Livsnydelse

What's in it for me?

Det har været en fantastisk dejlig dag. Ingen planer, det var bare at gøre det, vi havde lyst til.

Jeg stod op lidt over 6, efter morgenbadet gik jeg den sædvanlige morgentur med hundene, og fik taget det traditionelle morgenbillede fra badebroen.

Morgenmad, og så en cykeltur, hvor jeg fulgte det meste af den røde kløversti, men forlængede den lidt til sidst.

Da jeg kom hjem, var Kirsten klar, og vi gik vores morgentur, som bl.a. bragte os forbi Menys bager.

En kop kaffe og et kaffebrød, en enkelt Sherlock Holmes novelle, og så var det hundenes tur.

Kirsten ville helle ordne noget derhjemme, så hundene og jeg kørte til Roskilde.

Jeg parkerede på Bønnelyckes Plads, vi gik via Borgerdiget og Byvolden til havnen og omkring Vikingeskibsmuseet, via Byparken og Roskilde Domkirke retur til bilen.

En hurtig frokost og så var det Max’ tur til at blive trimmet.

Kirsten og jeg tog derefter en kort cykeltur ned til Strandhaven, og kørte rundt i området dernede.

Da vi kom hjem, fik hundene kødben og jeg løste en enkelt Sudoku og læste en novelle.

Så hentede vi aftensmad fra Smeralda i Solrød, deres Antipasto Uno til to. Her er salgstalen: ”Et fad af smagsoplevelser fra Italien. Specialiteter såsom parmaskinke, mortadella, bresaola. vitello tonnato, 3 forskellige salami og 3 forskellige italienske oste. Anrettet på rucola, semi-dried tomater, oliven, grillede grøntsager, basilikumpesto og rød pesto. Hertil hjemmebagt italiensk brød. Ekstra tilbehør: stegte tigerrejer.”

Det er høj kvalitet til en fantastisk pris, 98 kr. pr. person plus 30 kr. for rejerne.

Alt var lækkert, og der var rigeligt, så jeg har helt sikkert også til frokost i morgen.

Vi startede med et glas Aperol & Prosescco inden vi gik i gang med maden.

Til maden fik vi Les Polissons (drengestreger) 2018 fra Benoit Aymard i Cahors. En ung, skøn Malbec, som jeg nyder et sidste glas af, mens jeg skriver disse linjer.

I morgen er det normal arbejdsuge igen. Al restferie på nær en enkelt dag er afviklet, jeg er i et nyt område, og jeg skal fortsat arbejde hjemmefra. Jeg tror ikke der sker der store ændringer, og det passer mig fint 😊

Fitness-træningen skal ind i en fast rytme, i første omgang med to ugentlige træningstimer.

Hundetræningen bliver også noget mere formaliseret nu: rally med Christina mandag, Nose Work hos Merete tirsdag, rally hos Gitte torsdag og online platformskursus hos Sonja.

Vi er mange der venter spændt på en officiel udmelding om Covid-19 og større forsamlinger, helt basalt og egoistisk set fra min snævre synsvinkel: må vi holde rallyprøver udendørs de kommende måneder, ja eller nej. Jeg tror det bliver et nej, men selvfølgelig håber jeg så meget på et ja.

På læsefronten er jeg ved at være færdig med Erindringer om Sherlock Holmes, og inden jeg går i gang med bind 5 i den nye komplette Sherlock Holmes samling (Baskerville-slægtens hund), står Raymond Chandlers Den lange søvn (The Big Sleep) på læselisten efterfulgt af Tobias Bukkehaves Kongetro.

Der er også musik, der skal genhøres og film der skal genses. På musiklisten faldt jeg over disse.

Der er en masse at se frem til 😊

Kongemåltid

To hunde, der nyder hinandens selskab

♥♥♥♥♥♥
Der er ikke så mange muligheder for at komme ud og spise, så da muligheden opstod i dag, slog vi straks til.

Som velkomstdrink fik Kirsten en lækker mix af super creme de cassis og Beaujolais, toppet med isterninger og rosmarin. Jeg fik Rum’N Beer fra Thisted Bryghus, en fyldig og kraftig øl, lige som jeg elsker den.

Vi havde valgt at ”nøjes” med hovedret: Citron- og chilikrydret kylling med to slags salat.

Det var en perfekt stegt kylling, serveret med en salat af hvidkål, rødkål og tørret abrikos, samt en salat af stegte danske asparges, danske tomater, fetaost og oliven. Det var et uforglemmeligt måltid, alting spillede sammen og vi nød det hele.

Vinkortet er ikke så stort, men der var mange spændende naturvine, og jeg valgte Lassolle ADNaturam Amphorea 2015 fra Stéphanie Roussel, et perfekt valg og en fremragende vin.

Det lyder ikke af så meget, men ordentlige ingredienser, perfekt tilberedning og en enestående vin, det var bare ufatteligt godt.

Egentlig trængte vi ikke til mere, men vi lod os friste til et en espresso og lidt sødt, som bestod af to stykker Johan Bülow med Mango og to stykker Peter Beier hjerter. Ingen dikkedarer, bare superlækkert altsammen!

Et ganske perfekt måltid, som jeg ikke kan give mindre end topkarakter, 6 hjerter!!!

* * *

I øvrigt har det været en fredelig dag med dejlige ture.

Udsigt fra badebroen lørdag morgen

En morgentur med hundene.

En morgentur med Kirsten.

En eftermiddagstur med hundene.

Udsigt fra strækningen mellem Gl. Havdrup og Havdrup

En cykeltur alene.

Det bliver ikke bedre …

Hvad hvis…

Max, Otto og Molly fredag morgen

Tiden er en forunderlig størrelse, og jeg har tænkt meget over tid efter at have læst Hvor bliver tiden af?

Jeg kunne skrive løs i timevis om tid og de tanker, tid har sat i gang, det kunne være et af mine mange projekter, som jeg skyder til, når jeg bliver pensionist 😉

Mit fokus er at få mest muligt ud af nutiden og gennem fornuftig planlægning af den kommende nutid (fremtiden), hele tiden have et godt grundlag for en god nutid.

At arbejde giver indtægter, som muliggør en god hverdag og opsparing, så dagen efter hverdagen også kan blive god.

Lille Bjørn for 9 år siden

At træne med hundene er sjovt og hyggeligt i sig selv (hvorfor gjorde jeg det ellers?) og skaber grundlag for at vi kan udvikle os som teams, deltage i konkurrencer og få titler osv. Alt sammen noget, som en med til at give livet værdi.

At gå til fitness, træne, gå, cykle osv. er rart og skaber grundlag for, at jeg har en helbredstilstand, så jeg har et liv de kommende år.

At være sammen med andre mennesker, at have venner, det er med til at udvikle relationer, udfordre, lære, bliver klogere, blive glad, ked af det osv.

At LEVE – at anvende tiden fornuftigt - er summen af det hele. Og mere til ….

Skønt minde fra for 4 år siden. Osseau, Anita, Lille Bjørn, Max, Megan

Vi ved heldigvis ikke, hvornår det er slut, jeg tror at de fleste ville handle fuldstændig irrationelt, hvis de vidste, når de vågnede, at det var deres sidste dag.

Kan man leve hver dag, som om det var den sidste? Ja, hvorfor ikke? Man kan leve hver dag, så de ”efterladte” ville mindes en, som ”den man var”, hvilket man jo selv definerer.

At leve hver dag som den sidste, betyder også at intet kan udskydes: ”Jeg gør det i morgen”, mister al betydning, fordi jeg er der ikke i morgen. Hvis der er noget, du har fortrudt eller mangler at få gjort, så gør det i dag.

Covid-19 gør det oplagt for mange at revurdere deres liv. Mange inkl. mig selv er blevet tvunget til at agere anderledes end vi plejer. Der er mange positive aspekter ved det, og mange negative, men vi er blevet foræret en mulighed for at revurdere den måde vi lever på.

Fredagsbar

Internationalt og nationalt er det helt oplagt, men på det personlige plan er det endnu vigtigere.

For mange af os bliver vores arbejdssituationer fundamentalt anderledes. Vilkår, som vi troede var midlertidige, bliver permanente og under alle omstændigheder vidt forskellige fra, hvad vi var vant til.

Vi kan drømme om, at alt bliver, som det var før, eller vi kan erkende, at det aldrig bliver, som det var før, og gøre vores til, at vi får en plads i den nye virkelighed.

Vi skal redefinere vores hverdag og vores virkelighed.

Intet bliver som før.

Bortset fra, at vi selv vil være de samme indeni, og skal forholde os til, at alt andet er forandret.

I gang igen

Fitnesstræningen har ufrivilligt ligget stille et stykke tid, men i går startede jeg på Kirstens seniorhold, og det var rart at komme i gang igen. I næste uge går den individuelle træning også i gang, udendørs, det bliver rigtigt godt.

Jeg blev færdig med at læse Frederik Dessaus Hvor bliver tiden af?, som jeg kan anbefale varmt, hvis man interesserer sig for tid 😊

Deltagerne på Rallyinstruktøruddannelsen har gennemført en skriftlig eksamen, som Amanda og jeg har rettet uafhængig af hinanden. Når vi på en skala fra 0-146 max har en difference på 3, så synes vi at vi bedømmer ret ens 😊 Jeg lavede udkast til svarbreve, Amanda har rettet til, og i dag blev de sendt til deltagerne. Det føltes ekstra godt, da alle bestod.

Dagens morgentur foregik i meget blæsende vejr, vi mødte en skøn golden, som Otto var helt vild med (det er han med alle hunde, synes jeg!) og Max var også helt med på den.

Det var arbejdsdag, igen en del forskelligt at se til. En organisatorisk ændring er det også blevet til; jeg skal fortsætte med mine nuværende opgaver, men flyttes til en anden afdeling, hvilket er meget passende.

Kirsten og jeg hentede de nye cykler ud på eftermiddagen, og det blev kun til en kort tur, nemlig den ene kilometer hjem. Vejret var bestemt ikke spændende, med regn og kraftig blæst, så de bliver først indviet for alvor i morgen – hvis vejret vil.

I dag skulle den nordisk rallytræning hos Gitte i Roskilde været startet igen, men vejrudsigten var ikke med os, så der var enighed på holdet om, at vi udsætter genstarten til torsdag næste uge.

Kirsten synes så det var for kedeligt med den aftensmad, vi ellers havde besluttet os for, som skulle være nem at gå til, når jeg først kom hjem ved 20-tiden. Vi valgte at opgradere til lammeculotte med blomkål og gulerødder. Himmelsk!

Hundene og jeg gik en dejlig aftentur, og hjemme igen fik de hver en runde platformstræning.

Med Max er platformen nu på mursten på den korte led, mens Ottos platform er kommet helt ned. Otto har forstået konceptet, Max synes stadig det er lidt svært …

Jeg er til aften gået i gang med Erindringer om Sherlock Holmes, 4. bind i den komplette samling, og har netop læst Silver Blaze, en vidunderlig historie og en Sherlock Holmes i topform, skøn genlæsning 😊

Sidney Pagets originale illustrationer fra The Strand Magazine er et ekstra plus.

Vid bedre hvad du ved!

Otto og Fiona

I går aftes havde Max og jeg vores ugentlige træningsaften med Christina og Tempo, det var anden gang, så det er ved at være en tradition 😊

Det blev en super træningsrunde.

Jeg havde igen forberedt en bane, som passede til det lange og smalle areal. Jeg stillede den op og gik den med Max første gang inden Christina og Tempo kom. Det var timet, så jeg kunne bruge deres ankomst som forstyrrelse, og fastholde Max …

Det mislykkedes. Max så dem, jeg prøvede at få ham til at holde fokus, og han smuttede ☹

Da jeg skulle gå banen for alvor, tog jeg mig sammen. Huskede at skabe den indre ro og balance, som jeg har gjort til en masse konkurrencer, fik ordentlig kontakt med Max, varmede lidt op og gik ind og gennemførte en fantastisk bane!

Jeg gjorde det hele rigtigt: ros, belønninger, fokus, og gik ud som efter de allerbedste rigtige prøver, totalt forpustet, og løb ud og legede med Max.

Det var virkelig en dejlig oplevelse, og jeg kørte hjem med en skøn følelse i kroppen.

I dag havde jeg fri, dvs. der var et møde kl. 8:30 og lidt andet arbejdsmæssigt først. Jeg kom lidt sent op – jeg bruger ikke vækkeur pt. – og havde kun tid til en kort morgentur.

Så blev vi mødt af det smukkeste hav og den skønneste himmel, bare se billedet fra badebroen. Det skaber ro i sindet.

På vej hjem mødte vi Fiona, med hendes menneskemor og dennes søster. Fiona er den skønneste schæfertæve på 13 uger, Otto har leget med hende før, de er vilde med hinanden, og vi havde bestemt tid til at lege i dag også!!!

Det ved alle hundefolk, at noget af det bedste i verden er at se hunde lege sammen. Og det gør Fiona og Otto, Max var også lidt med … Det med fridag blev ikke til så meget den første del af dagen, faktisk var der 3-4 møder plus noget indimellem, så først 12:30 tjekkede jeg ud.

Kirsten og jeg gik op til Solrød Cykelcenter og bestilte nye cykler, vi har handlet dér i mange år, får altid topprofessionel rådgivning, og vi glæder os til at hente cyklerne på torsdag.

Maglekærvej

Så tog vi hjem og hentede hundene, og gik en tur til Maglekærvej for at nyde de blomstrende japanske kirsebærtræer.

Sidst på eftermiddagen gik turen til Køge Nord Station, Nordstjernen, hvor vi havde Nose Work træning hos Merete.

Begge hundene gik virkelig godt.

Ottos markeringer er blevet tydeligere. Kombineret med, at jeg er blevet bedre til at læse dem, er en god cocktail og det er en fornøjelse at arbejde med ham. Hans knoklen for at komme helt til kilden er eminent.

Han gik virkelig godt hos Merete, og vi fik som altid god og konstruktiv feedback.

Vi nåede også en tur frem og tilbage gennem gangbroen, der forbinder fjernbanen med S-banen, det var fedt synes vi begge.

Max fik mulighed for at gå hos Merete mellem de to hold, og han lagde stærkt ud. Der var meget mindre piben og mange gode markeringer, lækkert.

Vi gik derfra videre til de to frie søg, og Max fandt dem alle. Det var nok dagens bedste oplevelse. Jeg havde ikke fundet alle kilder med Otto, men jeg kendte antallet, og Max fandt dem alle uden problemer og med effektiv problemløsning undervejs.

Overskriften på blogindlægger er fra Johannes V. Jensens ”Graven i sne”. Jeg kom til at tænke på det i forbindelse med de to gode træningsrunder i går og i dag, og det for mig mentalt positive i at fokusere på to discipliner: Nose Work og rally. Jeg træner andet, og der bliver helt sikkert også prøver i andre discipliner, men det er de to, jeg holder fokus på, og arbejder målrettet med.

Det føles rigtigt og godt!

Beløn ønsket og ignorer uønsket adfærd

Noget af det, jeg personligt har kæmpet meget med, er ovenstående. Ikke i forbindelse med hundetræning, for dér er det velindarbejdet, men personligt …

Hvis du, kære læser, har læst mine blogindlæg i forbindelse med coachingen hos Anja Christiansen, har du kunnet følge min udvikling. Der er naturligvis gråzoner. Fx situationer der bliver håndteret uprofessionelt, og i nogen tilfælde har økonomiske konsekvenser, dér må man (jeg) godt reagere, men gøre det på en ordentlig måde.

Jeg oplevede det er par uger før påske, hvor jeg bestilte påskeæg og andet lækkert til levering før påske fra en anerkendt leverandør, men dog uerfaren indenfor nethandel. Det gik helt galt, og bundlinjen var at vi trods flere rykkere før påske aldrig fik varerne, men endte med at få pengene igen – selvom de mente jeg ikke havde krav på det – og jeg holdt en rigtig pæn tone hele vejen igennem, og sagde ovenikøbet pænt tak til sidst.

Det lyder ikke af noget, men det betyder rigtigt meget for mig, at jeg kunne håndtere det neutralt.

Jeg kunne nævne mange andre situationer, hvor jeg har lært, hvordan jeg skal reagere og derfor ikke gør, som jeg plejede, og det roser jeg mig selv meget for.

Jeg var for et stykke tid siden i arbejdsmæssig sammenhæng til et introduktionskursus. Jeg kommer som udgangspunkt altid topmotiveret til kurser, for uanset om jeg eller firmaet har betalt, så betyder det noget, og jeg vil gerne have noget ud af det. Underviseren var mindre professionel, synes jeg, og jeg kunne mærke at jeg følte mig en anelse negativ. Men jeg gik i gang med min ”gnid dig på næsen og vend dette til noget positivt”-teknik – og endte med at komme derfra med et positivt udbytte.

Jeg læste videre om emnet, da jeg kom hjem, og pludselig faldt en masse på plads. Underviseren havde simpelthen taget for givet at jeg (og andre kursister) var på et andet niveau, og havde sprunget noget af det helt basale over, og det forklarede en del, men var ret øv …

Det var arbejdsmæssigt og vi skulle give feedback, så jeg skrev helt nøgternt om, hvordan jeg havde oplevet forløbet. Jeg fik aldrig svar, men jeg tror og håber det er blevet positivt modtaget, for det var meningen. For ellers havde jeg slet ikke skrevet.

Noget af det, jeg selv har trænet i mange forskellige sammenhænge, er at kunne tage positivt imod feedback. Anerkende, at den, der giver den, ønsker at give den, og at tage imod den på en god måde uanset om det er positivt eller ej. Og ikke mindst være bevidst om, at det ikke (forhåbentligt) er for at kritisere dig personligt, men et oprigtigt ønske om at fortælle noget positivt, eller noget, jeg kunne gøre på en bedre måde.

I dag har jeg trænet videre med platform med begge hundene. Jeg har bebrejdet mig selv min slappe holdning i forbindelse med forskellige kurser (Paul, tag dig nu sammen!) og i forbindelse med Sonjas platformskursus har jeg besluttet, at det skulle være løgn. Jeg vil rigtigt gerne lære at bruge platformen ordentligt, et onlinekursus er sagen i disse tider, og Sonja er en af mine favoritinstruktører, så derfor.

Første udfordring var, at få Otto og Max til at få alle fire poter på platformen. Det rodede jeg med i går. Hjælp! I dag gik jeg videre, fik Kirsten til at filme, og i fællesskab fik vi hævet platformen i to tempi, så begge hundene nu tydeligt må stå på platformen med fire poter, for ikke at stå helt akavet.

Jeg lagde et par videoer i kursusgruppen, og fik Sonjas tips til forstærkningsstrategi (hvornår og hvordan), og er klar til et par nye træningspas i morgen.

Vi elsker god mad, og efter en god middagstur i Karlslunde Mose (den gule rute), fik vi stegte rødspættefileter til frokost.

Til aftensmad valgte vi ret spontant at bestille tapas hos Smeralda Solrød, som vi ikke kendte i forvejen, og det var en meget positiv oplevelse! Det var et overdådigt tapasfad, der var lidt bonus, og jeg fandt en fantastisk vin til.

Jeg har brugt noget af aftenen på at bedømme skriftlige eksamener på rallyinstruktøruddannelsen. Jeg vil ikke sige det er simpelt, men det er indenfor et område, som jeg er meget komfortabel med, og kan redegøre for mine vurderinger.

Jeg er begyndt at give bøger og film i min filmblog bedømmelser på en skala fra 1-6, og det lyder jo meget tilforladeligt. Men det er ikke så nemt. Der er altid nuancer.

Jeg bruger en 50-100-skala for restaurationsbesøg, inspireret af Parkers skala for vinbedømmelser, men der kan siges meget for og imod den ene og den anden skala.

I bund grund handler det for mig om at rangere oplevelser i forhold til hinanden. Et tal kombineret med nogle velvalgte ord betyder, at jeg kan huske hvorfor xx var fantastisk og hvorfor yy var mindre fantastisk.

Det kan hurtigt blive meget kunstigt, en morgentur til 5, morgenmad til 3, luftetur til 4, Smeralda til 5, osv. Giver det mening? Egentlig ikke, jeg vil helst kunne ligge i sengen hver aften og tænke, at det var en dejlig dag (ikke en dag til 4,5) og vågne og se frem til en dejlig dag (bare jeg når over 3,5).

Et rodet blogindlæg med lidt af hvert, og bundlinjen er, at jeg synes det har været en dejlig dag, og jeg glæder mig til en ny dejlig dag i morgen 😊

Hoopers, platform og eksamen

Et udvalg af spændende legetøj, som både Max og Otto gerne vil arbejde for ;-)

Morgenturen var i ekstraordinært smukt vejr.

Formiddagen kl. 10-12 var reserveret til introduktion til Hoopers hos Meretes Hundeskole, med Mette Winther som instruktør.

Hoopers er en relativt ny hundesportsdisciplin, hvor føreren skal stå i et afgrænset areal midt (?) på en bane, og dirigere hunden gennem en bane bestående af Hoops (buer), tunneler, tønder, hegn og felter. Jeg var på hold med tre, der har godt kendskab til agility, og der er åbenbart en masse derfra, som kan udnyttes i Hoopers. Det essentielle, er at kunne dirigere sin hund på afstand, så man kan dirigere den mellem de forskelle elementer/effekter (?), herunder dirigere den venstre og højre om tønder.

Max og jeg havde nogle fede oplevelser, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at det kunne blive en disciplin, jeg ville lære nærmere at kende.

Om eftermiddagen fik jeg arbejdet med første øvelse på Sonjas Online Platformskursus, magnetisering af platform. Jeg arbejder naturligvis med begge hunde, og jeg er kommet i gang, men der mangler lige det sidste. Begge skal forstå, at alle fire poter skal være på platformen, og at man ikke skal tilbyde et bredt repertoire af adfærd, når der er tre poter oppe og jeg venter 😉

Aftensmaden var ekstraordinær, en fantastisk torskeret med den skønneste salat.

Vinen var bestemt også ekstraordinær.

Noget af aftenen er gået med at rettet eksamensopgaver fra Rallyinstruktøruddannelsen, det er altid hyggeligt 😊

Som et afbræk – positivt ment! - i læsningen af alle Sherlock Holmes’ bedrifter er jeg gået i gang med Frederik Dessaus Hvor blev tiden af? en meget lovende titel.