Er det for varmt for hundene?

Årets varmeste dag, og jeg havde heldigvis ikke planer af nogen art. Megan og jeg cyklede til bageren efter morgenbrød, og så stod den ellers på ren afslapning herhjemme. Jeg fik gjort rallybanerne klar til Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver på fredag. Og jeg fik læst en del af Kenth Svartbergs Bra relation, som længe har ligget og kaldt på mig. Men i dag var vejret altså perfekt til at ligge i skyggen i haven og læse om relationer mellem mennesker og hunde.

Da klokken var omkring 17:30 var temperaturen faldet til 25 grader i skyggen. Og jeg tænkte, at det var da perfekt at se om hundene ville arbejde i den varme. Så jeg gjorde klar til en fuld LP1 med Max, og fik lokket Kirsten til at være prøveleder.

Max gik som en drøm! De eneste øvelser jeg har kommentarer til er lineføring og næseprøve. Lineføring var uden line (= fri ved fod), og bortset fra lidt slingren var det meget flot. Vi har arbejdet rigtigt meget med apporteringsdelen af næseprøven og i dag så det ret godt ud, han søgte flot, fik skubbet den rigtige pind lige op ad en af de andre, så han havde to i munden på vejen tilbage, fik smidt den "forkerte" og endte i plads med den rigtige – meget flot arbejdet af ham! Og så lå han for første gang i et fuldt minut i dækken!

Ja, den store udfordring er at være på udebane, men det føles rigtigt godt at opleve at det hele fungerer på hjemmebane.

Så blev det Lille Bjørns tur. Jeg havde planlagt et lille program, som blev udvidet med en ekstra springapportering, fordi Kirsten ikke fik set den første.

• Stillingsskift: 6 skifter, alle i første forsøg og han rykkede max ½ længde frem
• Springapport: Skæv plads ellers super
• Indkald med stå: 17 meter, stoppet lige på kanten
• Næseprøve: Finder perfekt, smider lige i pladsen
• Springapport: Anelse skæv plads ellers super (nu skal jeg arbejde på pladsen fremfor at fastholde)
• Indkald med stå: 17 meter, stoppet ok

Jeg kan garantere for at begge hunde gerne vil arbejde mere, men det var slut. De fik aftensmad alle sammen, og Kirsten og jeg fik fokus på vores egen arbejdsmad. Skøn bonussommerdag.

Den næste uge bliver i hundenes tegn (igen igen!). Mandag undervisning på to LP-hold i Jersie, tirsdag ingenting (!!!), onsdag rallyhold med Max og undervisning på LP-hold i Osted, torsdag tre hold hos Johanna (Megan rally, Max og Lille Bjørn LP), fredag dømme LP og rally til Islandsk Fårehundeklubs mesterskaber og derfra til Skive for at deltage i DM i rallychampionklasse lørdag med Megan. Søndag er ikke planlagt, men jeg er ved at blive lokket til at deltage i en kredsprøve i rally ...

Kvalitet versus kvantitet

Jeg kan huske en af de allerførste klasser i skolen – og vi er tilbage i starten af 1960’erne. Vi fik karakterbog, og i hvert fag var der to karakterer: en for standpunkt og en for arbejdsindsats. Og vores klasselærer sagde, at vi skulle skamme os, hvis vi fik højere karakter i standpunkt end i arbejdsindsats. Jeg har ikke karakterbøgerne fra dengang, så jeg véd ikke hvordan jeg selv lå, men udtalelsen har åbenbart hjort stort indtryk på mig når jeg kan huske den mere end 50 år efter :-) Og det er fordi den var så indlysende forkert!

Dengang kunne jeg ikke ræsonnere som jeg gør her, men det fundamentale er, om der nødvendigvis er en sammenhæng mellem arbejdsindsats og resultater? Er det negativt at få gode resultater selvom man ikke arbejder så meget som andre gør for at nå indsatsen?

Vi kender alle personer der må knokle for at nå et mål, mens andre kommer legende let til målet – vi taler om talent, flair og andet – som vel ikke er negativt?

Jeg kom til at tænke på det i forlængelse af sidste uges foredrag med Mark Anthony og hans citat: ”Forventer du mere end din indsats retfærdiggør? Så har du planlagt en skuffelse!”. I min karakterbog-terminologi betyder det: Hvis du forventer et højere standpunkt end din arbejdsindsats berettiger til, så er du naiv.

Og det er jo sandt at man ikke skal forvente mere end ens indsats berettiger til, men omvendt er det ikke negativt hvis man opnår mere. Lidt held er aldrig af vejen.

Men bundlinjen er, at livet ikke er retfærdigt – heller ikke i denne sammenhæng - og heldigvis for det. Ville det ikke være lidt kedeligt hvis resultater og arbejdsindsats var ligefremt proportionale?

Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om at definere arbejdsindsats. Umiddelbart tænker de fleste nok at det er den tid de lægges i træningen. Men naturligvis er arbejdsindsats ikke bare et spørgsmål om mængden af arbejde, med især et spørgsmål om kvaliteten af arbejde. Hvis man i kraft at intelligens, talent, held, planlægning eller andet kommer nemmere eller hurtigere til målet end andre, er det da kun positivt.

Så det er essentielt at have en plan for sin træning, så man ikke bare bevidstløst bruger timer på træningen, uden rigtigt at komme så langt som man kunne, hvis man tænkte sig om.

De kommende dage håber jeg at blive meget klogere på dette emne, idet jeg netop nu sidder på Mercure Hotel München Airport Aufkirchen, hvor jeg de næste tre dage skal deltage i seminar med Ken Ramirez med den spændende overskrift”Advanced Training Concepts: Accomplish More but Keep it Simple!”

Og på flyturen gik jeg i gang med Kenth Svartbergs “Bra relation”, som har nogle spændende vinkler på samspillet med hund og menneske via Tryghed, Samarbejde og Bestemmelse.

Meget mere følger om seminar og bog!