onsdag den 21. august 2019

Nittende feriedag: Ny hverdag

Otto træner spontant gå rundt om stang

En ganske almindelig dag.

Otto vågnede 5:30, vi var ude i haven, han tissede, vi gik lidt rundt derude, og derefter gik vi seng igen.

Onsdag morgen

Så stod vi op for alvor ved 7-tiden, alle hundene fik morgenmad, jeg fik morgenmad og derefter kom Otto i bur og jeg gik morgentur med Lille Bjørn og Max.

Kirsten og jeg var i jem & fix for at købe forskelligt, bl.a. noget hegn, som skulle bruges til at lave noget afskærmning i indkørslen, så hundene kan være i området foran hoveddøren uden at komme ud til vejen.

Tørring af rallyskilte

Vil du lege???

Jeg finder på noget andet!

Det blev sat op, og forskelligt andet praktisk blev klaret.

Udsigt mod Solrød Biogas

Udsigt mod Jersie Landsby

Rallytræning

Max og jeg tog til Jersie Landsby først på eftermiddagen, først for at gå en tur, med lidt træning undervejs, derefter for at træne lidt rally på Dueslaget.

Aftensmad

Hjemme igen skulle noget havearbejde klares og derefter en let aftensmad, som faktisk var ren luksus, og blev toppet med en Director’s Cut Pinot Noir 2017 fra Francis Ford Coppola.

Jeg har klaret forskelligt administrativt, faktisk kun rallyorienteret, til aften, og runder af med dette blogindlæg.

En lille hund i en stor seng ;-)

Hvad er det for en feriedag, kan man spørge?

Ja, for mig har det været en perfekt feriedag 😊 Og jeg kan supplere med, at jeg mens dette skrives, nyder en Svend, Knud og Valdemar (en Red Ale fra Dagmar Bryggeriet i Ringsted) og en Caol Ila Distillers Edition (single malt whisky).

Jeg skulle være et skarn, hvis jeg ikke synes det var en fantastisk dag!

tirsdag den 20. august 2019

Syttende og attende feriedag: Otto og DM


Kirsten mener jeg har fortrængt en masse fra sidst vi havde hvalp (Max, for otte år siden). Det er naturligvis ikke rigtigt! Jeg kan tydeligt huske det hele, og derfor kan jeg meget skråsikkert allerede nu sige, at Otto er den nemmeste hvalp, vi nogensinde har haft, og formentlig også den smarteste.

Mandag morgen

Ikke et ondt ord om de andre, men Otto er også den mest kælne hvalp ever 😊

Vi ikke haft de store planer de sidste to dage.


I går var dagens drama, at vi lod Max forsøge at lette en ret ung dueunge, og sørme om han ikke nakkede den, og næsten ikke var til at få slippe byttet!

Nose Work træningen hos Merete blev desværre aflyst i denne uge, fordi hun er kommet til skade med en storetå, så der var træningsfri dag i går.

Tirsdag morgen

I dag var jeg til fitness-træning sammen med Kirsten og Anitta, og Otto sov i sit bur, da vi kom hjem, han er helt eksemplarisk.

I eftermiddags gik turen først omkring DKK, hvor Lonni skulle hilse på Otto.


Derfra videre til Jersie Privatskole, hvor jeg havde aftalt rally øvet med Tina og Mette/Mathilde, og derefter junior med Mette/Mathilde.


Jeg havde lavet to meget svære baner, med maksimalt antal skilte og mere end maksimalt antal stationære.

Med to dygtige førere og fire dygtige hunde var det ikke den store udfordring.


Det vigtigste formål med træningen var for mig, at Mathilde fik mulighed for at arbejde med Lille Bjørn og Max inden DM på lørdag. Hun har senest gået med Max for 2 måneder siden i Vejen og Lille Bjørn for 3½ måned siden i Roskilde.

Lille Bjørn var lidt træls i første runde, men gik rigtigt flot i anden runde. Max gik også bedre i anden runde.

De mangler lidt konkurrencetræning med Mathilde, så det var virkelig dejligt med dagens træning. Der var nogle detaljer, der skulle arbejdes med, og det blev dér.

Otto fik hilst på alle bagefter, og specielt Mathilde og Woody var kæmpehits 😉

Dagene går meget med at se på Otto, se ham lege, undersøge alt muligt i haven, følge med overalt, tage ham op, kæle ham, sidde og nusse ham, og så sover han pludselig.

Otto skal som tidligere nævnt starte på Foundation hos Johanna på torsdag.

Jeg har også valgt i dag, at han skal starte i sandkasseklasse til HTM-prøven på Samsø til oktober. En perfekt mulighed for at hygge os under prøvelignende forhold.

søndag den 18. august 2019

Femtende og sekstende feriedag: Otto den anden

Otto og hans tro følgesvend de næste mange år

I går oprandt så den store dag, hvor vi skulle hente Otto, som jeg skrev om i et blogindlæg den 7. august.

Det er – også, eller måske især, for os, der for x’te gang vælger hvalp? – altid noget særligt ved processen. At beslutte at man vil have en hvalp til, at finde frem til den rette opdrætter, den rette kombination, det rette kuld osv. At kuldet bliver født, at følge det osv.

Men det helt store øjeblik er afhentningen af hvalpen. Mest prosaisk det øjeblik, hvor betalingen bliver overført, men følelsesmæssigt at tage hvalpen op og vide, at nu skal den med os hjem, og forhåbentlig være en del af vores liv i rigtigt mange år, det er noget ganske specielt.

Hej Otto!

Den specielle dag indtraf for os (igen) i går, hvor Kirsten og jeg kørte til Anita i Veflinge for at hente Otto.

Der skete så meget i går, og der er sket så meget i dag. Synes vi mennesker. Og hvad sker der ikke i en lille hvalps hoved? Otto har for altid forladt det hjem, hvor han er født og opvokset, og skal leve sammen med en ny mor og far, og to storebrødre, han kendte ingen af dem på forhånd og havde ingen indflydelse på beslutningen.

Hej, jeg hedder Otto :-)

Her godt et døgn efter at Otto er kommet til os, tør jeg godt skrive, at jeg synes det er gået godt, og at jeg glæder mig vildt til at Otto og jeg skal lære hinanden nærmere at kende, og at vi skal være makkere i de næste mange år. Hvad tænker hans brødre?

Der er meget, der skal undersøges i haven

Lille Bjørn har fortalt Otto, at han ikke skal komme i nærheden, når Lille Bjørn spiser. Det er forstået. Men der er ingen hard feelings, og Otto har prøvet at få Lille Bjørn til at lege, dog uden succes.

Dæk  i højt græs

Max har leget lidt med Otto, men er lidt reserveret, selvom Otto så gerne vil lege. Vi tror, der ikke går så lang tid, så er de bedste venner.

Fejring lørdag aften

Otto selv har været en stjerne. Hjemturen var der ingen problemer med. Han synes det er fedt at være i bur i bilen og i huset (med åben låge i huset). Legedyr er skønne hovedpuder. Han har gået de første korte ture (sammen med Max) i line. At komme ind og ud af huset både af hoveddør og havedør er intet problem. Han sover i bur ved siden af mig, og var ude at tisse to gange i nat, og sov fra 2 til 6:15, skønt.

Morgenmad søndag

Han går selv ind i sit stuebur, når han vil sove, og når han vågner og går ud af buret, så skynder vi os i haven og han tisser.

Søndag morgen

Jeg gik den sædvanlige morgentur, efter at hundene (adskilt) havde fået morgenmad, men kun med Lille Bjørn og Max, mens Otto var i bur. Han fik sin tur sammen med Max.

Max tjekker om der er rester i Ottos madskål

Ellers har det været en stille dag hjemme, kort op i centret og til Maxi Zoo i Køge, hvor Otto og Max var med i bilen.

Max og Otto hygger

Fra eftermiddagstur med Max

Tre hunde i haven

En bornholmsk øl til madlavningen

Aftensmaden :-)

Den sidste ferieuge begynder også at ligne en normal træningsuge.

I morgen mandag (gen)starter Lille Bjørn på Nose Work hos Merete.

Tirsdag har jeg arrangeret lidt rally DM-træning først for nogle øvede, derefter for Mathilde, som naturligvis skal gå en svær begynderbane med både Lille Bjørn og Max. Og derefter skal Max træne Nose Work hos Merete.

Torsdag starter Otto på Foundation hos Johanna.

Lørdag går turen til Fyn med Lille Bjørn og Max, sammen med Christina og Tempo, til DM i rally.

Derefter kører det derudaf, alle tre hunde går til en ugentlig træning og Max til en masse konkurrencer i Rally og Nose Work. Måske kommer Lille Bjørn til en Nose Work konkurrence, forhåbentlig kommer han til Årets Hund i rally 2019.

For Otto og mig står hele verden åben 😊

fredag den 16. august 2019

Fjortende feriedag: Mikkeler!!! og Afsked med Bornholm og på snarligt gensyn

Leo siger farvel til Bornholm og forhåbentlig på gensyn :-)

I dag var vi allerede nået til femte og sidste dag på Bornholm i denne omgang. Svenskerne har haft en dejlig ferie, vi har haft en dejlig ferie, og en hel del af den har været fælles. Det har været så skønt.


Morgenturen var uændret.

I dag skulle der pakkes, og vi spiste derfor ikke morgenmad sammen med svenskerne. Kirsten og jeg kørte til Schweizerkonditoriet og fik morgenrundstykket og en kop kaffe.

Da vi kom tilbage til lejligheden, tilbød Kirsten at pakke, så Max og jeg kunne gå en kort tur, og det sagde vi ja tak til 😊 Jeg må indrømme at jeg blev revet lidt med af stemningen … jeg glemte at vende, og pludselig var Allinge kommet lidt tæt på. Det endte med næsten 4 km på lige under 1 time.

Efter at have afleveret nøglen til lejligheden kørte vi til Baltic Sea Glass i Gudhjem, hvor vi altid plejer at købe et eller andet, når vi er på Bornholm, og det blev to små vaser denne gang.

Næste stop var Listed, hvor vi havde drømt om en kop kaffe hos Bay Frost, men ak, vi kom før der var åbnet.


Derfor tog vi til Svaneke, og endte med at få en Cortado på Bornholms Ismejeri.

Vi havde talt om at vi skulle spise frokost sammen med svenskerne, men hvor.

Jeg havde fået et tip fra en kollega om Mikkeller Årsdale, og det blev Kirstens og mit næste stop.


Vi kiggede indenfor hos Mikkeler, talte med personalet og sendte menuen til svenskerne og stedet var straks godkendt af alle!


Vi gik en tur med hundene i Årsdale, og ½ time efter ankom svenskerne, og vi kunne bestille mad og øl på Mikkeler.


For hulen det var godt og et kæmpehit! Burgerne (kød fra Hallegaard) var uden dikkedarer og fremragende, de tilhørende pomfritter rigtigt gode, og de fire forskellige øl verdensklasse.


Betjeningen var noget af det skønneste jeg har oplevet, friske på en god måde, meget serviceorienterede og det var en fornøjelse. Ikke et øje var tørt, da der pludselig kom en stribe 1960’er hits ud af højtalerne, bl.a. LP-versionen af Doors’ Light My Fire. Priserne er meget rimelige og jeg kommer igen, så snart det er muligt 😉


Svenskerne tog til Svaneke og vi kørte videre til Snogebæk, for naturligvis skulle vi tjekke om Kjærstrup Chokolades softice-maskine var i orden igen, og det var den heldigvis!

Derefter tog vil til Torvehal Bornholm og handlede forskelligt til aftensmaden.

Sidste stop før vi tjekkede ind til hjemturen, var Kanondalen, hvor hundene fik lov at bestemme.

Hjemturen gik fint, og jeg tror at højdepunktet for Frasse og Leo var at stå på dækket og få vandsprøjt i hovedet.

Det har været en dejlig ferie og alle er glade for at være kommet hjem.


Jeg tømte bilen, før jeg markerede hjemkomsten med en Svaneke Brown Ale.

Jeg elsker Bornholm, og så længe det er muligt vil vi komme igen og igen, uanset om det har med hunde, mad, noget tredje eller en kombination at gøre.

De tre store kulinariske oplevelser i denne omgang har været SommerPONY i tirsdags, Vinøst i går og Mikkeler Årsdale i dag. Tre vidt forskellige oplevelser, men alle fremragende. SommerPONY på Michelin-niveau, Vinøst et helt nyåbnet sted med et spændende potentiale og Mikkeler Årsdale, som handler om Beer and Burger, og i den grad leverer varen.

Vi glæder os til næste besøg!!!

torsdag den 15. august 2019

Trettende feriedag: Morgentur, keramik, Vinøst, eftermiddagstur

Fra eftermiddagsturen: Allinge i baggrunden

I dag havde vi aftalt at spise morgenmad med svenskerne, og Max jeg havde en aftale om, at ville gå til Allinge og handle morgenbrød hos Schweizerkonditoriet.


Så efter den korte morgentur med begge hundene gik Max og jeg til Allinge. Vi gik langs landevejen, og lidt af hjemturen var via strandstien. En fin tur på lidt over 5 km på lidt over 1 time, en dejlig start på dagen.

Efter morgenmaden tog Kirsten, hundene og jeg til Gudhjem og gik lidt rundt.


Derfra tog vi til Listed, hvor vi skulle handle hos keramiker Mette Duedahl, og derefter fik vi lidt hos Bay Frost, jeg nøjedes med en Bingo Gringo fra Svaneke Bryghus på fad.

Derefter gik turen til Svaneke, hvor jeg opdagede en vinbutik, som jeg ikke havde set før, og med god grund. Den åbnede 3. juli, altså lige efter at vi sidst var på øen. Et stort og spændende udvalg, forsynet med to priser: salgsprisen i butikken, og prisen ved servering i restauranten af samme navn, lige ved siden af. Navnet: Vinøst.


Og pludselig sad vi i restauranten og fik en lækker frokost langt over der sædvanlige.


Vi fik begge makrel, kartoffel, rødbede, løvstikke.


Dertil et glas orange vin fra Italien: ZeroPuro 2018, Landae.


Kirsten fik derefter gris, bønner, hvidløgspuré, sky.


Jeg fik tatar, okse byg, oregano.


Dertil et glas spansk rødvin: 9+ 2017.

Maden var ekstraordinært lækker og vinene perfekte til.

Jeg ønsker Vinøst alt godt, og glæder mig til at komme igen!!!

Jeg var naturligvis omkring vinbutikken på vejen hjem, og fik købt 7 flasker vin!

Hjemturen gik via Nordbornholms Røgeri i Allinge, hvor vi handlede lidt til aftensmaden.

Vi var begge ret trætte, da vi kom tilbage til lejligheden, men jeg ville bare gå en lidt længere tur, så Kirsten og Lille Bjørn fulgte med det første stykke, derefter fortsatte Max og jeg til Allinge og tilbage igen langs strandstien. En tr på præcis 5 km og lidt over en time. Det føltes ualmindeligt godt 😊

Da vi kom tilbage, havde Christian lige ringet, at de var klar, så vi tog over til dem. Det viste sig, at vi alle følte os godt brugte, og ikke særligt sultne, så jeg nøjedes med lidt røgede rejer til surdejsbrødet fra Svaneke Brød, og et stykke med ost, inden vi tidligt tog ”hjem”.

I morgen skal vi hjem, så der skal pakke i aften og i morgen tidlig, og så har vi en god dag til at tage afsked med Bornholm for denne gang.

onsdag den 14. august 2019

Tolvte feriedag: Kunst, smørrebrød og tur til Allinge

Vi mødte et pindsvin

Det har været lidt omskifteligt vejr på Bornholm i denne uge, så vi planlægger fra dag til dag.


Jeg gik i dag en lidt ændret morgentur med hundene, ned til stranden ved Lille Sandkås, et lille stræk ad strandstien, og op langs stien på den sydlige side af Sandkås Familiecamping til landevejen og derfra tilbage til lejligheden. Det er en ret kort strækning, men med hundesnusning en ganske fin morgentur, og ret krævende for Lille Bjørn med de mange op- og nedgange.

Kirsten og jeg kørte til Schweizerkonditoriet i Allinge, fik kaffe og et rundstykke hver, og købte derefter croissanter til svenskerne. Vi blev enige om, at det fælles i dag skulle være grillaftensmad.


Så gik vi morgenturen uden hunde.Vi startede i solskin, og det begyndte at regne, lige da vi kom tilbage. 


Kirsten og jeg tog til Bornholms Kunstmuseum, det har længe stået på ønskelisten, men vejret har ikke rigtigt været til det. Formiddagsvejret var dog rigtigt museumsvejr.


Vi blev imponerede af den permanente udstilling, og studerede med interesse både Maria Rubinke – LEGACY og afgangsudstillingen fra glas- og keramiklinjen på Det Kongelige Danske Kunstakademi Bornholm.





Vi havde aftalt, at vi en af dagene skulle spise frokost på Café Sommer i Allinge, og det blev så i dag. Jeg har for flere år siden fået en Smartbox af Lonni ”Smag på Danmark”, og den blev indløst til frokosten. Kirsten fik en burger, jeg frokostmenuen med fire stykker smørrebrød, og det var glimrende alt sammen.

Som man kan se af fotoet, var smørrebrødet lidt overlæsset, men det var ganske glimrende, og vi kan godt anbefale stedet.








Vi tog tilbage til lejligheden og efter en kort slapper besluttede jeg at Max og jeg trængte til en ordentlig tur, så vi gik ned til Lille Sandkås og ad strandstien til Allinge, gik lidt rundt i Allinge, og derefter samme vej tilbage. En tur på små 7 kilometer, på 1½ time, i det skønneste vejr. Det var rigtigt godt!

Dagen blev rundet af med en hyggelig grillmiddag sammen med svenskerne.