Max og jeg deltog i dag i vores første anden uofficielle Agility-konkurrence, arrangeret af Dansk Terrier Klub – og kun for terriers. Prøven blev afholdt på Garbogaard Hundecenter med Annette Klink Dalgaard som dommer.
Max deltog i begynderklasse, som var for terriers, som aldrig har gennemført et løb i enten DKK/DCH/DGI/DTK. Og vi kunne kun blive diskvalificeret hvis forkert bane ikke blev rettet.
Jeg måtte gå før tid, så jeg kender ikke de præcise resultater. Men vi blev disket i de to første løb – Max ville ikke igennem posen, som vi aldrig har mødt til træning, og i øvrigt forventede jeg for meget af ham, i stedet for at guide ham fra forhindring til forhindring.
Jeg fik nogle gode råd inden de næste to løb, og de gik meget bedre.
Det tredje løb var pænt, der var nogle vægringer, men jeg støttede ham meget bedre og der kom god fart på til sidst.
Det fjerde løb var også pænt, faktisk vores bedste, men igen med en disk (et tilbagespring).
Max er den første hund jeg har trænet agility med mere end 2 timer. Og jeg kunne rigtigt godt tænke mig at arbejde videre med det. I virkeligheden synes jeg det gik rigtigt godt i dag i betragtning af at vi overhovedet ikke træner agility, og sidst vi beskæftigede os med det var den 14. juli, det var vores debut ved en uofficiel prøve.
Så jeg må gå på seriøs jagt efter et sted at træne agility.
Tak til Mugge Pinner og Scott Pekilidi for at arrangere, Annette Klink Dalgaard for at dømme og diverse hjælpere og konkurrenter for hyggeligt selskab og gode råd.
lørdag den 26. oktober 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar