Kvinder der elsker hjorte?

Jeg læste for nylig – jeg kan ikke huske hvor – om hvordan visse titler og talemåder bare skaber mode, så det var til at blive dårlig over. Fx den danske oversættelse af ”Play It Again, Sam” som blev til ”Mig og Bogart” og affødte en syndflod af ”Mig og xxx”-titler. Og nu kommer der så en masse nas på filmen ”Mænd der hader kvinder”, heriblandt min poppede overskrift på denne blog.
Jeg så filmen for nylig, og synes – åbenbart i modsætning til de fleste – at det er en jævnt dårlig film, ikke bare fordi bogen er meget bedre, men simpelthen fordi filmen ikke er sammenhængende, og primært lever højt på at seerne kender historien på forhånd. For isoleret set er den meget tyndbenet. Dejligt lige at få dette ud mellem sidebenene :-)
Nå, tilbage til overskriften, og hvad har ”Kvinder der elsker hjorte?” at gøre i en hundeblog?
Baggrunden er, at jeg har lært Vivian Nielsen at kende, fordi hun konkurrerer i LP med fantastiske Sorra, se blogindlægget A Star Is Born.
Vivian arbejder professionelt som skuespiller, forfatter og instruktør og i dag havde ”Hjorten”, som Vivian både har skrevet og instrueret, premiere på Teatret ved Sorte Hest.
Jeg har aldrig været på teatret før, det har ellers eksisteret siden 1978, men det var et rigtigt dejligt første bekendtskab! Et intimteater med plads til 70 tilskuere, og der må have været tæt på udsolgt til premieren. Det er virkelig at træde ind i anden verden, når man træder ind ad indgangen. Foyer og bar er i klunkestil, der er dekoreret med plakater fra tidligere forestillinger og der er bare gammmeldags hyggeligt. Vi nød et glad kølig sydafrikansk hvidvin inden aftenens forestilling, Hjorten.
Hvad handler forestillingen om? Jeg citerer teatrets hjemmeside: ”Frey er en ung kvinde succesfuld designer, der netop har arvet sin fars gods og tilhørende skov. Hun er vendt hjem fra Milano for at tage stilling til hvad hun vil med sin arv. Derfor opsøger hun skovfogeden Jarl i hans lille skovhytte. Her konfronteres det hektiske byliv med naturens urkraft. Jarl lever og ånder med naturen.” Kirsten spurgte mig inden om det var noget Morten Korch-agtigt …
Nej det er det bestemt ikke.
Det er en intens, dramatisk, humoristisk fortælling, om et på flere planer totalt umage par, som mødes, tiltrækkes og … ja, det er jeg ikke helt sikker på. Falder han for hende, fordi hun slipper tøjlerne (efter at have drukket)? Falder hun for ham, fordi han er det uciviliserede alternativ til hendes mange intetsigende kærester i øst og vest? Det emmer af erotik, associativt spil med dyreverdenen – fx at fiske laks, og laksenes parring – nogen vil sikkert opfatte det som symboltungt, men det virker og det kommer ud over rampen!
Maria Rich (Frey) og Olaf Johannessen (Jarl), stykkets to eneste aktører, er suveræne. Olaf Johannessen kan næsten få en til at tro på, at han også er en hjort; han svinger fra det dæmoniske og skræmmende til det sårbare og charmerende på en overbevisende måde. Og Maria Rich er bare totalt charmerende som den ”naive” storbydulle, der måske, måske ikke, drages af Jarls dyriskhed, men i bund og grund vistnok ser arven, herunder skoven inkl. Jarl, som en ny forretningsmæssig mulighed. På samme måde som hendes far fik kapital til godset ved at udnytte thai-piger, vil hun udnytte Jarl til at udvikle sin forretning. Maria Rich er yndefuld, snu, naiv, udspekuleret og måske en lille smule forelsket indimellem.
Den lille scene er effektivt udnyttet med skovbund, stol med meget demonstrativt kronhjortegevir (og rensdyrskind!), riffel med kikkertsigte mv.
Jeg véd godt det lyder lidt tungt på skrift, men tro mig, det virker på scenen!
Stort til lykke til alle de involverede og ikke mindst Vivian! Jeg var ikke i tvivl, men det var skønt ved selvsyn at konstatere, at du ikke kun er dygtig hundefører :-)
Forestillingen går til 18. april 2009, og de dyreste billetter koster 165 kr. = halvdelen af et LP-gebyr. Snyd ikke jer selv for at se den forestilling.