En af de klassiske fejl jeg begår i (hunde)træningen, er at justere lidt i setup’et hvis det ikke lykkes første gang. Med det resultat at hundene bliver forvirrede, for jeg beder om det samme på x forskellige måder, i stedet for at gøre det på samme måde, så hundene har en chance for at forstå det.
Det er så nemt at se, når man bliver gjort opmærksom på det. Bare et lille eksempel: Med Max kører jeg kampagne på øvelse 321 (sit- 90 grader venstre stå, 90 grader venstre sit, 90 grader venstre dæk), som jeg har haft nogen problemer med til prøver, fordi jeg ikke er konsistent i signalerne. Kampagnen handler 100 % om at jeg skal gøre præcis det samme med kroppen, hænderne og stemmen hver gang.
Og – big surprise – Max gør det samme HVER gang.
Parallelt arbejder jeg med Stå med Otto, og til træningen i tirsdags begik jeg så den nævnte fejl. Da, jeg holdt fast i at stoppe og give en verbal kommando, uden at lave mærkelige drej med kroppen og underlige signaler med hænderne, så stod Otto bare stille … både på venstre og højre side.
En lille bitte ting, men jeg tror mange kan nikke genkendende til det principielle.
Det hele kommer selvfølgelige på sammenhængen, for nogle gange er det vigtigt, at man husker den lille variation, der gør, at det pludselig bliver meget tydeligere. Hele balanceringen er et af de mange elementer, det gør det så fascinerende at arbejde med hunde.
Jeg kunne spinde en ende over det med variation og konsistens i arbejdslivet, det må blive en anden gang.
Jeg har en fast facon i hjemmearbejdslivet, som bliver afbalanceret med det private, så det hele går op i en højere enhed. Teoretisk set kunne jeg lukke mig væk ”en normal arbejdsdag” og måske komme ud til frokost, men det ville bestemt ikke passe til mit temperament. Et væsentligt fast element er en middagstur med hundene, og gerne med variation. Jeg elsker at gå på stranden, eller området ved Karlslunde Mose, men med udsigt til en længere periode som hjemmearbejdende er jeg begyndt at finde ”nye” områder.
I dag gik turen til parkeringspladsen på hjørnet af Cementvej og Tåstrupvej, vi gik over til Karlstrup Kalkgrav og gik en tur delvis nede ved vandet, delvis oppe, og i området bagved (blå rute), hvor vi normalt aldrig kommer.
Det synes både hundene og jeg var en fed oplevelse, og Kirsten vil med i morgen.
En ny tradition er blevet, at Kirsten og jeg bruger en lille halv time efter arbejdstid på ugens fitness challenge, som i dag for første gang fandt sted udendørs i det skønneste solskinsvejr.
Aftensmaden var nem, og en gammel kending: Citronrødspætte med persilleolie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar