Normalitet

Det begynder at nærme sig ”normale” tilstande herhjemme, selvom der er meget der aldrig bliver helt som det var.

I mandags måtte jeg meget ekstraordinært aflyse mine to LP-hold. Jeg troede ikke det ville blive så voldsomt uvejr, som det blev, men jeg kunne godt mærke på de nervøse kommentarer fra et par kursister, at det ikke var en god dag at træne. Så det endte med en aflysning i god tid – og kun positive tilkendegivelser i den anledning.

Onsdag startede en ny runde af Anitas og mine rallyhold, først et begynder/øvet, så et ekspert/champion. Vi synes selv vi har fået sat nogle fornuftige rammer op – 8 kursister pr. hold med 2 instruktører og et emne/tema pr. instruktør pr. gang – og vi fik også nogle gode tilbagemeldinger.

Derefter deltog Max og jeg på Anitas luksus LP-hold. Jeg huskede at lege meget med Max, og vi huskede også at afveksle, så det var masser af korte forløb, rallyøvelser flettet ind mellem LP-momenterne og sørme om ikke baljen dukkede op igen. Fokusøvelserne var at gøre den døde apport i dirigeret apport levende og at få positioner under gang timet korrekt. Og de gik begge rigtigt fint. Vi arbejder fortsat med basal koncentration …

I dag stod en for første gang i en måned på træning hos Johanna. Jeg har aftalt at skære ned på de sidste torsdagstræninger, så jeg i stedet for at tage to timer med to hunde kun tager én time med to hunde. Da Max og Megan skal til prøve 10. november havde jeg valgt at tage de to med i dag, så Lille Bjørn kunne hygge sig med mor.

Max var første hund og vi skulle naturligvis prøve Johannas Halloween udfordringer, dels næseprøver med edderkopper ved, dels et spring pyntet med vat og edderkopper. Det kunne han bestemt ikke lide.

Første næseprøve gav anledning til grundig afsøgning af området omkring næseprøvepindene, og først lidt hjælp fra Johanna fik ham til at søge, og derfra gik det fint. Andet forsøg var meget bedre.

Springet? Tja, jeg kunne få ham til at springe hvis han ikke skulle apportere, men springe efter apport ville han ikke. Følsom lille hund …

Underlaget var vildt interessant i dag og jeg synes ikke han var så meget på, som jeg havde regnet med. Han lavede en masse rigtigt pænt, men koncentrationen kunne ryge midt i en øvelse.

Så var det Megans tur. Det er flere måneder siden hun har været til træning på et hold, og bortset fra en del snusen på det nye underlag, og adfærd som Johanna og jeg tolkede som ”der dufter af kat i hallen”, så var hun dejligt på, og vi fik arbejdet med en masse rallymomenter.

Vi kom godt i gang med de nye sideskift, cirkel om fører, 1 og 2 skridt bagud, 1 skridt stå (uha, den skal vi lige øve) og flere andre.

Det var virkelig skønt at træne med Megan, hun er fantastisk når vi træner i korte pas, og hold da op hvor gik det hurtigt med at få en masse nye momenter på plads. Det jeg seriøst skal arbejde med er at få kommandoer (verbale og håndtegn) knivskarpe, for der er mange forskellige momenter, og hvis hunden skal støttes ordentligt skal der være tydelig forskel på signalerne.