Max inspiration

Max og næseprøve (foto: Annie Larsen)

I 2009 var Megan og jeg på kursus hos Helle Damkjær. Dygtig hund – dødkedelig fører  hed min blog fra dag 1 …
I marts i år var jeg på et tilsvarende kursus med Lille Bjørn, blogindlægget fra dag 2 hed Sex med sekretæren.
Det har begge været overvældende kurser med masser af inspiration og en masse stof til eftertanke. Og som man kan ane ud fra titlerne på blogindlæggene har det bestemt ikke været kedeligt :-)
I dag var turen så kommet til Max. Nørdklubben havde arrangeret et weekendkursus med Helle, og jeg havde aftalt med Helle at jeg tog Max med i dag og Lille Bjørn i morgen.
Helle holder hver gang et oplæg om sin træningsfilosofi, og hver gang er oplægget opdateret. For naturligvis bliver Helle (også) klogere og klogere, og bliver bl.a. inspireret – ligesom os andre – ved at gå på kurser hos dygtige trænere og lydighedsudøvere.
Fra oplægget i dag har jeg noteret følgende:

• Føreren skal have knivskarpe kriterier. Enten er øvelse/moment udført så det skal belønnes, eller også er det ikke. I sidstnævnte tilfælde er det VIGTIGT at kunne korrigere uden at rynke panden. På en positiv måde skal hunden have at vide, at det ikke var det, den lige gjorde, der kunne udløse en belønning. Eventuelt kan man guide den til det rigtige.
• Man kan (og skal) også træne ”fejlsituationer”, så man kan håndtere det i prøvesituationer. Fx at hunden står uden for feltet, og kan dirigeres ind. At hunden kan stoppes på kommando også uden for en ”normal” lydighedssekvens, fx hvis den er på vej mod forkert apport. Kommandoerne skal med andre ord være generaliserede, så hunden reagerer på dem også uden for den normale kontekst.
• Tænk over kommandoer, fx om sid under gang og sid under stillingsskift er samme kommando eller to forskellige.
• Overvej hvad kommandoen ”Bliv” betyder og om den er nødvendig.
• Belønningskontrol. Hunden skal kunne arbejde selvom føreren har belønningen i hånden/synlig. Den skal vide, at først belønningslyden udløser adgang til at få belønningen

Max arbejdede i dag med følgende tre øvelser:

• At holde plads-positionen. Massiv belønning for at sidde i plads og holde kontakt til mig. Det er helt ok på dette stade at hjælpe ved at fører rykker ind til hund, så den får det rigtige billede. Øvelsen skal gradvis generaliseres så der sker forstyrrelser: en anden lokker med godbidder, går/hopper/danser omkring, udføres lørdag formiddag i indkønscenteret osv.

Max i felt (foto: Annie Larsen)

• Fremsending, hvor vi – da Max bestemt ikke er tændt på legetøj (det skal der arbejdes med!) – anvendte skål med godbid som target, og efterhånden fik nogle meget hurtige udløb, også når skålen var væk.
• Introduktion til næseprøve, hvor vi prøvede to forskellige teknikker.
• Et stort antal næseprøvepinde, først med godbidder lagt nogle steder, så hunden skal finde dem. Derefter med godbid gemt under næseprøve med førers fært. Og derefter klik for at hunden markerer næseprøve med førers fært.
• En række næseprøvepinde, hvor én ligger på godbid. Hund stopper og tager godbid. Derefter lægges godbid under pind med førers fært. Og endelig er der kun den med førers fært, hvis hunden stopper op ved den (= genkender fært), klikkes og belønnes.

Umiddelbart virkede den anden bedst, men det skal jeg eksperimentere med.
Nogle andre detaljer jeg noterede til afprøvning:

• Toneleje af ”plads” i fri ved fod kan anvendes til at signalere fx langsom gang/løb
• Ordet plads = belønningssignal
• Tempo i indkald ved at lære hunden at løbe om fx pind på afstand, og få fart på i tilbageløbet. Og så, til LP3/LPE-indkald, kun arbejde med stop/dæk, hvis hunden har tilstrækkelig fart på, aldrig hvis den sænker farten.
• Mursten som den midterste "apport" i dirigeret apport, så hunden vænner sig til at der ligger noget der, og finder ud af at den ikke skal gå på synet

Masser af inspiration til både træningen med Max og Lille Bjørn.
I morgen er vi på igen, og så er det Lille Bjørns tur.

Planer

Lille Bjørn, Max og Megan i haven i eftermiddags

Hvis jeg skulle vælge ét ord, som karakteriserede mit professionelle arbejde (projektledelse), ville det være Planlægning. Projektledelse handler om så meget, men noget fundamentalt er at lægge en plan, gøre den operationel, følge op på den, justere den osv. Og sikre at målet nås.
Bevidst og sikkert langt hyppigere ubevidst består de flestes hverdag af planlægning på mange forskellige niveauer.
I forlængelse af kurset med Niina Svartberg først på måneden og formuleringen af målet ”Lille Bjørn i Eliteklasse” har jeg naturligvis tænkt en del over, hvordan dette mål skal realiseres. Så jeg har formuleret en plan for hvordan målet skal nås.
Først og fremmest skal en plan have et specifikt mål – det skal objektivt kunne konstateres om målet er nået eller ej. ”Lille Bjørn i Eliteklasse” er et ret løst mål. Skal Lille Bjørn bare deltage i en prøve i Eliteklasse, eller skal der være et specifikt mål med hans deltagelse?
Så et bud på et konk ret mål er: ”Lille Bjørn skal stille op til tre prøver i Eliteklasse, og ved mindst en af prøverne åbne point i mindst 5 øvelser.”
Planen har et udgangspunkt (en baseline), som er en (objektiv) konstatering af udgangspositionen (as is).
Her er et bud på mit og Lille Bjørns udgangspunkt:

• Lille Bjørn er netop blevet LP2
• Lille Bjørn er totalt motiveret af godbidder
• Lille Bjørn er meget nem at ”læse”: hvis halen er oppe vil han arbejde, hvis halen er nede vil han ikke
• Status på LP2 øvelserne (rød = dårligst i øvelsen, grøn = bedst i øvelsen)

• Status på LP3 øvelserne:
• Fællesdæk: Lille Bjørn er usikker, tydeligt dæmpende signaler, kan ligge ca. 1½ minut med synlig fører
• Fællessit: Er ny øvelse for ham, han kan sidde i 15 sekunder med fører 10 meter væk.
• Fri ved fod: Meget flot følge i LP2, men masser af skæve pladser i 2-skridtsøvesler og vendinger. Bliver utålmodig i lange forløb.
• Stillingsskift: I skifter til stå rykker han frem hvis jeg er mere end 1 meter væk, i skiftene fra stå rykker han frem, i dæk-sit og sit-dæk udfører han skiftene korrekt på 5 meter, men ikke så hurtigt.
• Dirigeret apportering. Står flot ved udgang til kegle, flot stop ved kegle, følger dirigering sikkert, glad for apport på 5-6 meter. Holder apport indtil fører bukker sig. Har aldrig været sendt til kegle.
• Springapportering. Udgangspunkt tre meter fra spring og træapport: superflot, og holder apport ved afslutning til fører bukker sig. Har aldrig taget metalapport.
• Stå, sid, dæk. Stå skarp, sid ok to uf af tre gange, dæk træg.
• Indkald med stå. Er vi begyndt på i mandags.
• Fremsending. Løber sikkert ud på 12-13 meters afstand. Vi har aldrig prøvet på 20 meter.
• Næseprøve. Søger ikke fra side. Vil gerne smage på næseprøver. Sikker i at finde den rigtige. Holder ikke ved afslutning.

Plan for at nå fra udgangspunkt til mål:

• Detailplan for udvikling af hver af de 10 øvelser fra nuværende stade til LP3/Elite (LP3 hvis det er nødvendigt som mellemstep). Fx i springapport: introducere metalapport som særskilt moment. Arbejde særskilt med fastholden af træapport. Arbejde særskilt med fastholden af metalapport.
• Plan for aftrapning af godbidder som belønning

Dette vil så udmønte sig i en række delmål (milepæle), hvor jeg konstaterer om der sker udvikling i forhold til planen. Eksempler på delmål:

• Hver enkelt af de 10 øvelser kan gennemføres til mindst 8 på LP3-niveau under træning
• To færdige LP3-øvelser til mindst 8 under træning uden at belønne med godbidder imellem dem
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder med anvendelse af godbidder mellem hver øvelse
• Præmiering til LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver anden øvelse i øvrigt
• 1. præmie i LP3 med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse og hver tredje øvelse i øvrigt
• DKLPCH med anvendelse af godbidder mellem hver fællesøvelse, efter stå, sit, dæk og til sidst
• LPE gennemføres
• LPE gennemføres med point i mindst 3 øvelser
• LPE gennemføres med point i mindst 5 øvelser

Det er blot eksempler, og jeg har ikke helt præcist fastlagt planen for Lille Bjørn. Det vigtige er at jeg er i stand til at konstatere at der sker en udvikling.
Fx kan jeg overveje, om det er nødvendigt at udfase godbidder allerede i LP3. Og svaret er: ja, det har jeg besluttet. For i forhold til slutmålet kan jeg ligeså godt gå i gang med det nu. Hvis målet var DKLPCH og derefter MÅSKE LPE, så ville jeg vælge en anden plan.
Udgangspunktet (forudsætningen) for det hele, er at Lille Bjørn bevarer sin glæde´ved at arbejde.
Og hvis nogen skulle være i tvivl: Jeg elsker at lave planer :-)

LP3-træning

Lille Bjørn og jeg hvilede ikke længe på laurbærrene efter præstationerne i går :-) I dag gik turen til Herfølge, hvor jeg i første omgang skulle sørge for noget praktik og byde velkommen til endnu et begyndersporhold med Vibeke Gyldenkærne som instruktør. Et hold med 4 spaniels, en skotsk terrier og en retrieverblanding – og de var vist mere end tilfredse, de har straks efterspurgt et fortsætterhold til foråret.
Så havde jeg en aftale med Trine & Wicked og Helle & Flair om at træne LP. Vi var fantastisk heldige med vejret; solen skinnede der var vel 8-10 grader, og så bliver det altså ikke meget bedre at træne i.
Vi trænede et par timer med passende pauser, og jeg fik masser af god feedback til igangsætningen af træningen mod næste LP-resultatmål med Lille Bjørn: LP3. Noget af det jeg HAR lært er at jeg ikke skal forcere træningen, så jeg tror jeg i alle de momenter vi arbejdede med sørgede for det blev til succeser, uden at det var givet på forhånd.

• Fællesdæk: Over et forløb på 5½ minut lå han 1:15, 1:30 og 0:40, fordi ca. 1:30 har været hans kritiske grænse. Det gik fint.
• Fællessit: Byggede jeg gradvis op til 0:15 på 10 meter.
• Fri ved fod går jeg ikke videre med før jeg har overvejet strategien (og der skal bestemt være hjælper på).
• Stillingsskift. Nogle få skift med bagudbelønning, jeg skal have arbejdet med at han bliver skarpere til at opfatte værsgo som tegn til at han må tage belønningen. Ingen tvivl om at det giver nogle flot skift til stå. Jeg skal også have set på farten i de andre skifter.
• Springapportering. Første gang kastede jeg apporten så langt, at han ikke kunne se den, og han tog derfor et tilbagespring uden apport. Så fik jeg lært at kaste den i passende afstand på den anden side af springet, og det blev superflot. To forsøg hvor vi stod 3 meter fra springet og han blev til han fik springkommandoen, lavede flotte optag og endte flot i plads med apporten fast i munden. Nu er det kun afleveringen jeg skal arbejde med.
• Stå, sid og dæk valgte jeg fra i dag, også her skal der bestemt være hjælper på.
• Indkald med stå. Det var en glansøvelse da vi gik på klikkerinstruktøruddannelsen, og jeg kunne straks genkende det flotte stop. Jeg skal have arbejdet meget fokuseret på at styrke det, og at variere med almindelige indkald.
• Fremsending: Jeg har øget afstanden til 13-14 meter, og det kræver lidt tilvænning når jeg ”viser” feltet. Jeg prøvede det et par gange før Helle & Trine kom, og forsøgte en enkelt gang med dem som tilskuere. Først løb han flere gange hen til en spændende plet (”sex med sekretæren”), men jeg hentede ham tilbage til udgangsstillingen og sendte igen, han løb og stoppede lige uden for feltet. Is i maven og ja: et øjeblik efter løb han helt ind!! Dygtig dreng, der virkelig har forstået hvad øvelsen går ud på.
• Næseprøve. 10 meter. Første gang løb han ud til en madskål der stod på sidelinjen, jeg gik lidt tættere på pindene og sendte igen, og så strøg han ud, smagte på en pind, tog den rigtige og kom flot tilbage i plads lidt for langt tilbage. Stor jubel og ikke mere næseprøve i dag.

Et par dejlige træningstimer og en glad og arbejdsivrig hund hele tiden – naturligvis!

Senere kom Camilla til Herfølge for at gå et par spor, og hun havde dette foto med, som jeg har bestilt for at blive mindet om hvad jeg har aftalt med Niina Svartberg – Lille Bjørn skal i Eliteklasse.

En fantastisk dag i Køge

Anita og Max

I dag stod den så på rally- og LP-prøver i Køge, arrangeret af Dansk Collie Klub. Som altid var det meget velorganiseret, og da de samtidig havde fået sørget for det mest fantastiske vejr var rammerne på plads.
Jeg havde tilmeldt Lille Bjørn i LP2 og i rally ekspertklasse samt Megan i rally championklasse.
Prøvearealet ligger mindre end 10 minutter fra os, og da der var 9 LP1-hunde før LP2, besluttede jeg at tage ned med Max ved 8:30-tiden og aflevere resultatbøger og tjekke området. Der var flere nørder som slet ikke havde hilst på Max, og som nu fik chancen, bl.a. Anita, som det kan ses på billedet.
Ved 10-tiden blev Max kørt hjem og Lille Bjørn og Megan hentet.
Lille Bjørn og jeg er virkelig på bølgelængde efterhånden :-) Hans opvarmning består I at vi går lidt rundt på arealet, derefter sidder han på skødet af mig og får lidt godbidder – og så er han klar.
Vi begyndte med LP2. De officielle bedømmelser fra LP-prøven kan ses her .
Der er nogle af øvelserne der halter lidt, Vi var heldige med pointene i fællesdæk og jeg måtte bruge en taktisk ”bliv” i stillingsskiftet sit-stå. Jeg håber ikke mine kursister læser dette, for helt godt er det ikke, men i en snæver vending kan det være nødvendigt …
Men der er også en stigende stabilitet i mange øvelser. Vi har nu været oppe tre gange i LP2 siden 11. september, og kun fået 2 nuller.
Vi endte samlet med 190 point og en 1. præmie, en god afslutning på LP-året. Vi går nu i træning mod LP3.
Et par timer senere i dag skulle Lille Bjørn op i ekspertklasse i rally. Samme opvarmningsprocedure som til LP, og så gik vi bare noget det må være tæt på vores livs banegennemgang. Jeg er blevet trukket for to gange ”hund går ind i førers bane” og endte med 98 point og 5. vinder. Det var Lille Bjørns første pind i ekspertklasse.
Jeg elsker at arbejde med Lille Bjørn- vi har udviklet os ufatteligt meget sammen det sidste halve års tid, og det er bare en fornøjelse at gå til prøve med ham. Han er totalt fokuseret og vil så gerne arbejde. Der er stadig masser af detaljer at arbejde med specielt i LP, men nu er det bare et spørgsmål om tid og træning, før vi realiserer vores mål om at kunne gå op i LP3.
Jeg fik opvarmet Megan rigtigt dårligt og kom helt skævt i gang med banen, og glemte at smile og ”være som når jeg går med Lille Bjørn” :-( Så at få 89 point var lidt mere end jeg forventede. Men jeg skal bestemt arbejde fokuseret på at analysere, hvad der sker de første 30 sekunder af rallyprøven, for noget går helt galt …
I morgen går den målrettede træning mod LP3 i gang, og Lille Bjørn og jeg har sat to nørder stævne i Herfølge, for at få noget fokuseret træning

Glade hunde = glad fører

I mandags var det sidste runde af træningen hos Johanna (Foundation med Max og Tricks med Lille Bjørn) i denne omgang, men heldigvis starter næste runde allerede på mandag igen :-)
Det er noget ganske specielt at træne på de to hold. Johanna er altid meget inspirerende, men på disse hold sker der endnu mere – er det synergi?! Jeg kom sent fra arbejde, pakkede bilen lidt huhej, og når træningen så går i gang glemmer jeg alt det trivielle og har fokus på de to skønne hunde, jeg er så heldig at kunne arbejde med denne aften. At Johanna naturligvis havde læst min blog nævner jeg bare i forbifarten, så hun var straks klar med forslag til igangsætning af nogle af mine øvelser, bl.a. dirigeret apportering.
Tirsdag sluttede jeg dels hvalpetræningen hos Marie i Sydkystens Hundeskole, dels undervisningen sammen med Marie på et andet hvalpehold samt mit eget Begynderhold for voksne hunde. Det har været rigtigt godt at træne to hold sideløbende med Max, Foundationholdet og et ”almindeligt”-hvalpehold. Jeg må dog erkende, at jeg er nødt til at prioritere min indsats, så jeg har besluttet ikke at fortsætte i Sydkystens Hundeskole med Max, for det giver en tiltrængt tirsdagsfridag i kalenderen.
Onsdag gik jeg i gang med to nye runder LP-træning, og for første gang i hallen i Greve. Det er skønt at have sin egen hal, og det første hold kunne oveni købet have fællesøvelser udendørs, hvorefter vi kunne gå ind og fortsætte træningen da det begyndte at regne.
I dag gik turen så til Andelslandsbyen i Holbæk, hvor Islandsk Fårehundeklub havde arrangeret rallyprøver. I lighed med sidste år havde jeg sponseret tre præmier. Sidste år … Jeg skrev i min blog dengang om en prøve i det mest fantastiske vejr, Megan som vandt ekspertklasse og Lille Bjørn som stoppede ved tredje skilt i øvet klasse. I dag var vejret ganske anderledes, det begyndte hurtigt at regne og banen blev ret smattet. Med Niina Svartbergs foredrag i frisk erindring var det nærliggende at konstatere: der er ikke noget at gøre ved omstændighederne, udnyt det som en god træningsmulighed!
Megan var anden hund i championklasse, og selv om jeg godt ville have haft lidt mere kontakt gik hun nydeligt, og endte som 2. vinder i championklasse med 91 point og fik dommer Pia Hansens præmie som gladeste hund i championklasse. Den betyder mere for mig end pointene, meget mere.
Det begyndte at regne, og da ekspertklassen gik i gang regnede det pænt. Vi skulle op som nr. 5, og vi kunne se flere af ekvipagerne før os have problemer med underlaget. Det var ret tydeligt at der var nogle hunde som absolut ikke ville arbejde under de omstændigheder, men hvor førerne nærmest tvang dem igennem. Jeg bad Anita og Amanda om, hvis de oplevede at jeg prøvede noget tilsvarende med Lille Bjørn, at råbe ”stop for satan” til mig. Det blev der heldigvis ikke anledning til. Lille Bjørn var ikke vild med at sætte sig i det smattede underlag, men han arbejdede glad hele banen igennem. Han gik ualmindeligt godt synes jeg. Vi mistede en øvelse, hvor han ikke satte sig rigtigt og mistede ærespladsen (sit ved siden af fører), og endte med 73 point og 4. vinder i et felt på 20+ hunde, hvoraf mange måtte opgive på den glatte bane. Rigtigt tilfredsstillende.
Derefter havde Anita og jeg aftalt at træne lidt LP, og sørme om det ikke holdt tørvejr den lille halve time vi trænede. Anita dirigerede os igennem nærsten en hel LP2 (kun spring manglede), og det gik meget fornuftigt:

• Fællesdæk – Lille Bjørn lå 1½ minut
• Fri ved fod – jeg prøvede virkelig at holde fokus på punktet 2-3 meter foran mig, og Lille Bjørn var bare så god. De gange hvor jeg drejede mig, fordi jeg TROEDE han hang, var han bare lige ud for mig
• Apportering – han knaldapporterede, det kører vi lige kampagne på
• Stå – Sid under gang – hmmm, han drejede igen, og jeg skal huske at afpasse mit tempo, det er altså LP2 vi skal op i, ikke Eliteklasse
• Fremsending – flot!
• Stillingsskift – husk basistræningen af dæk-stå!!!
• Indkald – flot!
• Næseprøve – diskrimineringen er flot, men han skal have en ekstra kommando for at komme ind …

Alt i alt en ganske fornuftig træning.
Jeg nåede lige hjem og fik arbejdet 1½ time, inden jeg kørte med Max og Megan op til præmieoverrækkelsen.
Tak til Islandsk Fårehundeklub for et fint arrangement!

Lille Bjørn i Eliteklasse

Niina, den kommende Elitehund og Paul (Foto: Grafiko.dk)

På vej til kursusstedet i morges spurgte Niina mig om mine mål med Lille Bjørn, som jeg jo havde med i dag. Jeg spurgte med et smil om hun mente opgavemål eller resultatmål, vel vidende at hun spurgte til resultatmål. Jeg svarede LP2, rallychampion og måske lydighedschampion. Hvorfor ikke Eliteklasse, spurgte hun? Det havde jeg ikke lige et godt svar på. Niina mente det var en rigtig god idé OGSÅ at træne ham til Eliteklasse, for med ambitionen om at Max skal gå i Eliteklasse, er det da smart at træne dér først med sin anden lydighedshund.
Niina har naturligvis helt ret. Jeg har ikke tænkt tanken, fordi den virkede uendeligt fjern. Men som han går i lydighed nu, og med en bevidst og struktureret planlægning af udviklingen, er Eliteklassen naturligvis ikke uopnåelig.
Så dermed blev overskriften på dagens blog født.
Samtidig skete der også noget oppe i mit hoved. For det første ændrede jeg de øvelser, jeg ville have Niina til at se på når Lille Bjørn og jeg skulle på. For det andet bad jeg hende sig lidt mere om overgangen fra LP1-3 til Eliteklasse ved starten af dagens kursus. Kort opsummeret: I Danmark må man som vist eneste sted i verden (bortset fra en begynderklasse i England) belønne med godbidder under prøven – det betydet en dramatisk forandring når man skal i Eliteklasse, hvis man ikke har været opmærksom på det inden. I LP1-3 er der flere øvelser hvor man må bruge håndtegn, dobbeltkommandoer mv., som man ikke må bruge i Eliteklassen. Hvis man er bevidst om dette fra starten, og undgår dem (eller hurtigt udfaser dem), vil overgangen til Eliteklase blive meget lettere.
Vi startede dagen med fællesøvelser. Lille Bjørn sad flot i sitten (lagde sig en gang?) og havde også en ok dæk (rejste sig en enkelt gang). Jeg forsøgte at være tydelig i mine ”hov, det var ikke de jeg ønskede”-signaler og var specielt opmærksom på Lille Bjørns dæmpende sigmaler i fællesdæk (slikken sig om munden, sitren i højre forpote) – hvis jeg ikke fik klikket inden klikkede jeg et godt stykke tid efter; jeg accepterer små dæmpende signaler, men skal bestemt længere tilbage i kriterier end i dag (jeg véd Johanna læser med!).
I mine og Lille Bjørns første 15 minutter med Niina arbejdede vi med følgende:

• LP2 apportering. Jeg fik klikket ham for at blive siddende efter to knaldapporter, og derefter gik det fantastisk. Han endte faktisk helt i plads med apporten sikkert i munden, holdt 4.5 sekunder før jeg klikkede og belønnede.

Lille Bjørn i springapport (Foto: Grafiko.dk)
• Springapport. Prøvede vi for første gang, og allerede anden gang var det ret flot. Han springer flot, tager apporten fint, flot tilbagespring og kom pænt ind i plads. Meget lovende. De to apporteringsøvelser var interessante øjenåbnere, for Lille Bjørn kan faktisk endnu mere end jeg troede.
• Dagens helt store øjenåbner var fremsendingen, hvor jeg flot øgede afstanden til 10+ meter samtidig med at han blev sendt mod tilskuerne og ”farlige” Yatzy. Jeg er for dårlig til at belønne ham væk fra mig, og det skal jeg arbejde med. Lille Bjørn vil så gerne tilbage til mig, men så snart jeg får belønnet væk fra mig, kom der mere skred i øvelsen. Og vi fik lavet lidt flere gentagelser end jeg troede var muligt.

Fra de øvrige ekvipagers gennemgange noterede jeg bl.a. følgende forhold, som jeg skal have med i træningen:

• Pas på med under træning at reagere direkte på ”dommer”/”prøveleders” kommando, det kan give den konsekvens at hunden reagerer på kommandoen. Så vente nogen gange
• Hunden skal trænes i at holde øje med føreren. Så prøv nogle gange at holde øje med hunden, og når den så kigger væk, så giv den kommando, og ”ærgerligt” hvis de ikke reagerer. Det vil bidrage til skærpet opmærksomhed hos den rutinerede hund.
• Flyt feltet hele tiden under træning. Når hunden har været ude i det giver det ikke mere træningsmæssigt at sende den samme sted hen, så flyt feltet.

I vores 2. gang 15 minutter arbejde vi med:

• Næseprøve. Vores første forsøg var vildt. Vi lavede det som i Eliteklasse: 10 meter, jeg havde pinden i 5 sekunder, og Niina rørte alle de andre pinde. Men det blev for meget. Da vi mindskede afstanden og med et par kommandoer løb Lille Bjørn ud til pindene, tog efter noget søgen den forkerte, og kom flot tilbage med den. Jeg valgte (og er også bagefter enig med mig selv og Niina om at det var rigtigt), ikke at afbryde for at han tog den forkerte, men roste ham for den flotte aflevering af den forkerte pind (men ingen godbid) – det var et godt forsøg. Derefter lavede han et rigtigt flot korrekt søg, opsamling og aflevering. Det ser godt ud, og skal naturligvis træningsmæssigt opdele i en søge del (belønne på vej tilbage med den rigtige), og en holde fast afleveringsdel.
• Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede med stå med håndtegn, det blev hurtigt faset ud, og der blev klikket på det punkt hvor jeg var længst fra Lille Bjørn (klik, vende om og kaste godbid). Derefter det samme med sit og endelig med dæk. Lovende start på de tre momenter.

Samlet var det en fantastisk lærerig weekend med masser af inspiration til både mentaltræning og konkret træning med hund. Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde med Niina Svartberg, og jeg håber rigtigt meget at vi kan få hende til Danmark igen næste år, til endnu en inspirerende træningsweekend.

Niina Svartberg

Kursus med Niina Svartberg (foto: Camilla Johannessen)

I denne weekend havde Sydkystens Hundeskole inviteret Niina Svartberg til Danmark. Jeg må indrømme at jeg har glædet mig rigtigt meget til at møde Niina live. Jeg kender hende fra Lyckas på tävling og Med sikte på 10:an , og hun blev tidligere i år nr. 2 ved individuelt VM i Lydighed, som det seneste af en række fantastiske resultater på lydighedsfronten. Så hun kan både teorien og anvende den i praksis.
Vi havde planlagt følgende med hende:

• Fredag aften et foredrag om Konkurrencepsykologi og mental træning i Solrød.
• Lørdag og søndag kursus i Lydighed for 8 førere med hunde og 12 deltagere uden hund.

Selvom der er en hel dag endnu af kurset er forventningerne allerede indfriet og overtruffet for denne weekend! Niina er en meget dygtig formidler og hendes foredrag fredag på næsten 3 timer var veldisponeret og med en masse spændende pointer. Jeg har noteret på to do-listen, at jeg skal genlæse Lyckas på tävling! Men her nogle stikord fra foredraget:

• Ligesom vi træner vores hunde til at blive dygtigere skal vi også træne os selv i at blive dygtigere
• Vi skal træne vores koncentration, så vi bliver bedre og bedre til at koncentrere os længere og længere tid
• Vi skal have selvtillid = det er mit ansvar når det går dårligt, men også mit ansvar når det går godt
• Vi skal tænke konstruktivt, dvs. fokusere på det vi kan påvirke, ikke alt det vi ikke kan gøre noget ved
• Vi skal træne forstyrrelser af fører: Hvor god er jeg til at tilpasse mig forholdene?
• Vi skal træne med henblik på konkurrence, hvor det er første forsøg der tæller – til træning mislykkes det måske første gang, og vi gentager og det lykkes og roser hunden. Men vi skal lave setup, så hunden får succes første gang, og belønnes for det
• Hvis hunden ikke er koncentreret fx i de første skridt af fri ved fod, så er det vores opgave at træne netop dette, så det lykkes første gang - ikke samle hunden op, når vi er i gang
• Vi skal have konkurrencerutiner, så er vi bedre til at koncentrere os (tænk fx på en tennisspillers mange rutiner)
• Hund og fører skal begge være koncentrerede samtidig. Hvis hunden sidder i plads og har fokus på fører, så skal fører også være koncentreret – ellers skal hunden have fri
• Koncentration er bl.a. fokus på opgaven (som du kan påvirke), i modsætning til resultatet fx hvor mange point dommeren giver for en øvelse (det kan du ikke påvirke)
• Vi skal være koncentrerede om vores øjenkontrol (hvor holder jeg blikket fx i fri ved fod)
• Vi skal træne overgang mellem øvelserne, som er en vigtig del af konkurrencesituationen
• Hver situation er udsendt for at jeg skal øve mig – er den konstruktive tilgang i forhold til at tænke, åh nej, det regner, det sner, dommeren kan ikke lide mig, min hund kan ikke lide huden ved siden af osv.
• Føreren skal også arbejde med mål for følelser – hvordan vi jeg have det når jeg går ind på banen.
• Vi præsterer bedst, når der 50:50 chance for succes – hvis chancen for succes er større kan vi slappe for meget af, og hvis chancen for succes er mindre kan vi være opgivende – spændingen ved ikke at kende resultatet på forhånd gør det spændende
• Konkurrenceattitude: Hvilke tanker vil jeg have i hovedet når jeg går til prøve? Hvilke tanker hjælper mig?
• Tag banen i besiddelse, du har betalt for det! Dommeren og prøvelederen er bare nogle der er der for at hjælpe dig, men det er din og din hunds bane, så opfør dig som om du ejer den – for det gør du i den periode du er oppe!!

Hold da op en masse guldkorn (og der var mange mange flere).
I dag lørdag var der så første dag af kurset.
Efter en præsentationsrunde kom Niina med et kort oplæg, hvor jeg bl.a. hæftede mig følgende:

• Vi træner normalt momenter, som sammensættes til øvelser, som sammensættes til en helhed = en fuld prøve i konkurrencesammenhæng
• Ved træning (og i konkurrence) er det vigtigste for hunden antallet af belønninger, så hvis vi giver fx rigtigt mange godbidder ved træning, som vi ikke må til konkurrence, så har vi skabt to forskellige verdener. Fx: vi belønner efter hvert 2-skridts øvelse under træning, men forventer til konkurrence at hunden skal kunne udføre dem alle plus en fuld fri ved fod i øvrigt uden belønning. Dette skal bygges op under træningen
• Jo længere forløb vi gennemfører til træning, jo bedre kvalitet af belønning. Hvis du får 1.000 kr. for at arbejde en dag, vil du så også synes 1.000 kr. er ok for en måneds arbejde?
• Hvis du har problem med 1. forsøg, så afbryd, lav en anden øvelse, og træn derefter et nyt 1. forsøg på den første øvelse
• Motivation og koncentration hænger uløseligt sammen
• Hunden arbejder for sin egen skyld, ikke for førerens
• Man skal konsekvent afbryde ved fejl, og fortælle hunden at det ikke er ok
• Tavshed er godt = du udfører noget som jeg som fører synes er ok
• 'Føreren skal ikke kræve at hunden udfører øvelserne, hunden skal ville det!

Derefter fik hver af de 8 ekvipager 2 x 15 minutter til at arbejde med netop deres problemstillinger og få Niinas (og indimellem tilskuernes!) kommentarer og ideer. Hvis der er nogen der tror det er kedeligt ”bare” at se på, så tager de fejl. Det er meget lærerigt at se de andres øvelser, høre deres overvejelser, høre Niinas feedback og råd, og opleve hvordan problemer pludselig vendes på hovedet og førerne får nogle værktøjer, der straks giver synlige resultater.
Jeg har været så heldig at en af de andre førere ikke ønsker at deltage med hund i morgen, så Lille Bjørn og jeg har straks overtaget pladsen – og jeg har da nogle udfordringer jeg glæder mig til at præsentere for Niina.