En flad 1. præmie

Max' opdrætter Tinna Grubbe handlede ham i dag

I dag gik turen til DKKs udstilling i Roskilde, hvor Max skulle udstilles. Det er efterhånden sjældent vi kommer på udstilling, og jeg har vist nævnt mere end en gang, at jeg synes det er jævnt kedeligt i forhold til at gå til LP- eller rallyprøver. Max fik en nydelig kritik, som kan læses her. Excellent uden CK, det er det vi kalder en flad 1. præmie.

Det er første gang meget længe jeg har set samtlige bordere på en udstilling (der var 20), og det var ærligt talt en ret skuffende standard. Det var meget svært at se en linje i dommerens bedømmelser, og sammenlignet med de øvrige hanner, der fik CK, synes vi ikke det var rimeligt at Max ikke fik. Men sådan er det jo at gå på udstilling.

Men ellers kunne vi godt lide at Kresten Scheel var meget direkte i sine bedømmelser og også gav mindre lovende og sufficient.

Jeg var heldig og fik set lidt HTM/FS: Anja og Queeny, Pernille og Zion samt Sidsel og Bylgja.

Sidsel med Wave, som blev champion i dag, og Bylgja, som ikke helt ville

Det er en fornøjelse hver gang; jeg kunne godt se at de to første ikke gik helt optimalt, og Bylgja ville bare ikke som Sidsel ville i dag, men kedeligt var det bestemt ikke.

For min egen indre ros skyld var jeg nødt til at træne lidt med hundene i haven, det blev sidst på eftermiddagen. Det er noget rent mentalt hos mig, jeg tror hundene har glemt øvelserne, hvis vi ikke har trænet et par dage, men det har endnu ikke været tilfældet, sjovt nok.

Lille Bjørn og Max arbejdede begge med stillingsskift, springapport, positioner under gang, indkald og næseprøve. Næsten det hele gik fint, men der var nogle vigtige huskepunkter til prøverne i morgen. I forhold til både Max og Lille Bjørn skal jeg huske ikke at gå så stærkt i positioner under gang (jeg har tendens til at gå meget stærkt). Og så skal jeg være skarpere i mine kommandoer fra stå til sit med begge hundene. Max tog den forkerte næseprøve i første søg, men tog de to næste gang rigtigt, så det er bare hændeligt uheld.

Og bare rolig: Jeg trænede naturligvis også med Megan. Fokus var bakning på højre side, hvor hun stopper efter tre skridt, så det fik vi lige lavet om på.