Frisk Megan, forbedret Freestyle, Årets Hund i rally

29. juli 2003, Megan 8 uger med mor Sally og far Simba

I går var Megan og jeg hos Thomas Ingvorsen, for at få kontrolleret Megans bækkenled. Det var en meget positiv oplevelse. Megan går nu fuldstændig utvungent, hun sætter sig uden videre, hun tiggede godbidder til den store gulmedalje, og opførte sig i det hele taget som en unghund og ikke som den modne dame, hendes dåbsattest siger, hun skal være. Det er virkelig en gave, at have så gammel en hund, og så opleve hende totalt frisk. Som tidligere nævnt, skal hun med til finalen i Årets Hund i rally i Herning 6. november, hun skal i morgen til næsten runde på begynderholdet i Nose Work, og jeg har det helt underligt med, at jeg har pensioneret hende i rally, nu hvor hun er så frisk. Så …

Jeg kan virkeligt mærke, at de mentale batterier er ladet op. Der er flere gode grunde til det, men jeg tror at et afgørende vendepunkt var den superhyggelige og inspirerende eftermiddag med Louise i onsdags, hvor vi bl.a. dissekerede mit FS-nummer. Nummeret er udvidet og udviklet og det er bare fantastisk oppe i mit hoved. Jeg er i gang med at træne delmomenter med Max, og i grundudgaven (til FS1) er der (næsten) ikke nogen nye øvelser, der skal indlæres. Der er lidt, der skal genopfriskes fra færdighedsprøverne og nogle overgange der skal testes.

Jeg skal prøve det i sammenhæng for første gang 28. oktober til træning med Anita, og jeg har lovet Louise en optagelse, så hun kan kommentere.

Der er en runde af Rallyinstruktøruddannelsen på søndag, der er nogle spændende træningstimer i kalenderen de kommende uger, men fokus er seriøst rettet mod weekenden 5.-6. november, som starter lørdag med HTM på Garbogaard, hvor Max og jeg stiller op med både HTM (uændret) og FS (ændres afhængig af ovenstående træning).

Søndag den 6. november står den på Årets Hund i rally finaler i Herning. Det eneste dårlige, jeg kan sige om den konkurrence er, at ingen af mine hunde – og de er alle tre kvalificerede, hvis nogen skulle have glemt det :-) – kan vinde ÅH-titler. Max er kvalificeret som nr. 7 og Megan som nr. 12 af 14 i championklasse og Lille Bjørn som nr. 7 af 10 i ekspertklasse. Specielt championklassen bliver spændende at følge, der er 4 ekvipager, der har kvalificeret sig med maksimale 45 point, og der bliver benhård kamp om placeringerne!

Det bliver en dag, hvor jeg skal tidligt hjemmefra, hente Amanda og Osseau på vejen, være klar til at gå ind, når der åbnes for indgangen 7:30 og klar til første banegennemgang i Store Ring i finalen kl. 8:15. Parallelt med finalen er der en officiel prøve, hvor Max og Lille Bjørn er tilmeldt. Der er præmieoverrækkelse for nr. 4 og nedefter i alle klasser cirka 13:15, og jeg har fåret æren som formand for Rallyudvalget at uddele præmierne til nr. 1-3 i alle klasser i Store Ring kl. 15. I øvrigt bliver der livestreamet fra Store Ring, så der er en enestående chance for at se toppen af poppen i rally i Danmark direkte.

Det bliver en fantastisk weekend!

Drømme er drømme …

En drøm blev opfyldt for to år siden, da Max blev DKRLCH

I tirsdags var Kirsten og jeg til forpremiere på Woody Allens nyeste film Café Society. Jeg har ikke haft overskud til at skrive om den (endnu?), men jeg er vild med den. Jeg vil ikke forsøge at gengive handlingen, som umiddelbart er ganske enkel, men i virkeligheden ret kompliceret.

Stemningen er fantastisk. Sidste halvdel af 1930’erne i Hollywood og New York, romantik og kærlighed, og først og fremmest en hel masse drømme, som ikke bliver til noget – drømme er drømme, som en af personerne siger – men alligevel er det drømmene, som holder personerne i gang. Når den mandlige hovedperson kan sige til hende, som han ikke fik, at der ikke er gået en dag, uden at han tænkte på hende, så er det vemodigt men åh så menneskeligt. At drømme og ikke opnå det, man drømte om, og så alligevel drømme om det.

Men som du, kære læser (som nogen skrev i gamle dage), véd, når du har læst bare nogle af mine mange blogindlæg, så er det stort, at nå sine mål. Men det meste af tiden går med at arbejde med at nå sine mål, og det skal være sjovt hver eneste gang, ellers er det bare surt arbejde.

Jeg er en af mange, som har deltaget i en masse konkurrencer, for at kvalificere hundene til Årets Hund i rally. Den oprindelige ambition var, at alle hundene skulle kvalificeres, med tiden blev det mere og mere realistisk, og ved allersidste kvalifikationsprøve fik Megan det beståede resultat, som var nok til at hun kom med som nummer 3 af hundene. Tjek!

6. november skal alle hundene til Herning til finalen. Jeg skal følges med Amanda og Osseau, som kom med på en reserveplads, hvilket for mig ikke gør finalepladsen mindre værd. ALLE, der kommer til finalen, har kæmpet for det, og fortjener pladsen!

Vi skal afsted klokken meget tidligt om morgenen (mit gæt er at jeg skal køre hjemmefra ca. 4:30), ikke en optimal forberedelse til en finale. Hvis en af hundene havde mulighed for at vinde, havde jeg overvejet at tage over dagen inden. Men det er ikke muligt at vinde for nogen af hundene med de point de har, så vi kommer over for at være en del af finalen, gå efter at vinde prøverne på dagen og vinde den officielle konkurrence, som afholdes parallelt med Årets Hund i finalen. Og have en fantastisk dag sammen med en masse af de andre rallynørder.

Det er Årets Hund og det er STORT.

Det var ikke en åbenbaring, at komme på Nose Work introduktionskursus i går, og alligevel, ret tæt på. Jeg blev meget tændt af at se Megan arbejde så intensivt i så lang tid, så jeg drømmer om at hun holder sig frisk, så vi også kan komme til at konkurrere i dén disciplin.

En anden drøm er at alle tre hunde skal debutere i Nose Work til den samme prøve, ligesom de gjorde til Færdighedsprøve 1.

Mine drømme i HTM fejler ikke noget. Jeg har tidligere skrevet, at jeg gør status efter årets sidste tre prøver. Lur mig, om jeg ikke allerede har besluttet, at arbejde videre med Max uanset resultaterne. Men én stor ting er der sket: På vej hjem fra træning mandag hørte jeg for første gang i lang tid den Whisky-medley, som skulle være musikken til vores næste HTM-nummer.

Jeg gad næsten ikke høre det til ende, det er ikke MIG den musik. Så jagten på næste HTM-nummer er i gang. Det positive er, som Anita skrev til mig: ”det er godt at det har ligget så længe så - sæt nu at du var gået i gang og så fandt ud af efter et par måneder at det ikke skulle være det”.

Walking the Dog er mig, og jeg skal finde et andet nummer som er ligeså meget MIG.

Kirsten og jeg har haft nogen snakke om ferier med og uden hunde.

De næste tre dage er stikket hevet ud og vi tager til Århus på romantisk hotel, med spændende restaurationsbesøg booket og planlagte besøg på ARoS og til Den Gamle By. Og uden hunde.

Det sidste er lidt grænseoverskridende for mig, men jeg forventer at klare mig igennem, og er sikker på at vi får nogle dejlige dage i Århus.

Mandag skal vi besøge opdrætteren, som vores næste hund måske skal komme fra, men det er en helt anden snak … og forhåbentlig ikke bare en drøm :-)

Hattrick igen – alle hunde til Årets Hund finale i Herning

Igen i dag gik turen til Ballerup og rally. Som nævnt i går var det igen Megan og Max, der var med, og det gik rigtigt godt.

Max startede som nr. 2 ud af 10 i championklasse, opvarmningsritualet var det samme som i går, og der var fuldt fokus fra starten. Allersidste skilt, twist på højre side, måtte vi lave om, ellers kørte det bare, og med den rigtigt gode fornemmelse i maven og hjertet. Det er to prøver i træk, hvor jeg har kunnet mærke noget af det samspil mellem os, som jeg har drømt om. Det er ærligt talt en fed fornemmelse.

Megan skulle op sim den sidste i klassen. Jeg havde luftet hende tre hunde før, og sikret mig at hun tissede (!). Opvarmning en hund før og så ind og gå banen. Det føltes også ret godt. Der var to drilske øvelser, først fremsending til kegle, kort efter fremsending til felt. Hun endte rigtigt, men jeg kunne ikke ”kalde” hende ind, fordi hun ikke så på mig, så jeg gjorde nogle sjove hop og snur og fik også klappet i hænderne. Ellers var der langsomme reaktioner og ude af position, men grundlæggende føltes det godt. Og hun var glad!

Megan endte som nr. 9 med 74 point, og Max som nr. 5 med 94 point, og det var jeg rigtigt godt tilfreds med. Megans resultat betyder, at alle tre hunde er kvalificerede til finalen i Årets Hund.

Max står som nr. 8 i championklasse med 25 point, opnået med en 2. plads i Viby 7. maj, en 4. plads på Bornholm 14. august og en 5 plads i går.

Megan står som nr. 12 i championklasse med 13 point, opnået med en 5. plads på Bornholm 13. august, en 6. plads på Bornholm 14. august samt 9. pladsen i dag.

Lille Bjørn står som nr. 7 i ekspertklasse med 21 point, opnået med en 3. plads 22. maj i Årslev og to 5. pladser 30. april i Roskilde.

Jeg glæder mig meget til at deltage i finalen, og har heldigvis fået Amanda med som supporter, og vi skal bare have tre afbud i championklassen, så er hun med i finalen med Osseau :-)

Fra det statistiske departement er kommet en oversigt over officielle prøver, jeg har deltaget i (samt en juniorklasse):

Klasse	Lille Bjørn	Max	Megan	Hovedtotal
Begynder	8	4	4	16
Champion		26	109	135
Ekspert	38	43	14	95
Øvet	7	4	3	14
Junior		1		1
Hovedtotal	53	78	130	261

Billedet foroven var min hilsen til Amanda i morges. Hun har fundet ud af, at det ikke går så godt til prøver, hvis jeg ønsker hende held og lykke, så jeg måtte finde på noget andet :-) Hun og Osseau bestod!