Jeg har nogle feriedage, som jeg skal have afviklet i år, og
derfor har jeg booket ferie i dag og de kommende fredage og fra 17. december
til 3. januar.
I dag blev en fantastisk dag!
Jeg stod op ved halvsyvtiden, jeg kunne mærke at jeg havde
gode ben, og morgenturen gik til badebroen ved Jersie Strandpark og retur. Det
var ikke helt lyst, men der var den magiske stemning, når det ikke er helt lyst, og
solen ikke er stået op endnu.
Ved badebroen mødte vi fire damer, der hyggede sig med
morgenkaffe og lidt spiritus, og jeg blev spurgt om jeg ville fotografere dem,
og naturligvis ville jeg det.
Tankerne kører i frigear og jeg kom bl.a. til at tænke på en
af mine favoritbøger fra min ungdom, Julian Huxleys bog om Charles Darwins ”On
the Origin of Species by Means of Natural Selection”. Jeg kom til at tænke på
et kursus jeg holdt, da Lysholdt Consulting var helt grønt, om ”Styring af
Web-projekter”. Den tredje overhead ud af 98 var ovenstående.
Jeg kunne få lyst til
at politisere, men ærligt talt: det gider jeg ikke …
Christian skulle på arbejde i dag, og vi havde aftalt, at
jeg skulle komme ind, når det passede, og det gjorde det fra morgenstunden.
Hundene og jeg var omkring Niels Juels Gade og afleverede en masse spændende
varer til Christian.
Kirsten skulle til osteopat i Køge, jeg kørte hende, og
hundene og jeg gik en dejlig tur i området omkring Køge Nord Station.
Efter frokost var vi alle fire i Køge og gik en tur omkring Roskilde
Fiskeland.
Hjemme kørte jeg mit kombinerede smidigheds-/styrketræningsprogram.
Og Kirsten og jeg gjorde klar til aftensmaden: kogt juleskinke, rodfrugter, grønkål i fløde og grønkålschips. Dertil en L’ostal Cazes Ostalon Minervois 2014, perfekt match.
Jeg er for længe siden kommet over det punkt, hvor Covid-19
var et irritationsmoment. Jeg har INTET, jeg berettiget kan være bekendt at
brokke mig over.
I går morges hørte jeg Sarah Streamings radioklip om Motivation,
jeg må erkende at tankerne hurtigt flakkede (jeg kunne høre, jeg var enig med
hende 😊), helt basalt handlede det om, at hvis dine
primære motivationsfaktorer forsvinder (fx at komme til et mesterskab, som ikke
bliver til noget), så må du finde noget andet, der motiverer dig.
Det gav anledning til at jeg funderede over, hvad der motiverer mig pt. Jeg vil gerne til DM og ÅH i rally 2021, men er det mine motivationsfaktorer? Næh, slet ikke.
Jeg bliver glad, hvis jeg kvalificerer
mig, men det vigtige for mig er, at jeg oplever at Max og Otto er PÅ & glade
til de prøver vi går til og til træningen.
DM/ÅH er bonus, de motiverer mig ikke.
Hvilket for mig er
det ultimative bevis på, at min mentale træning virker 😉
Tilpasningsevne er evnen til at klare sig (overleve) under
skiftende omstændigheder. Det er nemmere at sige end at gøre, men det handler
om at anerkende/acceptere ændrede omstændigheder og vælge, at man vil leve under
dem, eller man vil dø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar