Viser opslag med etiketten DM I rally 2018. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DM I rally 2018. Vis alle opslag

søndag den 26. august 2018

Ferie dag 24 - 1 – Tilbageblik på DM & Videoer



Som nævnt flere gange var det en ganske ny fornemmelse for mig at være til DM uden selv at skulle op. Indtil finalen var slut bestemte Amanda 100 % hundenes opvarmning og afslapning, og jeg hvad masser af tid til at gå rundt og tale med folk, se rally, kommentere rally osv. Jeg har fået en masse konstruktive kommentarer og ideer, som bliver samlet og behandlet i rallyudvalget.

Mit hovedfokus var at følge juniorklassen, men jeg fik set en del andet, og det var en stor fornøjelse at se masser af flot hundearbejde, glæde sig over velfortjente succeser og ærgre sig sammen med førerne over ærgerlige fejl og andet. Der var to resultater jeg glædede mig ekstra meget over. Annie og Huni havde to meget fine gennemgange i Øvet klasse og endte som samlet nr. 3, det var så flot og jublen ville ingen ende tage.

Og så var der ikke mindst Christine og Tempo. Jeg så desværre kun deres første banegennemgang, som lignende noget til 99-100. Deres anden banegennemgang var ligesådan hørte jeg. De endte med 199 point – 1 point trukket på 2 prøver – og blev yderst velfortjente og meget populære vindere af championklassen! Amanda og jeg var enige om, at det var næsten lige så stort som selv at vinde 😉

Så var der juniorklassen. Jeg så alle 18 banegennemgange og det er så flot førerarbejde alle 4 førere udfører. Selvfølgelig gik Kimmie fantastisk med Embla og Wupti, selvfølgelig gik Mathilde fantastisk med Boogie (samlet mistede de 3 ekvipager 11 point på 6 baner). Men hvis jeg skal sige hvilken af de 4 førere der gjorde allerstørst indtryk, så var det Emma Binnerup, som gik med de to Finske Lapphunde Mera og Porthos. Hold da op en udvikling hun har gennemgået i forhold til tidligere gange jeg har set hende, det var bare en fornøjelse at se den kontakt hun har med begge hunde, og hun endte yderst fortjent som nr. 4 og 5. Også sidste deltager Caroline Møller gjorde det godt med sin border terrier Odin; I første runde var han slet ikke med, men i finalen var han superflot på.

Jeg håber alle juniorerne fortsætter i sporten, for hold da op et talent og de kan alle være topudøvere i rally om ikke ret mange år, hvis de fortsætter.

Så er der også kommet videoer fra i går! Amanda filmede alle Mathildes prøver, og her kommer de i kronologisk orden.












mandag den 9. juli 2018

DM i rally, input til HTM og coaching


Sikken en dag!

Der kom to invitationer til DM i Rally, en til Mathilde og Lille Bjørn og en til Mathilde og Max. Det var jo ikke den store overraskelse, men det er nu en rar fornemmelse at modtage invitationerne. Begge hunde blev straks tilmeldt, og Facebook blev endnu nogle blæreopslag rigere 😊 Det hører med, når man modtager sådanne invitationer.

Til aften havde Anita og jeg booket 3 x ½ enetime hos Anja og derefter skulle jeg have min coachingsessionen nr. 14, den første i år.

Jeg skriver mere om det hele i morgen, så her er den ganske korte udgave.

Mine to halve enetimer blev brugt til at arbejde med ideer til at udvikle HTM-programmernes historier, stemning og koreografi. Til Paddington er der udviklet en sjov lille historie, som med sikkerhed indebærer én ny rekvisit, som jeg netop har bestilt:

Derudover muligvis en lille kuffert, det skal jeg lige tænke nærmere over. Men det skal være denne type:


Vi kom også omkring kostume til Lille Bjørn, Paddington og mig.

Til Englishman in New York kom der en stribe stemninger frem, ikke en historie, men en fantastisk idé er udviklet. Det indebærer også kostume til mig, og rekvisitter i form af en hat og ikke mindst den stok, som direkte nævnes i teksten, må siges at være uundgåelige.

Coachingsessionen var uovertruffen og tog en ganske anden drejning end jeg havde forestillet mig fra start, men også den var uundgåelig.

Den sidste note jeg skrev var ”I wanna be loved by you” … For ikke at give anledning til underlige gisninger kan jeg afsløre, at det har noget med hundene og mig at gøre! Jeg har seriøst fået noget at tænke over.