Vi havde hyret det bedste tænkelige personale:
- Som ringsekretær Margit Sørensen – så kører alt papirarbejdet efter en snor, ikke et papir bliver lagt forkert og alt det administrative er bare i orden
- Som ringassistent Maja Dal – og så kører alt det praktiske bare på skinner: folk kommer ind i ringen, sendes ud af ringen i præcis orden. Publikum bliver også instrueret om at rejse sig og om at klappe. Ringtræning sker på en måde, så folk bagefter kommer og spørger om de ikke kan komme på kurser hos Maja, og bedømmelse af Juniorhandling klarede hun også lige indimellem.
- Og sidst men ikke mindst Cecilia Brunhoff Håkansson, kennel Gryphon's, Sverige, som dommer. Hun har arbejdet med Norwich terrier i 30 år og havde læst grundigt på Norfolk terrier standarden, og hendes bedømmelser blev givet professionelt og med gode begrundelser.
De officielle resultater kan ses her.
Lille Bjørn fik en nydelig kritik, men først og fremmest var han med, fordi jeg havde lovet at give en kort introduktion til klikketræning, og vise hvad Lille Bjørn havde lært.
Jeg havde nok undervurderet hvor stort springet var fra haven til udstillingsringen i Herfølge: mange tilskuere, mange hunde (inkl. løbsk tæve) og vildt spændende/duftende græsareal, så der var nogle øvelser vi måtte tage en ekstra gang, men generelt gik det super, og jeg tror de fleste var ret imponerede over hvor dygtig Lille Bjørn er :-) Programmet var en skøn blanding af LP-øvelser og øvelser fra klikkerinstruktøruddannelsen:
- Elefant (med balje) (Klikker)
- Aflevere i kurv (Klikker)
- Fremsending til target (Klikker)
- Indkald med stop (LP3)
- Apportering (LP2)
- Stillingsskift 2 skift (LP1)
- Dreje hoved til venstre (Klikker)
- Næseprøve (LP2)
- Indkald (LP2)
Det var et skue som bare kørte på skinner fra start til slut. Vi håber på en gentagelse næste år, og gerne med endnu flere af de lækre små terriere :-)
1 kommentar:
For 2.gang har jeg været til Norwich skue. Det var et meget vellykket og hyggeligt arrangement og sjovt at være sammen med Norfolkerne. Klikkerdemoen var et absolut festligt indlæg. Det må gerne blive en tradition og vi må reklamere mere for skuet bl.a. i Terrierbladet, så vi kan møde endnu flere af vores dejlige race.
Venlig hilsen
Inge Mossin
Send en kommentar