Træning, undervisning, prøver og guddommelig inspiration

Belønningen for en fantastisk træningsuge

Jeg har ikke skrevet blog siden lørdag og pludselig har jeg stof til fleref indlæg, som så bliver slået sammen og kortet ned tror jeg.

Lone Sommer på begynderbane

Mandag fortsatte rallyspecialholdet. Vi var lidt afbrudsramte, så der var ”kun” Lone og jeg, men vi fik da igen noget skøn træning sammen; fokus var på temposkift, først på en nem begynderbane som dog kun måtte gennemføres i løb og/eller langsom gang, derefter på en svær championbane … som næsten føltes nem efter begynderbanen.

Max gik som en drøn igen, han skulle lige lære at holde øje med mig i løb (ellers kolliderede vi!), og så gik det strålende. Den svære championbane gik fint, bl.a. et fint 2 spring bliv retur og bakke væk fra fører. Hvis jeg ikke på det bestemtes havde lovet mig selv og andre, at han skulle blive i ekspertklasse til efter DM, så havde jeg kastet mig ud i championklasse med ham nu.

Megan havde en del snus, men når jeg gjorde mig umage og hjalp med hånden kom der alligevel rigtigt godt flow og championbanen var bare superflot!

Tak til Lone for dejlige baner, god feedback og hyggeligt samvær.

Tirsdag stod den på LP hos Susanne, et lille luksushold på 3 deltagere. Forrige tirsdag mandag havde jeg skrevet på Facebook, at træningen havde været på det på det jævne med Lille Bjørn. Susanne mente ikke det var en rimelig beskrivelse, og det har hun bestemt ret i. Jeg fik bare fokuseret på de detaljer, der ikke fungerede.

Tirsdag kørte vi med klatten.

• Super fællessit
• Han rejste sig flere gange i fællesdæk (ok, han kan ikke lide det underlag) men blev på stedet og vi fortsatte.
• Det med ekstern bagudbelønning i stillingsskift begynder at virke!
• Den dirigerede apport var virkelig skarp, nu kan jeg tage apporten i hånden; men vi fortsætter med at det kun er 1 ud 4 hvor jeg tager den.
• Springapport, ditto flot med at holde apport
• Gode positioner.
• Perfekt indkald.
• Nogle flotte fremsendinger, hvor jeg nu har fokus på at han ikke forlader dækken når jeg vender anden gang (!!!)
• Og så arbejdede vi med tempo i ud- og indløb i næseprøven & fastholdelse.

 Samlet et ganske fortrinligt forløb. Tak Susanne!!!

Onsdagsbanerne

Onsdag havde mine to rallyhold igen glæde af mandagsbanerne. Det er lækkert at alle klør på med krum hals, også den svære championbane blev der arbejdet med, og naturligvis med de nødvendige ændringer af kriterier.

LP-holdet havde tre afbud, så de to der kom, fik hver på skift arbejdet med hele deres program. Det går flot fremad for dem begge.

I forbindelse med snakken efter LP-holdet kom vi til at tale om det at gå til prøve vs. at træne. Træningen er naturligvis en forudsætning for at gå til prøve, men det at træne er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man går til prøve. Fuld respekt for det, men sådan har jeg det slet ikke.

Så da jeg i dag skrev med en anden om nogle rallyprøver, lod jeg mig friste til at gå ind på Hundeweb – farligt og dyrt! – og endte med at tilmelde mig et par rallyprøver.

Jeg har ved flere lejligheder skrevet om specialklubber, bl.a. her. Jeg er ikke længere medlem af specialklubber, ”kun” af DKK, men jeg støtter meget gerne specialklubber, der arrangerer noget, som jeg har lyst til at deltage i. Border Collie Klubben er det lysende eksempel, men i denne omgang er det Dansk Shetland Sheepdog Klub (9. maj) og Rhodesian Ridgeback Klubben (16. maj), som begge fik tilmeldinger fra Max og Megan til rallyprøver. Se min opdaterede kalender her.

Jeg benyttede anledningen til at oprette en folder i mit mailsystem. Ideen kom fra en kursist, som jeg skrev en meget positiv tilbagemelding til. Hun svarede, at hun havde gemt den i en folder, der hedder ”Kig her, når du er ked af det”; hun blev glad igen, når hun læste mails i den mappe.

Min folder hedder doping, for den mail, der ligger der, som den eneste lige nu, får hver gang mit hjerte til at banke lidt hurtigere og tårerne lidt frem. Det er ren doping.

I dag stod den først på selvtræning med Lille Bjørn. Det gik faktisk fantastisk. Fri ved fod, stillingsskift (stadig bagud belønning og vi sluttede med 5 skifter, hvor han holdt positionen), springapport, hvor han holdt apporten til sidst, flotte positioner, tre gode til supergode indkald, flotte fremsendinger og et par næseprøver med gode søg og korrekt optag. Det var svært at være utilfreds.

Max løber mod kegle (foto: Conni Hansen)

Derefter var det Max’ tur. Sammen med 5 andre rallynørder stillede vi forventningsfuldt til Johannas rally specialhold over 3 gange, 1½ time med masser af ny inspiration Jeg er ikke sikker på, at jeg har husket det hele, men jeg forsøger:

1. Challenge. Vi havde på forhånd fået en challenge, hvor vi skulle udføre skiltene sit, sit foran, bagom, venstre om uden håndtegn – fra venstre og højre. Max og jeg er på vej, men det kan blive meget bedre.
2. Vi blev delt op i grupper på tre, i hver gruppe skulle vi stå på række med cirka 3 meters mellerum. Hver fører havde sin hund ved siden og tre rallyskilte, som skulle holdes med begge hænder med bagsiden frem. Fører 1 skulle med hund gå mod fører 2, som skulle vise et skilt i sidste øjeblik, som fører 1 skulle udføre. Fører 1 skulle gå videre til fører 3, som viste et skilt, som fører 1 skulle udføre, hvorefter fører 1 stillede sig efter fører 3 og fører 2 gik turen. Så alle skulle holde fokus på hunden (både under udførelse og i pauser), på at udføre øvelser og på at præsentere skilte for de andre.
3. Vi skulle parvis arbejde med spejling. Fører 1 udførte øvelse, fører 2 skulle udføre den samme, fører 2 skulle udføre øvelse, fører 1 den samme.
4. Vi skulle arbejde med fremsending til kegle, hvor vi kunne øge sværhedsgraden ved at sende direkte mellem to spring.
5. Opstilling med 6 nemme skilte (1-6) og tre ekvipager der var klar. Johanna sagde fx venstre, Paul, Max, løb til skilt 3 og 4 og gå til skilt 6, og så skulle Max og jeg løbe/gå hen og udføre de pågældende skilte. Vi vidste ikke, hvornår vi kom på, så vi skulle bare holde fokus på hunden, så vi var klar, når vi blev råbt op.
6. En kort bane hvor man i ekspertversionen skulle lave tysker foran spring, fortsætte uden at springe, derefter bakke 3, bakke 2 og bakke 1 mod næste spring, og derefter fortsætte forbi det uden spring. I championudgaven var der skift foran første gang og skift bagved anden gang lige mod springet.
7. Så kom vi på stribe og skulle gå ved siden af hinanden – og når der blev fløjtet udføre cirkel om fører, sit-1 skridt stå-1 skridt sit-1 skridt dæk, cirkel, og bakke. Så blev det klappesignaler (1-2-3) der bestemte om vi skulle lade hunden skulle stå, sidde eller dække og til sidst kom der også fløjt mellem klappene.
8. Som afslutning en Individuel runde, hvor jeg valgte introduktion til elefant med uret med Max, hvor vi gik i gang med massiv lokning.

Der var naturligvis gode begrundelser for alle øvelserne, men sammenfattende her: Det er fantastisk konkurrencetræning. Der kan ikke skrives nye superlativer om Johannas undervisning (det bliver svært!), men jeg kan roligt sige, at hun oversteg mine høje forventninger. Jeg har virkelig fået guddommelig inspiration til både min egen træning og til undervisning.

Hjemme blev jeg superforkælet med kalvemørbrad med tilbehør og lækker vin.

Livet er godt.