Mål, rejser, selskab og the stuff that dreams are made of

Kilde: https://www.jamesnorbury.com/

Jeg er vild med tegningen ovenfor.

Meget forenklet: for mig er det naturligvis væsentligt at have nogle mål, de er vigtige. Rejsen mod målet er også betydningsfuld; der er formentlig mange delmål/milepæle. Men i langt de fleste tilfælde er selskabet meget vigtigere end både målet og rejsen.  

Jeg kom til at tænke på det, da jeg forleden fik de seneste af Max’ indtil videre 27 titler på Hundeweb. Jeg er bestemt ikke ligeglad med titlerne, men jeg synes det er meget sjovere at plukke nogle af dem ud, og forsøge at genkalde, hvad der skulle til for at opnå titlen og ikke mindst at tænke på dem, som var en del af processen.  

De fire championater:

• Den ganske særlig prøve, hvor Anita dømte, Amanda var sekretær, jeg var totalt determineret og Max og jeg fik det sidste cert. Rigtigt mange mennesker var involveret i den rejse og véd hvordan der er arbejdet og kæmpet for den titel.
• Den fantastiske dobbeltprøve, hvor jeg fik et supercert. hos Anita, og overhovedet ikke kunne koncentrere mig på den næste bane … jeg tror Max og jeg svævede igennem og fik det tredje og sidste supercert. hos Amanda. Igen et langt forløb, virkelig vedholdende træning hos mange gode mennesker, og så pludselig hang det hele sammen, og jeg elskede at kunne dele glæden med mange.
• Dobbeltprøven i Sverige, hvor jeg var tæt på panik på første bane, fik verdensklasse coaching af Liv pr. telefon inden den næste prøve, hvorefter Max og jeg gik en drøm af en bane og fik det det svenske cert. og den svenske championtitel. Liv har om nogen været drivkraften i denne proces, den der stillede de gode spørgsmål, udfordrede mig, hævede barren, og fik mig mentalt sporet ind på det rigtige.
• Den magiske aften for godt en måned siden, hvor Max og jeg kl. sent gik to drømmebaner, fik to seniorcerter. og seniorchampionatet. Aftenen var magisk i femte potens. Rejsen havde været kortere end de tre andre nævnte, men bevidstheden om at have valgt klassen uden mulighed for at gå tilbage til forrige klasse og at Max var i sit livs form, det var det stof der nærer endnu større drømme.  

Den seneste titel SIMSC-G23 er om noget et fællesprojekt herhjemme. Kirsten har filmet alle søg, og har været den kreative i de fleste setups. Og både Max og Otto har opnået titlen.  

Nye mål med Max på godt 12 år? Ja da! Der er Årets Hund 2023, DM 2024, bronze-, sølv- og guldtitel. Der er træning hos Karina og andre steder. Der er spændende og givende træningskammerater. Men først og sidst er der nydelsen ved at træne og konkurrere med Max, som har fulgt mig i tykt og tyndt over 12 år  

Med Otto er jeg i gang med træning på flere fronter. På LP/HTM-fronten enetimer hos Karina og et bonusforløb hos Lise. Jeg uddyber begge dele en anden god gang. Ligesådan NW-træning med fokus på at komme af med slikkeadfærd også hos Lise.  

Otto har et kæmpepotentiale som jeg ikke har fået udnyttet. Selvfølgelig er den eksplosive energi og slikkeadfærden symptomer på ”noget” og et særligt forløb hos Lise har præcist fokus på at gå bag om symptomerne for at løse de fundamentale problemer, og så bygge op derfra. 

Lidt på tværs af disse initiativer er jeg i gang med at skabe et Sirius HTM1-program (Alice-tema). Liv holder mig op på det (deadline 1.9., der er lige om lidt), og jeg var i dag nået til første generalprøve af mange, hvor vi gik til musik og eksperimenterede med positioner og skifter, improviseret træningsforløb. Det bliver fantastisk 😊