Motivation, Mindset og State of Mind

Jeg skrev den 14. juni et blogindlæg inspireret af kurset ”Succeed in Check-ins”.

Jeg har meldt mig til at være Change Ambassador i forbindelse med introduktion af Check-ins og i den anledning var jeg i dag på kurset ”Check-in in Practice”.

Der var tre emner, som jeg straks relaterede til hundetræning, eller rettere: førerens tilstand ved hundetræning (og -konkurrencer selvfølgelig).

Den ene var motivation. Motivation er summen af

• Progress – at vi udvikler os, der sker fremskridt
• Meaningfulness (Purpose) – at det, vi beskæftiger os med har et formål, det giver mening
• Competence (Mastery) – at vi kan bruge vores stærke sider, vores kompetencer
• Choice – at vi selv kan træffe beslutninger undervejs, der er ikke én måde tingene SKAL gøres på

Ja, ja, ja, ja. Jeg kan bare nikke til det hele. Jeg synes det er sjovt at træne og konkurrere og være sammen med ligesindede (det giver mening for mig), jeg kan bruge mine kompetencer som træner, jeg kan se at der sker fremskridt og jeg har utallige valgmuligheder i hele forløbet.

Det er én grund til, at jeg er topmotiveret inden for hundesport 😊

Den anden var Mindset, som blev beskrevet med de to modsætninger Fixed og Growth Mindset. I Fixed handler det om performe bedre end andre. I Growth handler det om performe bedre end man gjorde før – alle, der følger min blog ,véd, hvor meget det har taget mig at komme til Growth Mindset.

Den tredje var State of mind. Vi er default i High state of mind (åbne, med udsyn, konstruktive osv.). Vi kan komme i Low state of mind, som er Highs modsætning, hvor vi er negative osv. Det blev illustreret med at være i en elevator, hvor man i bunden kun kan se meget lidt, og i toppen har udsyn over det hele. Vi skal kunne konstatere, hvor vi er, og styre, at vi er øverst, når vi har behov for det.

Det var virkelig skønt at blive mindet om ovenstående. At kunne sætte præcis ord på, hvorfor jeg træner og konkurrerer med hundene, og hvor jeg mentalt skal befinde mig, for at lykkes til træning og konkurrencer.

Konkurrencesæsonen starter på søndag med en dobbelt rallyprøve, og jeg har som eneste mål at have fire gode oplevelser med hundene, altså ren træning inden HTM-prøverne senere på sæsonen. Det er en perfekt mulighed for at træne mental tilstand til prøverne.

Fotoet for oven er fra et blogindlæg fra for tre år siden, som meget apropos hedder Hvad betyder noget?

Nose Work i Jersie

Vi var desværre allerede nået til sidste runde af Lonnis luksus Nose Work træning. For første gang var vi fuldt hold, for første gang var vi ikke i Køge Marina, men i stedet ved DKK. Der var igen en masse søg at arbejde med. Bokssøg med 13 bokse og 2 kilder. 4 x 4 bokse med 1 kilde hver. En lang stribe plasticdimser med 5 kilder. 2 udesøg med henholdsvis 4 og 3 kilder. Et bilsøg med 2 biler og 2 kilder. Et indesøg med 2 kilder. Et indesøg med 3 kilder bemandet af Lonni.

Masser at gå i gang med!

Jeg startede med Max. Lidt opvarmning, og så i gang fra en ende af. Han var lige frisk nok, så jeg måtte starte nogle af bokssøgene om for at få hans fokus på at søge. Men derefter var der ingen slinger og superflotte markeringer. Udesøgene havde han det lidt sværere med. Der var nogle stykker han markerede fint, nogle han blev frustreret over, og som jeg valgte at springe over.

Bilsøgene var superflotte, han kredsede længe om det første rigtige hjul, og tjekkede alle hullerne og lavede den mest fantastiske markering, korrekt! Ligeså med det næste bilsøg.

Indesøget med to kilder gik fint, jeg måtte løfte ham op på nogle kasser til det andet, og så kunne han komme til kilden og markere.

Indesøget hos Lonni, han fandt 1 ud af 3 inden for tidsgrænsen på 3 minutter. De sidste to måtte vi arbejde lidt mere med, men vi fandt dem.

Det er meget tydeligt at jeg skal arbejde med hans udholdenhed. Han bliver frustreret, hvis han ikke relativt hurtigt finder noget. Han kan også være lidt ufokuseret i starten af søgene, jeg skal virkelig arbejde med at have hans fokus fra starten. Hans arbejdsiver, når han er tæt på kilden er skøn og hans markeringer er fantastiske.

Så blev det Lille Bjørns tur.

De første tre bokssøg gik fantastisk. Han arbejdede helt systematisk og lavede fine markeringer.

De to udesøg voldte ham store problemer. Der var et eller andet under trappen, som indgik i det ene søg, som trak helt vildt, så jeg endte med at springe det over i første omgang. Det andet kæmpede vi også med, fandt en kilde (højt, flot markering), og gik videre til bokssøgene og striben med plasticdimser. Flotte og klare markeringer.

Bilsøget blev der arbejde lidt mere med. Han var for hurtig i starten og gik forbi det første hjul, og gik forbi det andet, men vendte om lige efter og fandt hurtigt kilden. Dernæst fortsatte vi rundt til udgangspunktet, og så kom han i gang ved det første hjul og lavede en fin markering.

Det første indesøg, ingen problemer med det lave søg, det høje: jeg måtte løfte ham op på kassen, og igen en flot markering, da han kunne komme til kilden.

Så kom han i bilen og holdt pause indtil sidste søg.

Søget hos Lonni var ligesom Max’ uden line. Han arbejdede godt, men fandt ikke noget inden for de tre minutter. Vi fortsatte, og med hjælp og en enkelt flytning fandt han alle tre, men det var helt klart meget svære søg for ham. Det ene, under kanten på nederste hylde i en reol, var han meget længe om at komme til. Kilden under en kontorstol placeret op af et bord, kæmpede ham også meget længe med, men fandt det til sidst. Det sidste under skrivebordet kunne han ikke finde, så Lonni måtte flytte det, så han fik succes til sidst.

Det har været fire fantastiske træningsrunder med en masse spændende, varierede søg, under vidt forskellige vilkår, Lonni har altid tænkt over det hele, så båd førere og hunde bliver udfordret på en spændende måde, og så vi får godt input til den videre træning.

For mig har det været fantastisk at kunne have begge hunde med, og kunne sammenligne dem direkte på præcis de samme søg. Jeg har fået et meget mere præcist billede af stærke og svage sider hos dem begge og hos mig selv, og på min forskellige adfærd over for de to hunde. Fx er jeg blevet meget opmærksom på, hvordan Lille Bjørn observerer mig, når han går i stå, og jeg skal virkelig være opmærksom på min adfærd, så jeg ikke ubevidst styrer ham.

Og så er Lonni virkelig skarp til at iagttage og kommentere og rådgive, så der virkelig er masser at tage med til den videre træning. Tusind tak Lonni, fordi du giver lave sådanne luksushold!

Window of opportunity (Nose Work og HTM)

Aftenens Nose Work træning med Lille Bjørn hos Merete startede med introduktion til en øvelse, inspireret af Meretes deltagelse af et kursus hos Simon Prins i lørdags. Jeg havde læst om kurset og øvelsen i Mias blogindlæg, og pønsede selv på at træne den, så det var perfekt timet af Merete 😊

Kilden lå under én af 25 rallyskilteholdere, indgangen var mellem de gule kegler, og vi skulle have lagt en strategi på forhånd for, hvilken vej vi ville gå. Når hunden markerede (forhåbentlig den rigtige), skulle vi gå videre/træde et skridt tilbage, og se hvad der skete.

Jeg valgte at gå mod uret, Lille Bjørn lavede flot markering, jeg gik lidt videre og trådte tilbage, han kiggede op og markerede igen – ros og belønning!!!!

Det var meget symptomatisk for dagens træning – Lille Bjørn er blevet virkelig skarp, og hans fører har sørme også udviklet sig en del!!!!

I køkkensøget arbejdede Lille Bjørn på den ene side et stykke tid, der var lidt interesse for nogle steder, men ikke rigtigt noget afgørende, men noget jeg kunne have reageret på tidligere og animeret ham til at søge videre. Nu valgte jeg at sende ham over på den anden side og sætte ham i gang, han arbejdede flot, fik tydelig fært ved skraldespanden, arbejdede ved den og pludselig søgte han uden om den og ind i et lille ”hul” og lavede den flotteste markering.

Der var nogle søg med problemløsning, ingen problemer, der var nogle lave søg, flotte markeringer, der var nogle høje søg, som vi ikke var sikre på, hvor var, men Lille Bjørn stoppede op og hoppede i vejret og det var bare så smukt!

Der var også et bokssøg, som ikke voldte problemer.

Lille Bjørn var bare en stjerne.

Apropos Window of Opportunity så var det i dag jeg officielt fik meldt fra rallyprøven i DKK Kreds 3 den 20. maj, fordi jeg hellere (= prioritere/vælge til) vil til HTM-prøver i Sverige - Snapphanedansen 2018, Hässleholmsgården, Hässleholm. Det gjorde ikke beslutningen sværere, at Liv spurgte om vi skulle følges 😊 Jeg vil bare meget hellere HTM end rally, og sådan er det!

Apropos Sverige, så er der nu kommet PM og katalog til rallyprøverne 18. februar i Svalövs BHK. Jeg var sikker på at der ville blive trukket lod, med 223 tilmeldte til de to prøver. Men nej, der bliver ikke trukket lod. 57 hunde til den ene Nybörjarklass, 54 til den anden. Der bliver to banegennemgange til hver prøve, og jeg fik en superbehandling, da jeg skrev og spurgte om Lille Bjørn kunne blive rykket til anden halvdel af første prøve. Det betyder banegennemgang cirka kl. 10:30 i stedet for kl. 8:00, og det er meget værdsat!

I øvrigt er det Kirstens fødselsdag, og den blev fejret med en skøn frokost på Rønnede Kro med Lis og Poul.

En dejlig dag på mange måder!

Koreografi, HTM og en masse gode spørgsmål

Max og jeg debuterede i HTM3 til en uofficiel prøve den 23. juni 2017, det var som start på Summer Camp 2017. En af dommerne var Lina (Karolina Hasselroth), som jeg traf første gang på Summer Camp 2016, og som jeg længe har drømt om at få en enetime hos, så hun kunne se på koreografien i programmet. I går aftes havde vi så den første aftale, via Skype.

Lina havde set prøven 17. december 2017 (video foroven), og udgangspunktet var enkelt: Jeg ville have feedback, input, inspiration specielt til koreografien. Det fik jeg i rigt mål 😊

”Koreografi (græsk danseskrift) var oprindeligt en notation af dansebevægelser. I dag menes med koreografi først og fremmest rækkefølge af bevægelserne i dans.” (Wikipedia)

Der er masser at arbejde med og tænke over. Som jeg sagde til Lina: Dette er min debut i HTM3, jeg skal bare lære så meget som muligt i processen med at udvikle dette program. Jeg tog en masse noter, og de kommer her i en kun lettere redigeret form.

• Det er fint at sætte stemningen før musikken går i gang, og det skal jeg også gøre når musikken går i gang, så det er tydeligt, at det er en del af nummeret.
• Hvad er det for en historie, jeg vil fortælle? Det kan være en nærtstående person, jeg mindes. Eller det kan være, som jeg havde i tankerne, at jeg tænker tilbage på en hund, som ikke er mere.
• Hvis det er historien med den døde hund, så skal Max være mere død i starten – fx ligge på siden, eller under stolen, som jeg kunne overveje at tage tilbage.
• Den passage, hvor jeg spoler tiden tilbage ved at spille musikken baglæns, må godt være meget tydeligere. Den kan vare længere, spille hurtige, jeg kan gå hurtigere eller det alt sammen. Måske noget helt anden musik.
• Det skal være endnu tydeligere, at vi er kommet væk fra hinanden, det kan fx understreges ved at jeg først ser på Max, når musikken er spolet helt tilbage.
• Stolen vil være fin rekvisit til at skabe fysisk barriere/afstand, det kunne være en pensioniststol, for at vise at jeg er gammel.
• Derefter skal jeg gøre det tydeligt, at nu er vi tæt sammen.
• Positions- og retningsskifter skal være begrundede: Hvorfor skifter jeg retninger, hvorfor skifter jeg tempo? Der skal være en historie. Jeg skal gå hele programmet igennem, tænke over hvad der skal ske, hvorfor der skiftes positioner, hvad historien er. Og hvilke overgange, der kan være.
• Det kan være at hilse på imaginær person, det kan være at hilse samtidig med at Max gør noget, fx et skifte, så han viser markeringerne i musikken.
• Hvad lavede Max og jeg da vi var sammen (da han levede), det skal illustreres, fx lade som om jeg kaster en bold. Hvis jeg selv tror på det, vil publikum også tro på det.
• Hvorfor går han ind mellem benene på mig? Er han bange for at blive koblet, møder vi en, Max bliver bange for?
• Jeg kan fx lave en piruet på stedet og hilse på en, der kommer bagfra og hilser.
• Jeg kan fx gå i en anden retning for at plukke en blomst, dufte til den. Det gør nummeret mere interessant, så sker der noget. Blomsten kan jeg lægge på hatten til sidst.
• Løbestrækkene. Jeg kan lade som om jeg danser; hvordan gør jeg det til en naturlig del af programmet, at karakteren løber? Ældre mennesker danser, valsetrin?
• Hvorfor er dét en del af historien?
• Løbet/dansen skal være mere fyldt med glæde end nummeret indtil da, og begrundes i noget der er sket før i nummeret. Jeg er mere indadvendt i programmet inden da.
• Noget, der viser at karakteren bliver mere åben, fx løsne slipset.
• I afslutningen skal Max forsvinde, ligge på siden igen? Han lægger sig, jeg går væk fra graven?
• Max kan gå rundt om mig, når jeg lægger hatten, skabe forbindelse til starten.
• Skal jeg være mere indelukket i starten, gladere i midten, og så dø til sidst?
• Det er min koreografi og min karakter, de skal passe sammen.

Hold da op, hvor er der meget at tage stilling til! Det bliver fantastisk sjovt.

HTM – og belønning med julemanden

Begge hunde elsker disse julemænd, selvom de

ikke kan sige noget længere 😊 (foto: Anita)

Anita med Osseau og jeg med begge hunde mødtes til to timers træning i hallen i Ringsted i formiddags. Jeg havde planlagt min egen træning på forhånd, og hold stort set planen, men jeg blev revet med på den positive måde, så der blev justeret lidt undervejs.

Lille Bjørns HTM-nummer blev først tørtrænet. Jeg har problemer i visualiseringerne med at finde ud af, hvor langt vi kommer i de enkelte positioner, og dermed om vi står korrekt i forhold til dommerne. Det var dermed ganske perfekt at vi trænede netop i den hal, hvor vi skal til prøve næste gang (24.3).

Første vigtige pejlingspunkt er at ramme det rigtige sted, når vi kommer i P5 langsom og skifter til P2, der skal jeg være helt til venstre, så P2 bliver langs dommerbordene. Anita foreslog den nemme løsning - som jeg end ikke havde tænkt på ☹ - nemlig at jeg i forløbet med P2 drejede så jeg ramte det rigtige sted! Tilsvarende lidt længere henne lige før afslutningen, hvor vi skal fra P1 til P9, og det skal ske foran den midterste dommer, det blev klaret med en 270 graders vending i P1, så rammer vi præcis rigtigt.

Jeg ville have trænet kun afslutningen specifikt med Lille Bjørn, men det endte med at jeg tog hele nummeret, og det var virkelig en fed fornemmelse. Jeg kunne styre placeringen fornuftigt, og de små justeringer i afslutningen fungerer fint: P9 bakke med små skridt, P9 fremad med små skridt – så det passer til Lille Bjørn. Han var totalt på hele vejen, virkeligt vidunderlig at arbejde med.

Max’ nummer blev også tørtrænet først. Her er det igen et spørgsmål om at ramme starten af P2 i løb korrekt, så det første stærk bliver langs dommerbordet, og dernæst at overgangen fra P5 til P10 lige inden afslutningen, skal være foran den midterste dommer.

Anita startede musikken, mens jeg hentede Max, og jeg faldt ind med ham lidt før midten. Det kørte fint, og jeg timet placeringen ok til P2, men lidt kludret til P10, så den måtte vi lige arbejde med. Første gang ramte jeg positionen for tidligt, så jeg måtte vente på musikken og Max blev usikker på, hvad han skulle gøre og blev stående, da jeg begyndte at gå. Jeg fik justeret lidt på det hele, og arbejder nu på at få flow i afslutningen, så der ikke bliver en pause: fra P5 til P10 og Max skal direkte bakke nogle skridt, spinne, sætte sig, jeg går rundt om ham, går på knæ, holder venstre arm ud for ham, han sætter pote op på arm og lægger hoved på arm, mens jeg lægger hatten. Der sker rigtigt meget de sidste 20 sekunder.

Jeg fik også trænet nogle positioner og lidt rally med begge hunde, og var meget tilfreds med både hundenes og min egen indsats efter små to timers supertræning!

Jeg har reflekteret lidt over hvor meget der er sket med min træning i det hele taget og specielt HTM-træningen de sidste par år. Det handler meget mere om mental tilstand, om at have det sjovt og at kunne støtte hundene bedst muligt, ved at have styr på sin egen del af træningen. Der er ikke noget nyt eller epokegørende i det, det er bare blevet meget mere tydeligt for mig, at jeg nu også ubevidst får gjort det rigtigt. Daglige visualiseringer af begge HTM-programmer giver mig en meget bedre kontrol med programmerne, end jeg husker fra de første to år med HTM/FS.

Nu kan jeg mærke overskuddet boble inden i mig, og jeg glæder mig ekstra meget til aftenens samtale med Lina om koreografien til HTM3-programmet.

Perspektiv

Ovenstående tegning faldt jeg over i dag, den illustrerer en artikel på LinkedIn "People’s Perspective is the key" af Enza Artino. Den er fin og sjov måde at beskrive forskelle i perspektiv på. To mennesker i desperate situationer, som pludselig får håb ved at få øje på hinanden. Jeg tror det ender positivt: I første omgang bliver de skuffede, når de mødes, men så finder de sammen og finder en løsning, så de begge kan blive reddet.

At have det rette perspektiv i en given situation kan være svært, men en masse kan styres mentalt. Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det kan være svært eller umuligt at få et fornuftigt perspektiv på en situation, men i min ret privilegerede verden er det tit relativt let at styre, om jeg ser på en given situation eller et forløb med et positivt eller negativt perspektiv.

Masser af mine blogindlæg handler om at have det rette perspektiv på en træningssituation eller en konkurrence.

Jeg skrev for nylig et blogindlæg om Rallystatistik 2012-2017, med forskellige spændende eller ligegyldige statistikker, afhængig af perspektiv. Jeg har siden fået rallyresultater tilbage til 2006, dvs. for alle de år, rally har været en officiel disciplin i DKK. 26.253 resultater, hvoraf 328 = 1,25 % er med Megan, Lille Bjørn og Max. Siden Megans debut i 2007 har jeg været til rallyprøver i alle år bortset fra 2009, de sidste 6 år med 3 hunde. Det rigtigt tal er i øvrigt 345 véd jeg fra min performancejournal, og forskellen er IB’er, som ikke er registreret.

Jeg elsker at træne. Jeg elsker at gå til træning. Jeg elsker at træne hos de bedste. Jeg elsker at træne med de bedste. Jeg elsker at arbejde med det, det kræver at komme fra træning til prøve. Jeg elsker at gå til prøve. Jeg elsker at være sammen med en masse dejlige mennesker til prøver. Jeg elsker at lære af det hele og udvikle mig selv og mit samarbejde med hundene. Det giver mit liv perspektiv.

Jeg har udlevet en del af det gennem først LP, siden rally og nu – sideløbende med rally – i HTM. Mine visualiseringer lige nu er om HTM-programmerne. Jeg får lært musikken virkelig godt at kende. Der opstår masser af ideer under visualiseringerne. Nogle bliver kasseret hurtigt, andre skal testes.

På søndag har Anita og jeg aftalt to timers træning, og der bliver fuldt fokus på vores HTM-programmer. Jeg har lovet mig selv, at det er fokus på den sidste del af begge programmer. Der er også nogle overgange som skal testes.

Derudover har jeg fået en aftale med Lina, som har set videoen af mit HTM3-program med Max 17.12.2017. Jeg skal tale med hende søndag aften om, hvad jeg kan gøre for at peppe koreografien op. Det giver virkelig mit hundearbejde perspektiv med sådan en søndag.

Lille Bjørn - fun fun fun

Konkurrencesæsonen bliver for mit vedkommende skudt i gang næste weekend, hvor Sydkystens Hundeskole har sin traditionelle dobbeltprøve 11. februar, og traditionen tro med Anita og Conni som dommere. Det er præcis årsdagen for Lille Bjørns debut i championklasse.

2017 var på mange måder en øjenåbner for mig.

Bundlinjen var, at jeg fik Lille Bjørn op af det mærkelige hul han var placeret i mentalt mellem Megan og Max. Først skridt var at han kom i championklasse. Næste var at erkende, at han er superdygtig – hvilket jeg selvfølgelig godt vidste – men at han mentalt stod i skyggen af Max, som alle mine forventninger var placeret hos. Anja bemærkede det ved en coachingsession 9. juni Stairway to Heaven, hvor Lille Bjørn for første gang blev nævnt før Max.

Så begyndte jeg på HTM med ham, og han gik fantastisk. Tre prøver og 11 Q point er lidt vildt.

Han har også været på flere Nose Work hold, og sørme om han ikke også er god til det. Til træningen i går nævnte Lonni noget i forbindelse med markering af gemmer, hvor han ikke kan markere direkte på kilden. Lonni nævnte at det skulle jeg træne på, og jeg fortalte at jeg ”kun” satser på NW1 med ham.

Det er ud fra en ærlig erkendelse af, at han nærmer sig de 11 år (næste måned), og jeg må prioritere, hvad jeg kan byde ham. Og der er ingen slinger i prioriteringen: HTM, Rally, NW. FS flirtede jeg med, og det blev droppet, netop ud fra en erkendelse af, hvad der giver mening med en lidt ældre herre.

Lige noget. der ligner et sidespring. Jeg havde i går en samtale med min linjechef om performance i 2017 og mål for 2018. Jeg fik nævnt det glimrende spørgsmål ”Har du det liv, du gerne vil have?” og hvilke overvejelser, jeg har gjort mig i den forbindelse arbejdsmæssigt, og på basis af det fik vi nogle fine mål for mit arbejde den næste tid.

Det kan naturligvis overføres direkte til mit privatliv, herunder mit hundeliv.

Igen er Lille Bjørn i centrum. Det er ham, jeg har lyst til at gå til rally med i Sverige – udover naturligvis de danske prøver. Og jeg har fået lyst til at prøve ham i Sverige i HTM. På trods af at jeg har tilmeldt begge hunde rally i Kreds 3 den 20. maj, er jeg meget tæt på at tilmelde dem Snapphanedansen HtM 2018 på Hässleholmsgården, Hässleholm, arrangeret af Nordskånska Kennelklubben.

Det ville være uhørt sidste år! En DM-kvalifikationsprøve i rally byttet med en HTM-prøve i Sverige. Men det er det jeg har lyst til, og sådan ender det nok med at blive.

Der er lige den lille sløjfe: Det er annonceret, at i tilfælde af for mange tilmeldinger, kan der blive tale om lodtrækning. Det skal jeg lige vænne mig til.

Det samme gælder den dobbelt rallyprøve 18.2 i Svalövs BHK, hvor Amanda og jeg har tilmeldt 4 hunde til begge prøver, og ikke véd, om vi kommer med, og med hvilke hunde. Der er tilmeldt i alt 223 ekvipager til de to prøver, og der bliver dermed lodtrækning om pladserne.

Jeg kan også mærke til træningen i øvrigt, at Lille Bjørn er mest i fokus. Max bliver ikke glemt eller tilsidesat, men jeg er blevet meget mere bevidst om, at Lille Bjørn, som er den ældste i klassen, skal have lov til at udfolde sit talent først. Max skal nok få sin tid 😊