunde imellem, så jeg havde planlagt det præcis på denne måde.

Samme procedure med hensyn til omklædning, aftisning og opvarmning.

Samme ændrede rutine med at have Max i plads, hilse på dommer og så gør klar til start – det med at løbe og hilse synes jeg er flot, men gør det sværere i forhold til Max.

Starten (poter på mine sko) gik fint, moveon til plads var meget træg, så vi fik slet ikke gå rundt om stok, slalomerne var meget langsomme, så det blev 4 i stedet for 6, follow af hånd var superflot (synes jeg selv!), 8-tallet flot, follow af stok fint. Bakke væk var svært, så jeg gik lidt med. Spin på afstand krævede lige 4 kommandoer. Og rundt om fører gik langsom, twist langsom, rundt om fører modsat også langsomt, og poteberøring af fødderne på skift langsomt. Så vi udførte 13 af de 14 planlagte tricks, men i et ganske trængt tempo noget af tiden.

Var Max træt? Da jeg på vejen hjem skulle fortælle Anita om prøven, kunne jeg godt høre, at hele forklaringen var ret åbenbar. Max sidder i buret når vi kører, han havde været inde fra lidt i 8 til cirka 10:30, naturligvis var han træt …

Han arbejdede hele vejen igennem, der var nogle situationer, hvor han var lidt væk, men han slog ikke fra, og han blev hos mig. Så jeg kørte fra Vejen med en rigtig god følelse af at vi havde gjort det så godt vi kunne, og at jeg havde det rigtigt godt med de to nye udgaver af vores programmer. Jeg har fortalt mig selv og andre, at dette var en træningsomgang, så det kunne ikke være meget bedre.

Louise ringede, da jeg var på vej over Øresund, for at fortælle, at jeg ikke havde bestået nogen af de to prøver. Jeg får dommersedlerne i morgen, og gennemgår dem nøje, men igen er det Udførelsen, der har gjort, at vi ikke bestod.

I HTM fik vi 7.2, 7.4 og 7.5. Max hænger i flere positioner og der mangler præcision, og så kan man ikke bestå klasse 2.

I FS fik vi (Udførelse) 6.5, 7.5 og 8.0. De 6.5 skyldes ”En del tøven undervejs”, og det er jo sandt.

Det var første udgave af to ret forandrede numre, og de skal selvfølgelig have nogle flere forsøg til prøver, hvilket bliver 26. juni og 20. august. Efter de to prøver vurderer jeg situationen.

Selvom mit fokus er at have kontakt med Max og se ham arbejde med glæde, må jeg erkende, at det totale fravær af resultater i år har dæmpet min motivation. Bortset fra den første HTM i år (6. februar) har jeg ikke fået Q point år. 5 x HTM2 uden at bestå og 4 x FS uden at få Q point (i dag var den første ikke bestået), det begynder at ligne mønsteret fra Lille Bjørn og LP3 – at føreren ikke er god nok til at få hunden til at præstere det nødvendige til prøverne. Så må jeg lægge træningen om eller finde på andet at lave.

Så helt seriøst to forsøg til, og så en vurdering af om Max og jeg skal finde på noget andet at bruge tiden på end HTM/FS. HTM og FS elsker jeg, men det må så blive med en anden hund.

Plan B

Torsdag morgen

Hvis det man har planlagt ikke kan lade sig gøre eller ikke lykkes, så er det vigtigt at have nødplan(er) klar. Plan B skal være på plads, plan C mfl. kan være nødvendige.

Jeg har hørt fra flere, at store ring i Vejen kan være endog meget udfordrende at gå op i, så jeg har virkelig tænkt over diverse reaktioner, hvis det ikke går som planlagt i de to programmer på lørdag.

For det første giver de indlagte pauser, og der er kommet en del efter de sidste træningsrunder hos Anja, mulighed for at samle op, det er den første gardering. Der er plads til langsomme reaktioner. Jeg har planlagt nogle elementer i HTM-programmet, hvis Max skulle hænge/miste kontakt. Jeg har en strategi for, hvis han forlader ringen (som jeg ikke håber at få brug for, altså fordi han bliver hos mig). Og så minder jeg mig selv om den rigtige fornemmelse indeni, at bevare kontakten til Max, støtten undervejs mv.

Starttidspunktet for HTM er rykket frem til 8:30, så jeg skal hjemmefra 5:30 for at dagens program passer. Jeg kører lige efter FS-programmet, for at tage til fødselsdag i Malmø.

Kirsten (supporteret af andre>) synes jeg er bindegal, og det kan der formentlig argumenteres for, men for mig er det vigtigt – ikke bare fordi jeg allerede har tilmeldt – at prøve at træne i Vejen i forbindelse med et rigtigt stort arrangement. Lang vej for lidt træning, kunne man synes, men for mig en vigtig del af udviklingen af mit samarbejde med Max.

Søndagen var næsten hundefri, men sammen med Charlotte Lia skal jeg dømme kåringer (klubmesterskaber) i Dansk Hundeskole i Roskilde (Rally og LP), derefter bliver der noget HTM/FS-træning.

Man kan opfatte programmet som lidt presset, men jeg har mærket efter og det er bare det rigtige for mig.

Den sidste træning? Jeg har gået begge programmer adskillige gange i hovedet, og det fortsætter jeg med i morgen og på lørdag på turen over.

Ikke mere træning med Max, Max og jeg er helt klar til at indtage store ring.

Drømme og virkelighed

En skøn tirsdag morgen

Jeg var til en indendørs prøve (eller træning?) med Louise, og pludselig lød det i højtaleren, at Max og jeg samt en anden ekvipage skulle op i næste klasse i FS, den anden havde meldt fra og jeg skulle på nu.

Total panik!!!

Jeg tror nok Louise fandt Max frem, jeg styrtede ud i bilen efter stokken, kunne ikke finde den, tog i stedet en paraply og en anden stok med, havde glemt jakken, overbeviste mig selv om, at så kunne det ikke være en officiel prøve, styrtede ind i hallen … og vågnede badet i sved.

Det var skræmmende livagtigt, og jeg måtte stå op for at falde til ro. Heldigvis kun en drøm.

På lørdag skal Max og jeg til Vejen, for at debutere med nye numre i HTM2 og FS1. Samme dag er vi inviteret til Malmø for at fejre både Frasse og Sandra. Jeg har besluttet at skabe en win-win for mig selv, ved at deltage i begge dele. Når jeg har været oppe anden gang i Vejen tager jeg fasted til Malmø. Da beslutningen først var taget var det nemt, og forløbet af dagen indtil vi er færdige i Vejen er planlagt nøje i mit hoved.

Træningen i denne tid består i ganske korte træningspas med fokus på momenter. Jeg havde valgt en prøveaften fra i går, fordi jeg har mere brug for at arbejde med Max alene, og se ham få det glimt i øjnene, som han kan have og som jeg prøver at få meget mere af.

I går aftes kom det for fuld kraft.

Jeg havde gået HTM- og FS-programmerne uden hund, men med hundene i haven, og både Megan og Max var meget interesserede, Megan lavede den flotteste bak det rigtige sted i HTM-nummeret :-)

Max livede op, legede med Megan og løb rundt og legede med resten af et meget værdsat gummikødben - note til mig selv, find ud af, hvor de er fra og køb flere – som jeg byttede mig til for nogle godbidder.

Så gik vi HTM til musik, og hold da op nogle passager vi fik, men fuldt fokus fra ham, ret lange stræk, godbidder og så leg med kødben til sidst. Derefter præcis det samme med FS.

Det er den bedste opvarmning og den bedste gennemførelse, jeg har oplevet i nyere tid, og det tager jeg lige med i bagagen … For det er præcis den glæde og udstråling fra Max, jeg vil bringe med til prøverne.