Viser opslag med etiketten RBM. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RBM. Vis alle opslag

lørdag den 18. august 2012

96, IB og RBM

I dag var jeg til Border Collie Klubbens klubmesterskaber med Megan og Max. Rallyprøverne er åbne for alle racer, så derfor kunne vi deltage.

Megan var til generalprøve i rallychampion, og jeg havde skrevet i min træningsdagbog at det var træning. Jeg arbejdede helt struktureret med opvarmningen, og hvad skete? Megan var på fra skilt 1, og vi gik vores livs bedste rallybane! Yes det føltes godt.

At jeg så fik sprunget et skilt over gik ud over resultatet, vi var eneste Ikke Bestået (IB) i et felt på 13 hunde, men det var altså ikke fokus i dag. Og som en sagde bagefter: en dårlig generalprøve, giver en god premiere … Og premieren er DM på lørdag. Så netto: Megan fik 96 point - Johanna sagde hun havde trukket 4 point, da jeg sprang det tredjesidste skilt over - hendes fører IB.

Championklassen blev afviklet fra 8-9, så efter præmieoverrækkelsen tog jeg hjem, og var tilbage ved 12-tiden med Max. Om morgenen var det overskyet, 18-20 grader, lækkert prøvevejr, nu var det 26-28 grader og rigtigt varmt.

Max og jeg gik rundt, vi kiggede på rally og LP, og vi snakket med alle mulige mennesker og hunde. Max var bare på fra start. Han gik en rigtigt nydelig banegennemgang, vil blev trukket for to stramme liner, 2 gange hund går ind i førers bane og 1 gang langsom reaktion. 95 point, 4. vinder og Max’ første titel: RBM. Anne Baker Drud filmede prøven, tak for det.


lørdag den 12. juni 2010

Den lille stjerne funkler!!!

Efter sidste søndags deprimerende resultater – Ikke bestået til Lille Bjørn i rally og ingen præmiering til Megan i LP3 – var det med blandede forventninger jeg tog til Dansk Collie Klubs prøver i Fensmark i dag.
Men heldigvis blev det en dag fyldt med positive oplevelser.
Programmet var lidt komprimeret i starten, men det hele endte med at gå op i højere enhed.
Jeg begyndte med banegennemgang af rallybegynderbanen, hvor Trine Dyrgaard havde lavet nogle snedige kombinationer, så vi kom igennem både venstrespiral, højrespiral og dobbeltslalom, og det var lige til at blive rundtosset af :-)
Derefter skulle jeg have fællesøvelserne med Megan, og de alene kunne have reddet min dag: Megan fik 9 i fællesdæk (ekstra dækkommando) og 10 i fællessit!! Og det er bare STORT for mig, for vi har ikke fået point i begge øvelserne ved samme prøve siden 13. september 2008, den dag Megan blev DKLPCH.
Så skulle Lille Bjørn varmes op til rallyprøven, og det var tydeligt at han var opmærksom og tændt på den gode måde. Jeg havde kontakt med ham fra start, og fornemmede selv at det gik rigtigt godt. Det synes dommer Trine Dyrgaard også, for vi fik 99 point (ud af 100) og blev 2. vinder på dagen. Det var Lille Bjørns 3. bestået og han er dermed RBM (rallybegyndermester) og kan fremover titulere sig DKCH LP1 RBM.

DKCH LP1 RBM Lille Bjørn med stolt fører og snusende søster (foto: Conni Hansen)

Så gjorde jeg Megan klar til LP3. Og det gik i forhold til sidste uge noget bedre. Tak til Per Christensen, som optog prøven på video.





  • Fri ved fod (7): ”noget ustabil i løb, lidt mindre i de andre gangarter, en ekstra pladskommando og en skæv plads”
  • Stillingskift (6): ”4 ekstra positionskommandoer og en ekstra plads. Mister sidste position.”
  • Apportering (0): Megan løb ud mod feltet og jeg stoppede hende
  • Springapportering (9,5): ”Skæv plads ellers fint”
  • Stå, sit, dæk (8): ”Mister dæk ellers fint”. Jeg synes virkelig at denne øvelse kørte, og var meget overrasket over at Megan ikke dækkede. Men hun fulgte pænt, og det var positivt.
  • Indkald med stå (8,5): ”Tripper lidt i stå og skæv plads”. Jeg synes Megan var længe om at stoppe, jeg var lidt i tvivl om det var indenfor den tilladte afstand.
  • Fremsending (10).
  • Næseprøve (10).
  • Helhedsindtryk (8,5): ”Fører støtter sin hund godt. Arbejdsglad hund, hvor der mangler lidt sikkerhed i enkelte øvelser.” Bemærk: ordet ukoncentreret indgår ikke!!!!!
Samlet blev det til en 2. præmie med 219 point.
Der er optaget video af prøven, den lægger jeg ud i morgen, og jeg er selv ret spændt på at se den! Jeg var meget bevidst om belønningsarbejdet mellem øvelserne, og håber at det ser så godt ud om jeg havde forestillet mig.