tirsdag den 30. januar 2018

Problemløsning i Nose Work


Denne uges træning hos Merete med Lille Bjørn var igen med fokus på problemløsning.

Vi startede med 2 udendørssøg med tre gemmer, som krævede at hundene kunne finde ud af at komme på den anden side af et hegn, ind under et hængsel og under en plade. Det var ikke helt let, men efter noget tid fik Lille Bjørn løst det hele. Indendørssøget, hvor gemmet var i vinklen bag en åben dør, skulle der også arbejdes for, men igen – efter et stykke godt arbejde, styrtede han ind og markerede.

I hallen var der vist 19 gemmer, når jeg tænker tilbage kan jeg kun huske de 17. Et var bag en stol, som Lille Bjørn ikke engang opdagede. Der var en bag et hegn, han gik bare uden om. De var et par, som jeg slet ikke kunne huske, som han markerede da jeg var på vej forbi (!).

 
Der var et par lidt høje søg op af den ene langside. Der var fire i forbindelse med en tørresnor, en i hver end, og en i hver af to klemmer, med to distraktionsklemmer, som bestemt også var værd at markere.

Der var også et under en vandskål og lige bag stedet, hvor vandskålene står, vi nåede dårligt ind, før de blev markeret.


Og så var det et bokssøg, hvor boksene ikke indeholdt gemmer, det gjorde tre af fire bøger , kun Invitation til mord havde ikke fært.


Lille Bjørn tjekkede alle boksene først, og derefter markerede han alle bøgerne korrekt.

Igen er supertræningsaften med masser af succes og flere ting at reflektere over.

Ingen kommentarer: