Farvediskrimination – eller er vores hunde ligeså kloge som høns?

Vi var i Roskilde i dag og handle og jeg opdagede at legetøjsforretningen Ønskeleg havde ophørsudsalg, 50 % rabat på alle varer. Jeg fandt lige det jeg drømte om, en æske med 18 plasticfigurer i fire forskellige farver. Det er fra italienske Quercetti, hedder Geokid primincastri, og er tænkt som legetøj til børn fra 12 måneder til at træne deres motorik og kreativitet: man kan samle figurerne i kæder og bruge sin fantasi til at få alt muligt ud af dem.
Jeg skulle naturligvis bruge dem til at træne farvediskrimination med hundene og endelig få svar på det påtrængende spørgsmål: Hvordan ville Otto, Megan og Lille Bjørn klare sig sammenlignet med Anna og Bella, mine to høns fra chicken camp?
Jeg trænede en runde med Megan og Lille Bjørn først på eftermiddagen og en runde med alle tre hunde i aftes.
For at gøre det nemt for mig selv at huske bestemte jeg at den røde figur var hot target for alle hundene.
Otto har aldrig forstået det med at klikket betyder at hans adfærd bliver belønnet. Han tror det betyder godbid, og selvom han fik 10-12 klik/godbid for at berøre den røde figur med snude eller pote kom der aldrig noget systematisk ind i det. Han satte sig og peb indimellem, lavede noget flot bakning, men vi kom aldrig så langt at jeg kunne introducere en anden farve.
Megan gik det noget bedre med. Efter nogle klik/godbid for den røde, kom der også en blå og gul i spil, og jeg troede hun havde fanget ideen med det samme. Men så gik hun i stå, der kom lange pauser hvor hun bare stirrede på mig og tilbød dæk. Jeg flyttede lidt på figurerne, og fik sluttet af med nogle klik på den røde.
Om aftenen gik det lidt bedre, men stadig med pauser, og indimellem rørte hun også den blå og den gule figur. Vi er ikke klar til at rykke videre.
Lille Bjørn var – ikke overraskende – den kvikkeste. Han forstod straks det med at den røde gav belønning. Så kom gul og blå frem, og han opdagede meget hurtigt, at de ikke gav bonus, kun den røde. Så kom den grønne også ned, og der havde jeg ikke været smart nok: den var oval og kunne dermed rulle, og så løb Lille Bjørn pludselig og legede med den, til jeg fik byttet mig til den for en godbid. Med rød, gul og blå begyndte jeg at flytte på figurerne, og Lille Bjørn var helt sikker i at vælge den røde.
Om aftenen hævede jeg kriterierne: jeg startede med rød, gul, blå – men så kom der en ekstra gul og blå, og så en ekstra rød. Ingen problemer. Der blev rokeret en del, men ingen problemer. Som afslutning satte jeg alle 18 figurer, heraf fire røde, sammen i en ring, og lagde den på gulvet, og Lille Bjørn duttede meget præcist på de røde (som naturligvis var fordelt), når jeg flyttede på ringen. Super!
I morgen begynder jeg så at fjerne den røde ind imellem.
Jeg er lidt skuffet over at Megan ikke er så smart som Anna og Bella (men de var nu også gode!), men bestemt ikke overrasket over hvor kvik Lille Bjørn er :-)