Stumperne sættes sammen – træning af HTM-programmer

Lille Bjørn i HTM ved sin debut 14. oktober 2017

Den daglige træning af HTM med hundene er kun bitte små stumper: en position, et skifte, en ganske kort sekvens. Helheden arbejder jeg primært med i visualiseringer, og når Anita og jeg træner sammen.

I dag havde vi aftalt 1½ time i hallen i Viby, hvilket passer perfekt til vores træning, som omfatter tre hunde og fire programmer. I dag i rækkefølgen Osseau FS, Max HTM, Osseau HTM, Lille Bjørn HTM og så det løse.

Max’ program gik jeg først uden ham til musikken, inden han blev hentet og varmet op. Anita kunne tydeligt se, at programmet ikke var så flydende som sidst, for der er mange detaljer, der er arbejdet med, og ikke er helt skarpe endnu og bl.a. er starten lavet noget om i en visualisering i morges.

Samlet set fungerer det rigtigt godt. Der er nogle detaljer fra visualiseringerne, som simpelthen ikke fungerer i praksis. Starten er jeg meget tilfreds med, og langt det meste af forløbet. Overgangene er blevet endnu mere flydende, Max er god til at holde positionerne, og det er kun når jeg gør noget, hvor jeg ikke helt har tænkt det igennem, at han bliver usikker.

Det bedste jeg kan gøre er at have en sammenhængende, velindlært kæde, så kører programmet.

Vi havde lavet en prøvelignende opstilling, så vi kunne arbejde med positionering i forhold til dommere, og jeg fandt ud af at der er nogle retningsskifter, der skal indarbejdes, så vi ender de rigtige steder.

Supertilfredsstillende træning med Max, selvom han synes, det var alt for lidt, han var på :-)

Lille Bjørn fik minimal opvarmning, og så gik vi HTM2-programmet. Det var ikke helt så skarpt, som jeg havde regnet med – en masse flotte positioner, men lidt sjusk fra min side, og det skal man ikke gøre med Lille Bjørn. Det endte med et ok program, men ikke med den rigtigt fede fornemmelse, som jeg plejer at have med ham.

Vi tog en runde til, hvor Anita styrede belønningerne ved at stoppe musikken. Det gik rigtigt godt, indtil vi kom til afslutningen, hvor han skal bakke og gå forlæns i P9. Han hoppede ud, og vi kunne hurtigt konstatere, at det ikke var fordi han ikke bryder sig om positionen (jeg har arbejdet meget med at forstærke den på det sidste), men fordi han skulle være klar til belønningen (julemanden)!!!

Så det blev til sidst til en masse P9-træning med rolige godbidsbelønninger.

Jeg har efter dagens træning en virkelig god fornemmelse med begge programmer. Jeg vakler lidt med om jeg skal ”nøjes” med Lille Bjørns HTM1-program den 24. marts, og det er ikke endeligt afgjort. Hvis han er ordentligt varmet op kan gå HTM2-programmet superflot. Max’ HTM3-program i den opdaterede udgave glæder jeg mig bare til at vise, rigtigt meget endda!

Fantastisk Nose Work træning

I aften havde vi endnu en Nose Work træningsaften hos Lonni. Officielt var træningsforløbet slut, men massivt gruppepres fra de 5 kursister resulterede i en ekstra runde til aften.

Der var som altid en stribe spændende søg. Udendørs var der tre bokssøg og tre udesøg. Desuden tre indesøg, heraf de to hos Lonni.

Jeg startede med Max. Efter lidt luftning gik vi i gang med bokssøgene. Han var lidt tændt og meget optaget af underlaget lige uden for det første bokssøg (klaprende tænder), men da jeg fik ham i gang var det meget flot og to tydelige markeringer. De to andre bokssøg var der ingen problemer med.

Søget med 4 gemmer op af at trådhegn, var noget rod. Max markerede det første lave, men fræsede forbi de næste. Jeg besluttede at springe over og vende tilbage senere.

Så kom et kringlet udesøg med en kilde under en svært tilgængelig bænk, en et stykke op ad en lygtepæl og en et stykke oppe, så hunden både skulle på bænk og stå på den for at markere.

Det sidste udesøg gik fantastisk: det midterste af tre gemmer var et stykke ind i en stabel paller, og Max stak hovedet direkte ind mod kilden.

Det første indesøg havde tre gemmer. Max arbejder generelt meget bredt og ligesådan her. Men pludselig, når han fanger færten begynder han at arbejde intensivt og finder kilden. Han fandt alle tre, og så var det tid til lidt pause.

Lille Bjørn kom ud, og efter lidt luftning gik vi i gang med bokssøgene. Han arbejder fantastisk og markerer bedre og bedre, lige så tydeligt som Max, men uden at holde markeringen så længe.

Han kom tilbage i bilen, så Max kunne komme ud og være klar til indesøget hos Lonni.

Et regulært NW2 søg og Max gik som en drøm! Hans fører var også ret god sagde Lonni 😊 Flot arbejde og to meget fine markeringer og godkendte fundet-markeringer. 1:41 og det ville have været et absolut godkendt NW2-søg til en prøve!

Så kom Max tilbage i bilen og Lille Bjørn gik nogle af udesøgene. Det ved hegnet ræsede han forbi, og jeg besluttede at gå videre til det med bænken, hvor han arbejde meget ihærdigt og fik markeret flot nedefra - gemmet var i mellemrummet mellem to brædder i sædet på et bord/bænkesæt.

Søget med pallerne i midten var perfekt.

Indesøget var fremragende!

Så ventede vi på indesøget hos Lonni – et andet end det Max havde været på. Han arbejdede virkelig godt, jeg fik bevæget mig fornuftigt, og fik en godkendt fundet-markering.

Han arbejdede videre, og jeg fik lavet en markering, hvor han var på den modsatte side af kilden. Han arbvejdede videre og lavede en superflot markering.

Jeg havde den allerfedeste oplevelse med begge hundene. De arbejder begge fantastisk, gør fremskridt fra gang til gang og jeg er blevet meget bedre til at arbejde med dem og læse dem.

Lonni, Mia og jeg fik en længere eftersnak i begyndende snevejr om NW, HTM, FS, Rally og alt sådan noget.

En fantastisk træningsaften!

If you can dream it …

Lille Bjørn var intet mindre end fantastisk til aftenens Nose Work træning hos Merete. Vi startede udenfor med tre flotte udesøg, hvor jeg også støttede rigtigt godt, når han kom lidt væk. Dernæst et superflot køretøjssøg.

I hallen tog vi først et beholdersøg med 12 metalholdere til rallyskilte. Fint, systematisk søg, og en meget tydelig markering, så ikke et øje var tørt. Næste beholdersøg var dagens sværeste udfordring: en kombination af bananer, bøger og sugerør. Lille Bjørn startede med at apportere et par bananer, med lidt hjælp begyndte han at tjekke bøgerne og markerede korrekt, og løftede det rigtige sugerør så kilden faldt ud (også en slags markering …).

 

 

 

Der var en stribe kilder langs væggene, og det var en fornøjelse at se Lille Bjørn arbejde, og markere direkte på de lave og lave tydelige stop, stå op af væg/hoppe, ved dem, han ikke kunne nå. Der var et par steder, han markerede og jeg straks belønnede, og først bagefter fandt kilden, fx nederst i røret her:

Det blev til fem minutters pause undervejs.

Vi sluttede med et flot indesøg, hvor den høje kilde forstyrrede lidt, hvorefter han markerede NW1-kilden perfekt. Og til allersidst tog vi lige beholdersøget med de 12 holdere igen, han markerede tydeligt en anden end første gang, jeg belønnede, og naturligvis var det rigtigt – den var blev flyttet!

Virkelig en dejlig træningsaften, hvor det var tydeligt at Lille Bjørn og jeg er nået rigtigt langt i NW.

Han er i sit livs form i alt, hvad han beskæftiger sig med: NW, rally i Sverige i søndags, rally i Danmark næste gang 3. marts, HTM næste gang 24. marts. Og han når lige på at blive 11 år indimellem (9. marts).

Det med HTM gav ideen til titlen på dette blogindlæg. Jeg vågnede kl. 3 i nat, og visualiserede først en vidunderlig udgave af Max’ og mit HTM-nummer, og derefter Lille Bjørns både i klasse 1 og klasse 2-udgaverme. Det tog lidt tid at falde i søvn oven på de tre strålende prøver 😊

2 x RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass

Amanda og jeg havde i dag en aftale om at tage til Svalövs BHKs dobbelte rallyprøve i Trolleholms Ryttarförening. Efter debuten den 10. december havde jeg fået lidt blod på tanden 😉

Amanda huskede naturligvis at minde mig om, hvad baggrunden var for at gå til prøver i Sverige – nå ja, det var for at arbejde med Max i snor. Lille Bjørn var med for hyggens skyld.

Dagen blev lidt mere udfordrende end jeg havde forestillet mig. Prøven fandt sted i en ridehal, og der var meget begrænset mulighed for opvarmning på underlaget inden. Der måtte i princippet ikke være tilskuere i hallen, så der var meget stille = modsat hvad vi plejer. Lille Bjørn var inden sin første bane helt oplagt, men ganske kort tid inden vi skulle på blev han vildt optaget af en golden retriever, og jeg havde meget lidt kontakt med ham det sidste stykke tid inden vi skulle på. Først bagefter fandt jeg ud af, at det var en løbsk tæve, som havde varmet op lige op ad os.

Det gav virkelig god træning, og meget mere anstrengende end jeg havde drømt om. Helt ærligt: to danske champions der skulle gå nogle svenske begynderbaner (Nybörjarklass), hvor svært kunne det være?

Det kunne blive ganske svært skulle det vise sig.

Første prøve blev dømt at Leif Borgenlö, der var 48 deltagere, en regulær begynderbane.

Max var først på, var ikke helt med, lidt utryg af iagttage, men han gik nogenlunde ok. Sit-dæk-gå rundt om mistede vi (han var lidt oppe i dækken), og der var en masse snus. Men vi endte alligevel med 83 point og en placering som nr. 21. 11 point blev mistet på sit-dæk-skiltet. Ud over at Max ikke holdt dækken mistede han 1 point på en langsom reaktion, Derudover mistede vi 5 på snus (25 ved debut ‘en, så det var vildt fremskridt) og 1 på en skæv plads.

Lille Bjørn var oppe som nr. næstsidst, lige før den løbske tæve. Hold da op, der skulle arbejdes med kontakt. Hans fokus var det meste af tiden på indgangen til hallen. Men vi arbejdede os igennem på rutinen! Vi mistede sit-dæk øvelsen, 13 point – dels for at miste øvelsen (10), dels for manglende samarbejde (3). Derudover mistede vi 2 x 3 og 6 x 1. I alt 75 point og en placering som nr. 31.

Dagens anden prøve foregik i samme ridehal, men i den modsatte ende, så der var bedre mulighed for at varme op og lidt for at kigge med. Monique Wrambeck dømte i alt 46 ekvipager.

Lille Bjørn var blandt de først startende og gik en del bedre end første gang, men sit-dæk gå rundt var desværre med og kostede denne gang kun 10 point. Derudover meget flot kontakt bortset fra de allerførste skridt, som kostede 3 point. Derudover kun 2 langsomme reaktioner til 1 point hver og vi endte med 85 point og en placering som nr. 22.

Max havde jeg fået varmet meget fint op, der var lidt snus (3 på start og det første skilt), men derefter kørte det. Vi mistede 2 på snus, og 5 på meget langsom afdækning i sit-dæk gå rundt ((det skilte kostede 39 point på dagen!!!). Det var dagens bedste følelse. 90 point rakte til en 13. plads.

Hvis det havde været danske rallyprøver ville jeg nok ikke have været vildt stolt af 75, 83, 85 og 90 point, men jeg var meget tilfreds med hundene og mig selv i dag.

Med dagens 2 x 2 bestået har både Lille Bjørn og Max nu erhvervet deres første svenske titler nemlig RLD N aka Rallylydnadsdiplom nybörjarklass. Det er jeg ret stolt af.

Arrangementet var stort, men det blev gennemført meget strømlinet, og jeg var meget imponeret af det administrative.

I en ganske kort pause gav Margaretha, som var kommet til prøven alene for at støtte Amanda og mig, en introduktion til skiltene i Fortsättningsklass, med fokus på forskellene på til danske skilte. Desuden fik jeg et fuldt sæt svenske rallyskilte! Tusind tak Margaretha, din opbakning er bare så værdsat!!! Jeg glæder mig til at give mig i kast med Fortsättningsklass.

Også stort tillykke til Pernille og Joker, som bestod med hhv. 89 og 97 point, Amanda og Dumle som bestod med 73 og 79 point og Amanda og Osseau som bestod med 74 og 83 point og også fik titlen RLD N. Prøven til 74, tja han mistede 25 point på gøen!!! Og tangerede dermed Max’ ”rekord”, han mistede 25 på snusen ved sin debut. Der bliver ikke givet ved dørene ved de svenske rallyprøver, heller ikke i Nybörjarklass.

Livsnydelse og rallytræning

I går aftes var vi på Restaurant Privaten i Køge og fik et fantastisk måltid.

Under navnet En Aften i Vores Favn fik vi champagne, vinmenu, fem retter, kaffe & sødt. Vinmenuen dannede grundlag for maden, og vi fik den ene suveræne kombination efter den anden. Det er vores nye favoritrestaurant, når vi skal fejre noget særligt!

I dag havde jeg aftalt træning med Amanda og Christina i hallen i Steestrup kl. 10, jeg var der kvart i, fik talt med Emmy, som trænede inden os, og undrede mig over, hvor de to andre blev af. Det viste sig, at vi havde aftalt at mødes kl. 12, som det også stod i min kalender …

Vi lavede aftalen om til at starte 11:30, jeg benyttede lejligheden til at besøge Bager Sofus i Hvalsø, fik en caffe latte og en croissant og så var vi klar til træningen.

Amanda havde lavet en bane, som bestod af en svensk begynderbane til at starte med, og derefter en halv dansk championbane.

Lille Bjørn gik skarpt lige fra start, der var nogle småting vi skulle arbejde med på den danske bane, men i forhold til de svenske prøver i morgen er vi helt klar.

Max var noget snusende i starten, men efterhånden gik han skarpere og skarpere og da fik en fasan af Christina var han helt på dupperne og arbejdede med totalt fokus både på den svenske og den danske bane.

Jeg har fået nogle ideer til opvarmningen i morgen, og føler mig totalt klar med begge hunde!

Hundens år

I morgen starter det nye kinesiske år, i Hundens tegn. Kinesiske nytår har, trods min halvkinesiske baggrund, aldrig fyldt ret meget, men Hundens år synes jeg lyder godt. Lille Bjørn og Max synes bestemt det lyder spændende, de regner med at der kommer endnu mere fokus på dem – som om der kunne det 😊

Det jeg bruger mest tid på i hundesammenhæng er mentalt, HTM3-programmet. At få en sammenhængende historie ud af nummeret er bestemt ikke let, der er en masser stumper, som ikke hænger sammen. Jeg skal have noget, der ligner et program, om en uge, til træning med Anita, og så må vi ser, hvor langt jeg er nået.

På lørdag har Amanda, Christina og jeg aftalt to timers rallytræning. Vi skal have fokus på konkurrencelignende situationer. Som bonus har Amanda og jeg aftalt at vi passende kan træne lidt med hundene i line, som opvarmning til rallyprøverne søndag i Svalöv.

I dag var jeg godt en halv time i hallen Viby, hvor jeg havde en aftale med Mathilde på 10 år og farmor Mette.

Jeg mødte Mathilde første gang i søndags, hvor hun gik to fine rallyprøver med sheltie Boogie i juniorklasse og bestod begge gange.

Jeg vidste, at de skulle til prøverne på Bornholm 10.-11. marts og det endte med at vi aftalte dagens træning, for at se om Mathilde og Max kunne være en god ekvipage …

Det kunne de 😊 Mathilde er meget dygtig, og de skal nok finde ud af det sammen. Vi aftaler noget yderligere træning inden det bliver alvor på Bornholm.

Så nu er Max ikke bare med for hyggens skyld til Bornholm, han skal op i Juniorklasse med Mathilde begge dage.

Det ser ud som starten på et godt Hundens år.

Rally med et smil

11. februar 2017

Om to dage er det to år siden at Max debuterede i rally championklasse.

Det er præcis et år siden Lille Bjørn debuterede i klassen.

I dag havde Sydkystens Hundeskoles igen en dobbelt rallyprøve i februar, igen med Anita og Conni som dommere, og jeg havde tilmeldt Lille Bjørn og Max til begge prøver.

Den store forskel i forhold til 2016 og 2017 var min mentale tilstand. Jeg var totalt afslappet og cool, og jeg havde som fokus at smile udvendigt og indvendigt til alle prøverne. Jeg har trænet det intensivt i lang tid, og jeg bliver bedre og bedre til det.

Liv og Mango (foto: Conni Hansen)

Jeg blev mindet om det mentale fokus, da jeg skrev med Liv i går. Hun skulle debutere med Mango i dag (de snuppede da lige et certifikat!), og jeg skrev til hende ”jeg skal op fire gange med kæmpestort smil udenpå og indeni 😊”

Kort om dagens fire prøver:

• Max startede som nr. 3 ud af 15 hos Anita. Han var lidt fraværende i skilt 2 (360 grader til højre), som vi måtte lave om, men derudover var der kun 2 x 1. Jeg talte med Anita om det da vi luftede hunde til allersidst, og jeg fik stor ros for førerarbejdet. Jeg kunne i gamle dage være blevet en anelse irriteret over at miste en så enkel øvelse, men ikke i dag. Superflot arbejde af Max. 95 point og 4.v.
• Lille Bjørn var oppe lidt længere oppe i rækken. Skift side bagved måtte vi lave om, sit under gange måtte vi også lave om, og så skete der underlige ting ved dobbeltspringet, hvor Lille Bjørn ikke ville springe, og jeg blokerede osv. Men bundlinjen var minus 10. Og så var der 5 1’ere. Lille Bjørn var fint på, ordentligt varmet op, men lidt overfrisk. Det skal jeg arbejde med. Hans attitude er den allerbedste! 79 point og 9.v.

Foto: Conni Hansen

• Conni havde lavet en bane med 16-18 kegler, 3 sitter og en stå, fint flow. Max var ret utryg i starten, men jeg holdt kontakten, og det gik bedre og bedre undervejs, Banen føltes lang, men det er lige Max med de lange stræk uden stationære elementer. Der var kun bakke væk fra fører der drillede, typisk når han dæmper: han satte sig første gang, og i ommeren var han lige ved, med gjorde det ikke. Vi endte med 1x3 og 6x1 = 91 point og 4. v.
• Lille Bjørn gik rigtigt godt, men dobbeltspring ro drillede både i første og andet forsøg. Derudover mistede vi to ommere og 1 x langsom reaktion. 80 point og 9.v. Han arbejdede virkeligt godt, formentlig den bedste attitude ved dagens fire prøver

Præmier til alle (foto: Conni Hansen)

Rosetter (foto: Conni Hansen)

Udover at være meget tilfreds med hundenes (og min egen) indsats ved dagens prøver, var jeg også ualmindeligt tilfreds med selve arrangementet. Som deltager om eftermiddagen og sekretær om eftermiddagen kunne jeg følge meget bedre med, end når jeg dømmer, og det var ikke dumt. Hold da op en masse positive tilbagemeldinger om selve arrangementet, dommerne, det administrative, pokalerne, rosetterne, præmierne mv. Det er RET fedt at være en del af!

Der var mange flotte resultater. Jeg vil nævne et enkelt: Margaretha Nilsson og Chippen fik deres DKRLCH, så nu er alle hendes fire hunde danske rally champions, sejt! Hun har også tilbudt at komme til Svalövs Brukshundklubb på søndag, hvor Amanda og jeg skal op på søndag. For at støtte os og for at introducere os til skiltene i fortsättningsklass. Jeg har naturligvis sagt ja tak, og ser frem til nogle sjove prøver i Sverige. Og ambitioner om at gå videre i svensk rally.