søndag den 14. juli 2019

Tilståelser


Fra formiddagsturen

I søgningen efter Gammel kærlighed … og nye kærester faldt jeg over Nytårshilsen fra Megan.

Jeg må indrømme, at jeg af og til falder i staver over gamle blogindlæg, og også kniber en tåre i ny og næ. Det er over 11 år af mit hundeliv, som jeg kan læse om, og der er rigtigt mange fantastiske minder.

Jeg har også minder om mindre gode dage, dumme ting jeg har gjort, og fornuftige reaktioner for at udvikle mig.

Jeg er helt overbevist om, at jeg i dag er et bedre menneske og en bedre hundefører end jeg har været 😊

Som nævnt i blogindlægget i går var jeg inspireret af Amanda gået i gang med at læse Thomas Eriksons ”Omgivet af idioter” med undertitlen ”Lær at forstå dem du ikke kan forstå”.

Jeg læste resten af bogen i dag og tog derefter en test som viste denne profil: 47 % Rød, 25 % Gul, 23 % Grøn, 6 % Blå.

Den højre kolonne under den respektive farve tæller det, man selv ser i sin
profil – de gode og positive ting. Den venstre viser, hvad ens
modsætning ville kunne opfatte under mindre gunstige omstændigheder

Umiddelbart var jeg overrasket over profilen, men så alligevel ikke.

Bogen beskriver de forskellige profiler, herunder også samspillet med(håndteringen af samme/andre profiler. Jeg går i skarp træning med at aflæse andres profiler, så vi kan få et (endnu) bedre samspil 😉

Skønt aftenmåltid

Jeg har fået flere dejlige reaktioner på mit blogindlæg i går, tak for det! En af dem var fra Merete, og affødte at jeg meldte Lille Bjørn til et Nose Work hold igen. Det var faktisk ham, der startede på det hold., som Max pludselig overtog. Jeg glæder jeg mig til at gå i gang med Nose Work med Lille Bjørn igen.

Ingen kommentarer: