Den 14. i juni i år fik jeg en henvendelse fra Meta Lönnberg, Sveriges Hundungdom, om jeg var godkendt til at dømme rally i Sverige. For hvis jeg var, ville hun gerne invitere mig til at dømme Mästarklass, i Älvsjö/Stockholm den 3.-4. december 2016.
Det ville være en stor underdrivelse at skrive, at jeg blev glad for invitationen. Jeg blev vildt glad og ret stolt, for Stockholm Hundmässa er noget af det største og mest prestigefyldte at deltage i både for udøvere og dommere. Tidligere hed arrangementet Stora Stockholm og historien rækker tilbage til 1886.
Den formelle godkendelse fra DKK var der ikke problemer med, den helt store opgave var at lære de svenske regler at kende. Med god hjælp fra Meta og flere andre svenskere, med rallykendskab, har jeg nærlæst svenske regler, skiltebeskrivelser, regler for fradrag mv, Jeg har vel selvstudium skulle uddanne mig til at dømme i rallyens fornemste klasse i Sverige, og det har været meget motiverende og også lidt skræmmende.
Den 17. november blev mine to første svenske baner sendt til Meta, udover at de selvfølgelig skulle opfylde reglerne, havde jeg også sat det kriterie, at der skulle være flest mulige forskellige skilte. Så bortset fra start, mål og honnör (æresplads) er der kun to genganger de to dage.
Jeg har meget omhyggeligt forberedt bedømmelsen af de enkelte skilte, og bl.a. lavet en udskrift med de enkelte skilte, almindelige fradrag, skiltebeskrivelse og kommentarer i forhold til danske skilte i en samlet oversigt for hver af de to prøver, og det var en rigtig god hjælp de to dage.
Flyvetur til dejligt vcjr
Fredag gik turen så fra Solrød til Älvsjö, i fint vejr og uden problemer.
Et værelse med udsigt
Efter tjek ind på Scandic Talk i Älvsjö – et dejligt værelse på 17. etage med flot udsigt - som ligger lige op af Stockholmsmässan, mødte jeg Meta for første gang live – skønt!
Meta og jeg kender hinanden via en Facebook-gruppe for Norwich terriere. Jeg var vist kommet til at lægge noget pral ud om Lille Bjørn, Meta har også Norwich, og det viste sig at hendes ene Norwich Lilla My er søster til Lille Bjørn og også arbejder med lydighed.
Johanna og Soda og Anja og Queeny træner fredag aften
Vi fik talt om alt muligt praktisk, jeg fik lidt at spise, og efter lidt læsning af rallypapirer på hotellet og en hurtig aftensmand var jeg igen i hallen, fik hurtigt hilst på dele af det danske HTM/FS-hold og supporterholdet Liv og Sandie - som altid er så søde og i så godt humør :-) - og fik stillet min rallybane til lørdag op.
Lilla My tester rallybanen (foto: Meta)
Jeg var dårlig kommet tilbage på hotellet før Meta spurgte, hvor jeg var henne, og så tog jeg tilbage i hallen og hilste på Lilla My, og jeg prøvede at gå rallybanen med hende!
Jeg følte mig ærligt talt lidt træt og gik tidligt i seng for at være helt frisk til debuten lørdag.
Banen lørdag
Ved morgenmaden fik jeg lige hilst på de mest morgenfriske fra landsholdet, og jeg tror jeg var i hallen allerede ved halv syvtiden. Der var lidt der skulle finpudses ved banen, inden det blev alvor.
I bund og grund er rally i Sverige og Danmark den samme disciplin, men der er masser af forskelle i afviklingen og i detaljerne i bedømmelsen.
Af information til funktionærerne fremgår, at der udover dommer er skrivare (sekretær), en ansvarlig for samlingerne (hvor der bydes velkommen til deltagerne), inropare/hinderfixare (holder styr på rækkefølgen af deltagerne og springhøjde), löpare (som henter dommersedlerne hos sekretæren), honnörsvakt (som holder øje med ærespladsen) og honnörsekipage (en ekvipage, som sidder æresplads for første hund og går banen, når sidste hund i runden går banen).
Som dommer kunne jeg bare konstatere, at dette arrangement kørte fantastisk flot og effektivt, jeg skulle bare havde fokus på at bygge banen, lave banegennemgang og bedømme ekvipagerne.
Min første bane i Sverige så således ud:
Inden den rigtige banegennemgang lavede jeg en prøvegennemgang med min honnörsvakt Lottie Gerdlind og skrivare Katarina Nyman, og blev gjort opmærksom på en fejl, idet jeg havde i alt 21 skilte med, honnören indgår i det maksimum på 20 skilte, som gælder for championklassen.
Heldigt at det blev opdaget inden det var alvor og at det var nemt at rette.
Banevandring
Banegennemgangen blev mest på langsomt dansk, lidt på engelsk, og lidt med svenske forklaringer af mine forklaringer.
Selve bedømmelsesdelen består i at dommeren holder øje med ekvipagen og løbende kommer med sine fradrag (kategori og eventuelt point), som skrivaren noterer. Hvis jeg var usikker sagde jeg "den tager vi bagefter", og så kunne jeg tjekke med mine noter og tale med Katarina.
Katarina, Paul, Helen og Maya (foto: Meta)
Jeg var virkelig imponeret af alt det administrative, men først og fremmest var det guld at have Katarina som sekretær – hun var meget medvirkende til, at jeg fik en fornuftig debut. Ja, det er min egen vurdering at det gik fornuftigt, jeg havde en god mavefornemmelse, og véd jeg ydede mit bedste – og heldigvis har jeg fået flere gode tilbagemeldinger.
Efter at halvdelen af ekvipagerne var bedømt var der en kort pause og dernæst en ny runde.
I alt var der 42 tilmeldt hos mig lørdag, 36 startede og 24 (66 %) bestod. Det kunne være mig selv, der havde regnet det ud, men det fremgår af den resultatliste, som jeg fik lige ind præmieoverrækkelsen. Meget fin service. En liste med placering, startnr. Regnr., hundens stambogsnavn, kaldenavn og race, førerne navn og klub samt point.
Der var ikke så meget spænding over præmieoverrækkelsen, for dommersedlerne blev udfyldt med gennemskrivning og umiddelbart efter at resultat var registreret elektronisk blev originalen lagt i en bakke til deltagerne, så de fik deres resultater ganske hurtigt.
Mine tophunde denne dag var en Tervueren der fik 100 point og en Kelpie og en Engelsk springer spaniel, som begge fik 97 point. I Sverige placeres hundene sideordnet, hvis de får lige mange point.
Tilbage på hotellet blev søndagens bane gennemgået, nogle fradrag tjekket og så tog jeg et smut på 19. etage og fik en øl i baren.
Jeg var inviteret til dommermiddag på det nærtliggende Royal Star Hotel. Det var helt underligt at komme til et så stort og flot arrangement og bogstaveligt talt ikke kende én på stedet (undskyld, hvis jeg har overset nogen), men jeg fik bl.a. lært nogle svenske allround dommere at kende, og pludselig ankom Sonja og Heather og blev placeret ved siden af mig, og så var der da to, jeg kendte :-)
Hyggelig middag med god mad og vin, god underholdning (sang) og godt selskab, og så tilbage for at være frisk til søndag.
Nå forresten, der var lige den detalje, at det danske HTM-landshold vandt guld ved NM lørdag, og Sidsel og Anja skulle i den individuelle finale søndag som nr. 1 og 2. Hvad gør man så som rallydommer, der vildt gerne vil se de to live i finalen? Jeg foreslog Meta, at vi holdt banegennemgangen som planlagt lidt over 8:30, men satte første start til 9:15.
Hun sagde naturligvis ja, så jeg kunne søndag morgen fra første sofarække følge Sidsel og Wave og Anja og Queeny med deres fantastiske programmer – jeg sad med tårer i øjnene og nød programmerne og det var bare vidunderligt at kunne nyde det på den allerbedste plads sammen med Sandie og Lizza.
Og svæve tilbage til rallybanen og gå i gang med bedømmelserne.
Nu med Kim Meyer som skrivare og det var igen en superkvalificeret hjælper. Som lørdag var det en fantastisk hjælp at kunne diskutere nogle af situationerne med en, som havde set det hele fra samme vinkel, og lige som Katarina var Kim eminent til at hjælpe med gode formuleringer til Helhedsindtryk, hvor dommeren skal give en kort verbal tilbagemelding; det var ikke så let for mig at finde variationer over temaet: Godt førerarbejde, føreren støtter sin hund godt, godt arbejdet trods de vanskelige omgivelser. Og sådan noget.
Søndagens bane
I pausen mellem de to runder gik jeg over til HTM/FS-ringen og sørme om jeg ikke var svineheldig og fik oplevet Johanna og Soda og Stine og Panda i deres to fantastiske numre, som afsluttede finalerunden i Freestyle.
Søndag dømte jeg 38 hunde hvoraf 28 (73 %) bestod. Mine tophunde var en Irish softcoated wheaten terrier og en storpudel, som begge fik 100 point, og to ikke stambogsførte, som begge fik 99 point.
Der var en del hunde begge dage, som var tydeligt påvirket af omgivelserne, og det tror jeg. Hold op hvor var lydniveauet højt, når man kom lidt op ad dagen. Jeg skulle nærmest råbe, når jeg kaldte førerne ind, og det kunne være svært at høre hinanden, når jeg talte med skrivaren.
Hvordan skal jeg kort sammenfatte dette arrangement?
Det var fantastisk på flere forskellige måder.
Personligt var det en fantastisk oplevelse at få lov at dømme 74 forskellige svenske topekvipager og opleve en masse flot hundearbejde. Bortset fra 2, som jeg kender, fordi de har gået til prøve i Danmark, kendte jeg ingen, men derfor kan jeg jo godt ønske alle tillykke med de flotte resultater, og med deres gode indsats, selv om der skete uventede ting på banen. Det VAR svært og I VAR fantastiske!
Det var fantastisk at få feedback både personligt og på Facebook bagefter. Selvfølgelig har jeg begået fejl, men der er fokus på det positive i mine bedømmelser, og jeg kan kun gentage, at jeg har gjort mit bedste for at være fair og dømme ensartet.
Det var fantastisk at være en del at velplanlagt og velgennemført arrangement; jeg véd at der skal mange til at få det til at lykkes, men jeg vil specielt takke Meta som har ydet en kæmpeindsats, og som har turdet tage chancen med at invitere en dansk dommer til at dømme - jeg kommer bestemt meget gerne igen. Og så skal jeg altså endnu engang sige tusind tak til Katarina og Kim for deres uvurderlige hjælp og støtte.
Og så var det altså fantastisk at jeg søndag opnåede at opleve 4 ud af 5 danske ekvipager i finalerne i det nordiske mesterskab i HTM/FS, oplevede den fortættede stemning lige ved ringside, holdt vejret af spænding, mærkede alle mulige fantastiske følelser under numrene og kunne juble sammen med resten af publikum bagefter.
Jeg følte mig brugt da præmieoverrækkelsen i rally var slut, men hjemturen føltes alligevel ikke så lang, fordi alle de gode oplevelser kørte rundt i hovedet på mig.
Tak til alle for en fantastisk weekend.
