Jeg må åbent indrømme, at jeg fra første side blev suget ind i det store, prægtige værk Dansk stumfilm. På knapt 400 overdådigt illustrerede sider beskriver Lars-Martin Sørensen med enorm viden og overblik den spændende historie om dansk film fra den spæde fødsel sidst i 1800-tallet over storhedstiden ca. 1906-1913, gennem turbulente krigsår og efterkrigstid, til nedturen i 1920’erne, med nogle væsentlige undtagelser.
Det er spændende og dramatisk stof og det er medrivende og indsigtsfuldt formidlet.
Vi begynder med den første danske filmforevisning i 1896, den første danske film Kørsel med grønlandske Hunde (Peter Elfelt, 1897) og hører om driftighed for at spinde guld på det nye medie.
Ikke mindst ser Ole Olsen fra starten filmen som international, og han ønsker forretningsmæssigt klogt men i praksis vanskeligt realiserbart at have kontrol med hele værdikæden: produktion, distribution og præsentation. Hans Nordisk Films Kompagni bliver en dominerende spiller. Vi hører naturligvis om Løvejagten (Viggo Larsen, 1908) og kontroverser med en vis Alberti i den forbindelse, samt om Storm P.’s korte filmkarriere.
Den tekniske udvikling går stærkt, og det er interessant at læse sammenligningen af Løvejagten med En rekrut fra 64 (Urban Gad, Alexander Christian, 1910), bl.a. klipningen.
Fotoramas Den hvide slavehandel (Alfred Cohn, 1910) sætter nye standarder for films længde (3 spoler = ca. 45 minutter), plagieres uhæmmet af Nordisk Films Kompagnis Den hvide Slavehandel (August Blom, 1910), som blev en kæmpe international succes. Og så var der Afgrunden (Urban Gad, 1910), hvor Asta Nielsen og Poul Reumerts gauchodans satte en helt ny standard for erotisk udstråling på film, og kickstartede die Astas karriere. Filmen er kun bevaret i fragmenter og i ret dårlig kvalitet, bortset fra dansen, fordi man under restaureringen fik adgang til et klip, der var uden slitage; det var den svenske censur, der havde klippet det ud af filmen.
Vi hører om de første store stjerner Valdemar Psilander og Asta Nielsen. Jagten på sidstnævntes arvtager, da hun meget hurtigt tog til Tyskland: Betty Nansen, bl.a. om hendes uglamourøse karriere i USA, danserinden Rita Sacchetto og Clara Pontoppidan, sidstnævnte bl.a. i Blade af Satans Bog (Carl Th. Dreyer, 1921).
Som kom Første verdenskrig og vilkårene blev dramatisk forandret, herunder naturligvis også forholdene for filmproduktion, filmindhold og distribution. Vi kan læse om internationale versioner, forskellige slutninger til forskellige markeder, selvcensur mv. Om det vanskelige og ofte umulige i at navigere på områder, hvor alt var politik. Der blev skabt nogle pacifistiske film, som i princippet kunne ses ganske neutralt: Ned med Vaabnene! (Holger-Madsen, 1915), Pax Æterna (Holger-Madsen, 1917) og Pro Patria (August Blom, 1916).
De økonomiske forhold gjorde, at fastansættelse hos filmselskaberne ikke længere var økonomisk muligt, man hyrede fra film til film og det gjorde at mange danske filmfolk søgte udenlands. Bl.a. var det tilfældet for to af de helt store i dansk filmhistorie Benjamin Christensen og Carl Th. Dreyer.
I løbet af 1920’erne fortsætter derouten, med nogle få undtagelser, mest kendt det internationalt berømte makkerpar Fyrtårnet og Bivognen.
Bogen slutter med et spændende kapitel om digitalisering af stumfilmene, et møjsommeligt, tidskrævende og bekosteligt arbejde. Men det er gjort og det er en kæmpesucces, tænk at vi digitalt på Stumfilm.dk har adgang til alle bevarede danske stumfilm.
En spændende og meget underholdende bog, som udover at være generøst illustreret har talrige QR-koder, som fører direkte til relevante film eller filmklip, meget brugervenligt og en perfekt anledning til at bladre igennem bogen, falde over et godt billede eller en fin tekst, og så se filmen live.
På min ”ønskeseddel” over film jeg skal se, inspireret af første gennemlæsning af bogen:
Atlantis (August Blom, 1913), Det hemmelighedsfulde X (Benjamin Christensen, 1914), Hævnens Nat (Benjamin Christensen, 1916), Klovnen (A.W. Sandberg, 1917), Klovnen (A.W. Sandberg, 1926) og Jokeren (Georg Jacoby, 1928).
Mon ikke der kommer flere til?
Det eneste jeg savner i bogen er et stikordsregister. Den virker så gennemarbejdet, og det er virkelig besynderligt og upraktisk at der ikke er et. Jeg skulle finde omtalen af Emilie Sannom, Filmens Vovehals, Danmarks første stuntkvinde, der skulle bladres lidt for at finde den fine omtale side 192-202.
Dansk stumfilm kan anbefales på det kraftigste til alle der interesseret sig bare lidt for filmens historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar