Viser opslag med etiketten Sofie Fjeldsted Olsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sofie Fjeldsted Olsen. Vis alle opslag

lørdag den 12. januar 2019

Årets første rallyprøver

Sitka superstar

Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, var værter ved årets første officielle rallyprøver. De fandt sted i Herringløse Agilitycenter og det var et fantastisk arrangement!

Fornem dommergave

To fyldte prøver, et velplanlagt og gennemført arrangement, en masse flot førerarbejde, rigtig god stemning, et overflødighedshorn af flotte præmier for at komme, for at være med og for at blive placeret, dygtige hjælpere og flotte dommergaver.

Det er ikke underligt at Facebook er ved at flyde over med begejstrede indlæg om denne prøve.

Anita og jeg, som dømte de to prøver, havde koordineret baner, og havde begge lavet ganske hurtige baner, og vi fulgtes pænt ad og var færdige næsten på sekundet på samme tid.

Jeg dømte begynder og opefter, mine baner kan ses her.

I hver klasse var vi blevet opfordret til at finde en ekvipage, som skulle tildeles et diplom og en ekstra præmie, ud fra vores egne kriterier.

Jeg hugger skamløst fra Facebook:

Et særligt diplom

Sofie og Skipper fik mit diplom i begynderklasse ”Paul Lysholdt: jeg er meget glad for mit diplom i dag, som jeg fik for den “fest” jeg opfandt på banen til Skipper. 🎉🤪” Ja Skipper var ikke klar til at gå rally i dag, men Sofie og han gik alligevel flot, og var superglade selv om det blev til IB. Jeg blev rigtig glad for den fantastiske attitude.

I øvet klasse var det Lisbet og Miki. De har holdt en lang pause fra rally, Lisbet var lidt skeptisk, da de kom ind på banen, jeg sagde at det ville gå fantastisk, og det gjorde det. Der var en ommer – en ren førerfejl – og ikke andet, og glæden strålede ud af dem begge: ”Særlig tak til dommer Paul Lysholdt fra Miki. Han fik diplomet for at have udmærket sig på særlig vis til Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde.”

Oskar superstar

I ekspertklasse var der – som i de øvrige klasser – flere gode kandidater, men jeg faldt altså pladask for Mette og Oskar. Sjældent har jeg oplevet Oskar så meget på og så opmærksom, det var virkelig til at få tårer i øjnene af, og Mette fortjente så meget det certifikat: ”En fantastisk dag med Oskar🤗første prøve 3vinder med 97 point, og diplom, samt cert. 2 prøve med 93point. Han var så meget på er bare stolt af ham. Mine arme er ja gæt selv, og de bliver der🌟🌟🌟😊”.

I championklasse var der også nogle gode kandidater, men jeg var ikke i tvivl om, at det var Signe og Sitka, der skulle have diplomet. De var blevet efteranmeldt hos mig og kvitterede med en vidunderlig banegennemgang. Jeg trak for en skæv position og to langsomme sitter, og de 97 point var klassens bedte og citat
”🏆 FØRSTE SUPERCERT I HUS 🏆
I dag havde Sitka sat de helt rigtige batterier i maskinen, og dansede sig igennem to forrygende baner. Så er det altså ingen sag at være hundefører, når man bare har verdens bedste makker! ❤️
Prøve 1: 98 points og 3. Vinder
Prøve 2: 97 points og 1. Vinder
Derudover fik vi Pauls særlige udmærkelse for sublimt samarbejde, som bare var en fornøjelse at se på 😀🙏🏼...”

Det var bare fire ekvipager, der var mange andre flotte resultater og masser af glade førere.

Der var også livlig snak om nye rallyskilte, samarbejdet med DcH, de kommende introduktionsmøder mv. Entusiasmen er enorm, og glæden over de nye øvelser stor - nye udfordringer på et passende niveau.

Det var en dag, som for mig bekræftede alt det bedste ved rally. Tak til Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, Kreds 3, for at skabe rammerne, og tak til alle deltagerne, som så åbenlyst nyder at arbejde sammen med deres hunde i en pragtfuld disciplin.

fredag den 20. februar 2015

Something Happened To Me Yesterday

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Between the Buttons er et af mine yndlingsalbums med Rolling Stones. Jeg kom forleden til at mindes sidste nummer Something Happened To Me Yesterday og det passede perfekt til min sindstilstand i den forløbne uge.

Weekendens hundeprøver vil for mig stå som en af de skønneste hundeweekender nogensinde. Alle hundene gik så godt, som de kan, og jeg fik rigtigt flotte point. Max var en stjerne og jeg er glad og stolt over at han ligger nr. 2 på kvalifikationslisten til Årets Hund i rally ekspertklasse og nr. 7 på DM-kvalifikationslisten.

8. februar skrev jeg bloggen Hvad betyder noget?, som jeg har fået flere rigtigt dejlige tilbagemeldinger på. En kom fra Sofie Fjeldsted Olsen, som på Facebook skrev: ”Må jeg anbefale en bog: …", Janne Tellers ”Intet”. Jeg havde end ikke hørt om den, jeg lånte den af Anita i søndags og slugte den mandag aften.

Den er letlæst, men mentalt er der stof til masser af eftertanke og refleksion. En 7. klasse, én forlader klassen med begrundelsen at intet betyder noget, klassen vil modbevise det ved at samle noget, som for den enkelte har betydning, og det eskalerer. Fra uskyldige ting, over hår, kæledyr, bedetæppe og dyd til en pegefinger. Som uanset betydning ikke betyder mere end at det bliver solgt samlet som kunstværk. Som brænder, før det bliver afhentet.

Skrevet i en flydende og fængende stil og genialt grundlag for at diskutere, hvad der betyder noget.

Det var i øvrigt også i mandags at vi på arbejde fik at vide at en vores kolleger, som har været sygemeldt siden nytår, har fået konstateret kræft.

Onsdag eftermiddag fik jeg en mail, der tændte mig helt af; jeg læste den lige før jeg skulle afsted til mine onsdagshold og havde faktisk gjort klar til et meget vredt svar. Jeg tog en dyb indånding og sendte en konstruktiv mail samme aften. En voksen reaktion i forhold til en barnagtig.

Der var en lille bitte detalje, som vægtede rigtigt meget onsdag. Jeg talte i forbindelse med træningen om at søndagens rallybane var perfekt for Max … og fik det tankevækkende svar: ”Hvilken bane er ikke det. …”

Der var torsdagens rallytime, hvor Max gik en fantastisk challenge og nogle svære championøvelser bagefter.

Hjemturen, hvor jeg troede, at jeg var kørt forkert – jeg HAVDE taget bindet af øjenene!!! – men bare syntes verden var forandret.

I dag en hilsen som ønskede mig held og lykke i weekenden fra en person, som betyder rigtigt meget for mig.

Jeg véd, at jeg ikke er en anden, men det er jeg alligevel.

Først og fremmest er jeg glad og taknemmelig for at nogen, som betyder rigtigt meget for mig, også bryder sig om mig.

Det betyder noget.