Kald det kærlighed

Lille Bjørn og Max, klar fra morgenstunden!

Det har været en fantastisk dag!

Først en skøn morgentur på en næsten mennesketom strand. Vi mødte en Toller og en cavalier King Charles (og deres førere), som der blev leget lidt med, og ellers ingen.

Så havde jeg aftalt med Kirsten at jeg kunne deltage i første del af kurset med Siri Jungersen. Jeg har tidligere skrevet begejstret om Siri, som jeg var på kursus hos i påsken. Dengang aftalte vi i Sydkystens Hundeskole at arrangere et kursus med hende kun for instruktører, og det var så i denne weekend.

Jeg måtte melde fra i går pga. agilityprøven med Max, men den halve dag jeg nåede i dag var bare fantastisk.

Teoridelen havde fokus på hvalpetræning havde vi fået at vide, og det var nok rigtigt. Men det meste havde lige så meget at gøre med træning af de voksne hunde, og jeg noterede ivrigt en masse guldkorn. Nedenstående er kun en ganske kort udgave af mine noter :-)

Siri skelner mellem:

• Kompetencer: HVAD. Det hunden kan, det føreren har lært den
• Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.

Og mange af os har fokus på Kompetencer når vi træner, ikke på Kapacitet. Og det er nødvendigt at have mindst lige så stort fokus på det sidste, hvis man vil konkurrere på højt plan. Og lade være med at blande tingene sammen.

Tricks er perfekte hvis man vil arbejde med kapacitet, uden uhensigtsmæssig sammenblanding med Kompencetræningen.

Så blev der talt med om forstærkning, som ikke var godbidder. Alle former for legetøj og diverse måder at bruge sig selv i forhold til hunden. Det er sjovere at lege end at give godbidder, både for fører og hund. Man skal finde den rigtige måde at lege med sin hund på.

Siri talte om det altafgørende i at kunne skifte modus. Man skal kunne træne særskilt at hunden skifter modus (skrue op og ned for energi i forhold til næste øvelse).

Træning af at holde fokus.

Træning af tricks er også godt fordi det understøtter det sjove, den attitude man gerne som fører vil bringe med over i træningen af det ”seriøse”. Man kan også under kontrollerede former bruge tricks til at skrue op og ned for hundens intensitet i konkurrencesituationer, de kan fx bruges ved transport mellem øvelser og som forkommandoer.

Og så havde Siri også nogle tanker om hvordan vi som instruktører møder vores kursister, hvordan vi doserer vores viden i forhold til kursister med helt andre mål og forudsætninger for at forstå og anvende informationerne end os selv.

Så havde vi en runde fællesøvelser, hvor vi arbejde med

• Transport – en leg/et trick til transport – jeg arbejde med spin og legetøj med Max
• Bytte legetøj
• Og så ro og belønning, hvor jeg anvendte noget nyt legetøj som bagudbelønning, men det var ikke sjovt for Max.

Hvilket gav anledning til at Siri og jeg fik talt om at skabe intensitet i forhold til ”døde” belønninger.

Så kom de individuelle træningsrunder, og da jeg skulle gå som den første var jeg tidligt på først med Lille Bjørn og så med Max.

Lille Bjørn og jeg arbejdede med stillingsskift. Siri stillede hurtigt diagnosen: Det er ikke pga. forstyrrelser, at han ikke tager skiftene, det er fordi han har fokus på alt muligt andet og fordi hans fører har meget uklare forkommandoer og signaler.

Så vi arbejdede med:

• At jeg forlod ham uden at lave underlige ting med hænderne
• At han skulle tage skift med ren (lav) verbal kommando – lære at lytte

Mit fokus skal være: at få ham til at lytte, at indøve med ren verbal og ren visuel. Han skal lære at det kan betale sig at holde fokus og skal belønnes for første skifte, hver gang.

Med Max trænede jeg dirigeret apport. Vi prøvede første fuld øvelse, og det gik som det skulle – ud fra en læringsmæssig synsvinkel – han frøs da jeg dirigerede, han kiggede mod den rigtige apport men ville ikke hente den.

Så vi arbejdede med at opbygge værdi i at hente den døde apport. Kaste apport, lave noget andet, sende mod apport og tage den selv, hvis han ikke var hurtig nok. Og så gradvis opbygge øvelsen derfra.

Dirigeret apport med leg (foto: Lonni Prirsching)

Med begge hunde arbejdede jeg rigtigt godt – synes jeg selv – med legetøj som belønning. Max var helt vild med et vi fik af Lonni om morgenen, et langt fleecetov med noget fåreskind der strittede i den nederste del.

En stor tak til Siri for at bruge en weekend på instruktørerne i Sydkystens Hundeskole og til Christina som havde arrangeret det hele forbilledligt.

Jeg tror ikke nogen er i tvivl: jeg elsker mine hunde og jeg elsker at træne med dem. Og jeg elsker samværet med de dygtige, kompetente og dejlige kolleger i Sydkystens Hundeskole. En herlig hundedag.

Derefter gik turen til Torvehallerne med Kirsten, men det er en helt anden historie.