Årets bedste træningsmakker! – og en masse takker!

Jeg skriv i min nytårshilsen: ”Der var da mange ting jeg kunne have tænkt mig anderledes, men her handler det om alt det positive”. Og så er der bare en masse positivt jeg har lyst til at nævne for de sidste ganske få dage:

1. Tænk at møde på træningspladsen 1. juledag, og så blive mødt af sin yndlingstræningsmakker og få en æske chokolade stilet til ”Årets bedste træningsmakker!”. Wow for et kick det giver :-) Tak Camilla, og jeg håber vi fortsat kan være hinandens bedste træningsmakkere!
2. Jeg vandt to flasker spændende rødvin i Conni Hansens julekonkurrence. Conni havde udarbejdet en ambitiøs og udfordrende konkurrence, og det var sjovt bare at være med.
3. Sarfie fra kennel Happy Leans (Megans opdrætter), fik seks hvalpe 2. juledag. Jeg håber at én af de tre tæver bliver min kommende lydighedshund.
4. Selvom Lille Bjørn ikke er den nemmeste at arbejde med i øjeblikket havde jeg en fantastisk halv træningstime med ham i haven i dag. Der er godt nok nogle øvelser som han virkelig kan rigtigt godt nu, og specielt et par fantastiske indkald med stop fik jublen frem!
5. Vi var sidst men ikke mindst til en uofficiel lydighedsprøve i Darupgaard Rideklub dag. Arrangeret på topprofessionel vis af Charlotte Lia med Marianne Jensen som dommer. Alle bedømmelser og karakterer blev givet løbende via mikrofon, så alle kunne lære noget hele tiden. Marianne havde som altid en konstruktiv og pædagogisk vinkel i sine bedømmelser, og lidt julebriller på :-). Jeg nød specielt at se yndlingstræningsmakker Camilla og Emma få en flot førstepræmie (243 point), selvom de fik 0 i fællesdæk. Men der var så heller ikke meget andet der ikke fungerede, og ”Indkald med stå”, som jeg så IKKE fungere for tre dage siden, sad lige i skabet med 10 point i dag!! Det er, som jeg vist har skrevet tidligere, bare en kombination af en superarbejdsivrig og lærenem hund, og en meget dygtig fører – hold op hvor er det bare godt at se. Og Mette Damgaard og Chess, ja de fik vist ca. 261 point og det var bare til lærebogen i lydighed at se de to arbejde sammen.
6. Jeg var i forvejen blevet bedt om være prøveleder i Eliteklassen, og det var virkelig en spændende oplevelse. Der er godt nok mange detaljer, man skal tænke over i forbindelse med at banen tilrettelægges. Og planlægningen af fri ved fod er også ganske udfordrende - og sjov. Det vil jeg gerne prøve en anden gang :-)
7. Hvad med Megan, vil mange spørge? Ja, jeg havde skrevet en masse kriterier ned før prøven i dag, og det vigtigste var at jeg skulle have fokus på hende, og ikke tænke point. Der gik ikke helt som jeg havde planlagt, men det var en meget lærerig prøve. Helhedsindtryk: ”Periodevis godt arbejdende hund, virker som om hun hellere vil være et andet sted. Fører skal være GLAD.” Det er bare rigtigt præcist det hele! Men jeg må bare konstatere at jeg ikke kan få Megan op i et højere gear pt. Det rigtigt positive var følgende fire øvelser:

• Springapportering, hvor Megan gik frem til springet og begyndte at snuse, men derefter sprang!
• Indkald med stå, hvor stoppet kun med håndtegn var superflot
• Fremsending hvor kun afdækning med håndtegn alene ikke fungerede
• Næseprøve til 10!

Efter sådan en stribe gode oplevelser, er det svært ikke at se positivt på tilværelsen!

Træning den 23. december - og drama på stranden

Camilla foreslog træning i Jersie både 23. og 25. december kl. 11, og det var jeg naturligvis med på. Jeg havde lavet et program for både Megan og Lille Bjørn, men var lidt loren ved Lille Bjørn, for endnu engang ville han hellere blive hjemme, så han skulle lokkes med i bilen.
Camilla ville gerne have Emma igennem en fuld LP3, og det blev det næsten til – vi måtte dog droppe springapporteringen, fordi jeg ikke havde springet med; det har jeg i morgen.
Megan var selvfølgelig med i fællesøvelserne, og det gik rigtigt godt. Hun blev liggende i fællesdækken, selvom den blev ret kort, fordi Emma rejste sig, og da vi til sidst var alene lå hun 2 minutter med mig i skjul. Jeg bilder mig ind, at usikkerheden i forbindelse med øvelsen er på retur …
Fællessitten var bare pragtfuld! Begge hunde sad uden problemer det fulde minut, og det er første gang i meget meget lang tid jeg har oplevet Megan helt i ro i denne øvelse, herligt!
Apporteringen fungerer stadig ikke, men jeg skulle selvfølgelig alligevel prøve et par gange. Megan hænger når vi går ud til keglen, hun ser absolut ikke mod apporterne, når de bliver lagt, og hun synes det er meget underligt at hun ikke bliver belønnet for at hente venstreapporten, bare fordi jeg står og peger til højre … Så nu tager jeg mig sammen, og i morgen træner jeg den dirigering separat.
Stå, sid, dæk er det længe siden vi har trænet (og ja, den skulle også have været opdelt), det vigtige her har jeg fundet ud af er mit tonefald, så ”sit” bliver markant anderledes end ”stå” (hvilket minder mig om at jeg skulle skifte signalet ud), og dækken skal være en blød ”dæææk”, så fungerer det.
Indkald med stå var ikke helt vellykket heller, Megan satte farten ned ved den første distraktionsmarkering, så hun skulle have en ekstra animering for at komme op i tempo; stoppet var flot.
Fremsendingen gik fint.

Da Camilla var kørt trænede jeg lidt med Lille Bjørn. Jeg synes han har virket lidt ukoncentreret det sidste stykke tid. Det går fint at træne indendørs og i haven, og ganske korte pas, men oppe i Jersie er det som om de spændende omgivelser bare overvælder ham fuldstændig. Jeg valgte to favoritøvelser: opsamling i kurv og fremsending til target. Allerede ved fjerde gentagelse af opsamlingen (genstand lagt i forskellige afstande og vinkler) ville han ikke mere. Fremsendingen nåede vi ikke til: jeg klikkede for berøring af target, så gik vi 10 meter væk fra feltet, og jeg sendte ham frem, og han løb i pænt tempo forbi feltet og hen til bevoksningen. Han fik markeret og snuset og min lokken var sådan set ikke en værdig konkurrent til de omgivelser. Så jeg besluttede at stoppe dagens træning med ham.

Og senere aftalte jeg med Charlotte Lia, at jeg skiftede Lille Bjørn ud med Megan til den uofficielle LP-prøve på søndag. Jeg synes det var at udfordre skæbnen at have Lille Bjørn, som han er i dag, med til en prøve i et velduftende ridehus med mange andre spændende hunde.

Dagens drama opstod på eftermiddagslufteturen. Kirsten gik med Lille Bjørn, og jeg tog Megan og Otto ned på stranden i det skønne solskinsvejr, bevæbnet med kamera. Som jeg har gjort så mange gange før slap jeg begge hundene nede i bunden af lagunen, for at kunne tage nogle billeder.
Jeg kunne høre dem rode inde i krattet, og pludselig var der helt stille. Jeg kaldte, og gik lidt rundt, og så dukkede Megan op, men Otto var ingen steder at se. Som man kan se af dette foto falder han godt ind i landskabet …

Men for at gøre en lang historie kort, der var selvfølgelig nogen der havde set mig gå rundt og kalde, og pludselig kom en dame løbende og spurgte om jeg ledte efter en lille brun hund?! Jo tak, Megan og jeg spurtede efter hende og hendes to børn var i gang med at fodre Otto; de var ude at gå tur med deres golden retriever, og havde set Otto løbe rundt i vores nabos have. Puha for en lettelse.Turen blev ikke så lang i afstand, men hold da op for en tur!

December 2008 - motivation

Det har været en lidt underlig måned. Efter træningen hos Charlotte Lyngholm den 1. december har der ikke været noget organiseret træning … Hundene synes ikke at have problemer med det, der er mest far der synes, der mangler noget. Den sidste uge har der hundemæssigt været to større aktiviteter: Rallyprøverne i Albertslund i søndags og Apporteringstræning i Herfølge i går.

Rallyprøverne i Albertslund i søndags
Hanne Hedegaard fra Dansk Shetlands Sheepdog Klub havde arrangeret officielle rallyprøver i Albertslund, og det var et rigtigt flot arrangement. Cirka 50 deltagere, præmier til alle, og en velplanlagt gennemførelse af arrangementet. Det blæste meget og var rigtigt koldt, men det kan vi jo dårligt bebrejde arrangørerne.
Som man kan se på hjemmesiden var det ikke en af de prøver vi vil mindes med glæde. Det gik rigtigt dårligt. Jeg mistede simpelthen kontakten med Lille Bjørn da vi kom ind i ringen: Jeg kunne ikke konkurrere med de spændende dufte i græsset. Det første skilt var et ganske fredsommeligt sit-dæk, som vi måtte lave om to gange og så opgive. Og så var stilen ligesom lagt. Jeg valgte at opgive efter syvende skilt, og det er første gang – og forhåbentligt eneste – jeg kommer i den situation.
Senere på dagen var Megan oppe i Ekspertklassen. Jeg havde ellers skrevet, at hun ikke skulle op i rally mere, men når Lille Bjørn nu alligevel skulle af sted. Det bedste jeg kan sige om prøven var at vi bestod :-( Megan var mere ukoncentreret end hun plejer at være, jeg fik klappet rigeligt på låret (det må man ikke, og det havde jeg glemt), bakkeøvelsen gik galt, det fristende ottetal var bare for fristende. Det var ikke en godkendt præstation. Og det var så definitivt sidste gang Megan har været oppe i rally!

Apporteringstræning i Herfølge i går
I går havde jeg så fået arrangeret noget apporteringstræning i Herfølge. Som læserne af bloggen vil vide, er Megan gået død i Lydigheden, så jeg prøver at finde andre aktiviteter, som kan få hende på dupperne. Apportering har aldrig været en favoritdisciplin for hende, men i LP er hun blevet ret habil, så nu skulle vi igen prøve med vildt. Der var et par sygemeldinger til arrangementet, så vi endte med at være tre ekvipager: Camilla og Emma (læs hendes blog om dagen), Anne (Megans opdrætter) og Solo samt undertegnede med Megan. Apporteringsemner manglede ikke; Charlotte Lia havde sponseret med 2 ænder, 1 blishøne, 1 due og 1 krage, og Anne kom med en kanin.
Som udgangspunkt var Megan interesseret i at snuse til fuglene; der blev animeret en del, for at få hende til at tage dyrene, men det var meget tydeligt at det ikke havde interesse. Hun var meget mere interesseret i cirka alt andet; hun løb på et tidspunkt hen til Anne og Solo, mens vi selv var i gang med at træne ...
Hun apporterede duen et par gange, hvor den blev smidt i skjul, og hun hentede også duen et par gange i vandet. Men interessen for at aflevere var behersket, og for at apportere de andre fugle nul. Kaninen var hun mere interesseret i, men til sidst åd hun det ene øre på den, og så var det slut med den øvelse.
Vi har planlagt yderligere et par træningsrunder først i det nye år, og jeg skal virkelig have fundet ud af, hvordan jeg får Megan interesseret i det vildt. Gode råd modtages med kyshånd!!

Quizzen
Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at nævne, at jeg har udarbejdet en quiz om lydighed i 2008. Den har været sjov at udarbejde, og jeg håber mange vil prøve kræfter med den.

Træning i Jersie den 13. december 2008

Jeg har tilmeldt Lille Bjørn en uofficiel LP2-prøve den 28. december, bare lige for at tjekke hvor langt vi er, og som en del af forberedelsen havde jeg aftalt med Camilla, at hun skulle dirigere os igennem en tilpasset LP2 i Jersie i dag.
Det var en kold og blæsende dag og der var masser af distraktioner: Camilla, græsset, Gitte da hun kom, bevoksningen bagved (ved fællesdækken) osv. Så samlet set var det rigtigt godt at blive mindet om, at Lille Bjørns koncentration og motivation bare skal være 110 % hvis han skal performe, og det var den ikke i dag.

• Jeg kunne ikke dække ham i fællesdækken, som vi gennemførte som sidste øvelse. Efter lidt lokning ville han alligevel godt, og jeg nøjedes med 30 sekunder på 10 meters afstand for at slutte med en succes
• Fri ved fod startede fint, men da jeg blev dirigeret til højre fortsatte Lille Bjørn ligeud med næsen i græsset. Der var virkelig brug for animering for at komme igennem øvelsen. Der var nogle pæne 2-skridtsøvelser og vendinger, men endnu engang en del animering og meget snus i løb.
• Frem/tilbagespring blev ikke til noget, fordi Lille Bjørn ikke ville springe. Der skal vist opgraderes til supergodbidder, for det plejer at være en favoritøvelse.
• Apporteringen blev desværre til en knald af slagsen, jeg ville ellers have belønnet for at han blev da jeg kastede apporten, men nåede det ikke. Opsamling og tilbageløb var rigtigt flot, pladsen lidt skæv og afleveringen er ikke helt på plads.
• Stå, sid er heller ikke helt på plads. Lille Bjørn bliver på kommandoerne, men bevægede sig begge gange da jeg kom tilbage, formentlig fordi jeg absolut skulle belønne der, i stedet for bare at give ekstra håndtegn, som vi ellers træer (og aftrapper).
• Fremsending. Lille Bjørn løb ud til et velduftende sted i græsset – det er for tidligt uden target.
• Stillingsskift dæk-sit og sit-dæk er helt pæne (vi havde valgt stå fra i dag), men desværre rejste Lille Bjørn sig da jeg gik tilbage
• Indkald fra dæk. Det var rigtigt pænt, Lille Bjørn blev liggende også da jeg kaldte ind, så der skulle lidt ekstra animering til, og pladsen til sidst blev lidt skæv.
• I næseprøven besluttede jeg bare at holde Lille Bjørn, og slippe ham når prøverne var lagt. Han lavede et fint søg (smagte på tre af de fire) og kom tilbage i flot plads med den rigtige, men smed den før jeg fik fat i den.

Jeg var selv overrasket over hvor langt Lille Bjørn lå fra vores normale niveau ved træning hjemme og indendørs; så konklusionen er at der skal arbejdes meget mere med forstyrrelser og dirigering af fremmede. Og måske erkende at vådt underlag ikke lige er ham ...

Træning i Jersie 6. december 2008 – ambitioner, frustrationer og succeser

Staunings Ø

Som læsere af denne blog vil vide, har jeg et lidt traumatisk forhold til fællesøvelserne med Megan. Siden hun blev champion for snart 3 måneder siden er det blevet til lutter nuller ved konkurrencer og vi er startet helt forfra med træning af øvelserne. Og engang imellem må jeg tage mig i at tænke, om det er umagen værd at starte helt forfra med de øvelser, når hun nu er champion. Men da ambitionen stadig er at få en præmiering i Eliteklassen, og da Megan jo kan en del øvelser ret godt, klør jeg på.
Både Megan og jeg havde brug for en rigtig succesfuld træningsomgang, så jeg var meget omhyggelig med at bruge noget at det jeg lærte i går på klikkertræneruddannelsen om fejlfri indlæring (se blogindlægget fra i går) da jeg planlagde dagens træning i Jersie.
Og det virkede rigtigt godt – en enkelt mindre vellykket øvelse (succesrate 20 %), en enkelt kikser ud af fem fællessitter og ellers succesrate 100 %. Og det var ikke fordi overliggeren var sat for lavt, for i flere øvelser hævede jeg kriterierne undervejs, fordi jeg kunne se det ville fungere.
Vi trænede som sædvanlig med Camilla og Emma; græsset var vådt, men vejret i øvrigt fint, rigtigt godt træningsvejr.
Vi aftalte at gennemføre fællesøvelserne både først og sidst. I fællesdækken havde jeg sat kriteriet til 1 min hvor jeg stod på 20 meters afstand og 30 sekunder i skjul. Det gik fint begge dele; da jeg hviskede til Camilla at jeg nu havde passeret kriteriet sagde hun fornuftigt, at så burde jeg klikke, og så det gjorde jeg så efter 40 sek. Til sidst satte jeg kriteriet til 3 minutter (ligesom Camilla og Emma i øvrigt) og det gik rigtigt flot. Stor jubel og vild leg!
I fællessitten tog vi tre omgange. Først mens Camilla stadig var i gang med fællesdæk (hun havde et længere forløb end mig), så vi tog lige 1 minut på 15 meter og derefter 30 sekunder på 8 meter, så vi kunne gå sammen ind til hundene. I næste omgang havde Megan rejst sig, da jeg var kommet ud, så jeg måtte tilbage og starte igen, og så klarede vi lige en normal LP3 (20 meter i 1 minut) uden problemer. Til sidst gentog vi den (20 meter i 1 minut), og det var bevidst at jeg ikke hævede kriteriet. Det var bare lækkert at denne øvelse begynder at se fornuftig ud.
Stillingsskift: Jeg havde valgt det nemme dæk-sit, men det blev lidt kludret pga. dårligt førerarbejde :-( Først havde vi problemer med afdækningen (det var generelt i dag), så jeg måtte afbryde to gange før Megan dækkede. Så gik jeg ud på 15 m og fik en perfekt sit og … glemte at klikke og gav i stedet i dæk og derefter en sit, som jeg klikkede for.
Så tog vi springapporteringen med metalapport og med 3 meters afstand ved starten (Elite), og det gik rigtigt flot fra begge sider af springet. En anelse skæver pladser begge gange, men det arbejder vi særskilt med.
Indkald med stå var den eneste rigtigt dårlige øvelse i dag. Jeg prøvede to gange et almindeligt LP3 indkald, men begge gange stoppede Megan af sig selv. Så kom kongen frem og vi legede lidt, og jeg brugte den til at indøve stop, og så fik vi lidt tempo og nogle gode stop.
Fremsending havde jeg ikke planlagt, men da Camilla nu havde stillet feltet op tog vi alligevel en almindelig LP3 fremsending – Megan løb pænt ud, og dækkede af om end noget langsomt, så det var ok.
Endelig næseprøven på Elitefacon: jeg holdt pinden i 5 sekunder, og Camilla lagde de 5 andre med hånden. Megan lavede et superflot søg, tog den rigtige og løb tilbage indenfor 15 sekunder. En anelse skæv plads, og jeg fumlede lidt da jeg skulle tage pinden, men en superflot øvelse i øvrigt.
En rigtig dejlig træningsomgang!

Så var Kirsten og jeg ude og handle og fik en god frokost i Brasserie 33 (confiteret andelår med rødkål, uhm), og hjemme igen gik Megan og jeg en dejlig tur ned til sydspidsen af Staunings Ø, mens Kirsten gik med drengene. Megan og jeg gik trænet lidt undervejs - indkald og kontakt :-) – og det var bare en fornøjelse.

Klikkerinstruktøruddannelse - 5. december 2008

Så nåede vi til femte dag af de i alt ni, som udgør klikkerinstruktøruddannelsen.
Igen en spændende dag med en god blanding af teori, træning af egne færdigheder, planlægning af undervisning og afprøvning af undervisning i praksis.

Vi fik en interessant og meget lærerig opgave at starte med: Vi blev opdelt i 2-mands grupper, hvor den ene var fører og den anden hund. Hundene blev sendt udenfor mens førerne fik deres instrukser. Opgaven var at vi ved brug af klikker/verbal ros skulle indlære øvelserne fremad, tilbage, højre, venstre og stop ved hjælp af meningsløse kommandoer. Jeg valgte Futlihut, Tootsie, Hutlihat, Vrumm og Schyyy. Min ”hund” Lillian var rigtigt dygtig og tilbød en masse adfærd, og da jeg samtidig måtte stå med et papir i hånden med kommandoerne var det ikke så nemt at fange adfærden, klikke korrekt, og huske hvilke signaler der skulle sættes på. Så øvelsen havde flere gode pointer, væsentligst at de valgte meningsløse kommandoer er præcis lige så intetsigende som Fremad, Tilbage, Højre, Venstre og Stop for hunden. Men vi tror (nogen gange?) at de giver mening for hunden …
Så skulle vi vise hvor langt vi var kommet med vores hjemmeopgaver, specielt opsamling i kurv, og jeg fik nogle gode tips om hvordan jeg skal placere mig i forhold til Lille Bjørn, når vi arbejder med at skabe interesse for baljen, som genstandene skal opsamles i.
Christina Ingerslev holdt et indlæg om flow (træning i et glidende forløb) og fejlfri indlæring (ved omhyggelig planlægning kan vi i teorien opnå, at vi hæver kriterierne så tilpas, så hunden hele tiden får en 100 % succesrate). Fejl, dvs. adfærd der ikke lever op til de valgte belønningskriterier, skal undgås, men opstår stort set altid. Der er forskellige måder at behandle fejl på:

• Forebygge – hvis du er ret sikker på at hunden vil løbe ud når du kaster apporten, så klik den for at blive siddende
• Passiv fejlmelding – vent til hunden gør det rigtige
• Aktiv fejlmelding, som forudsætter at hunden er så langt i indlæringen, at den véd hvad den burde gøre – fx ved at begynde forfra eller stoppe træningen
• Fortsætte – ignorer fejlen og træn videre eller bed hunden om at gøre noget, som kan belønnes

Metoden afhænger af situation og hunden.
Karen Ulrich demonstrerede med Lupus indlæring af at kravle baglæns ved fri shaping. Og efter frokost skulle vi træne dette selv. Det gik fint med Lille Bjørn, han synes det er en sjov øvelse, så den kunne vi gentage rigtigt længe, og efterhånden kunne han gå 5-6 små skridt bagud. Indimellem kom der tilbud på forskellig anden adfærd (dæk er meget populær), men han fangede meget hurtigt pointen.
Så skulle vi i grupper af fire planlægge undervisning af et begynderhold i de fire øvelser: komme når der bliver klart, gå pænt i snor, hilse pænt på mennesker samt blive på stedet. Det gav anledning til en del spændende diskussioner af, hvordan man introducerer disse basale øvelser.
Derefter skulle de fire på skift være instruktør for de tre andre i de fire øvelser - det var lidt svært at skulle spille begyndere, når alle hundene var ret dygtige :-)
Og endelig var der opsamling i plenum, hvor Karen Frost kom med en masse godt feedback.
Selvom det var ”begynder”øvelser fik vi vist alle noget med hjem også i forhold til vores egne hunde og træningen af dem, og ikke mindst i forhold til næste hvalpehold, som bliver udsat for os :-)
Og pludselig var dagen så gået og hunde og mennesker kunne køre trætte og tilfredse hjem.
PS: Også rammerne for kurset var fantastiske:

• Der er meget fine træningsmuligheder på græs, i hal og i køkkenet
• Der var kage både formiddag og eftermiddag
• Og i frokosten var der mulighed for at se fotos fra Mettes tur til Galapagos