Inkompatibilitet

Pjækkemad

 

Mens dette skrives, skulle jeg ifølge kalenderen være til selvtræning med Lille Bjørn efterfulgt af en træningstime hos Johanna med Lille Bjørn. Kirsten påstår (drillende?) at jeg pjækker, men det kalder jeg det naturligvis ikke selv. Jeg har ændret planerne, fordi jeg efter en lidt bøvlet hjemtur i regnvejr bare kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at tage af sted med hundene. De lå alle foran den buldrende brændeovn, så det bliver til en hjemmeaften i stedet.

Det synes jeg også er værd at tage med efter tre gode hundeaftener i træk.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 895. Hvis alt går vel passerer jeg blogindlæg nr. 1.000 i år. Men hvornår? Jeg har ikke nogen tidsplan for, hvornår der skal skrives blogindlæg, så det er ikke noget nogen – inkl. mig selv – kan regne sig frem til. Så dit bud, kære læser, er ligeså godt som mit. Send en mail til pl@lysh.dk med emnet Blog 1000, skriv dato og klokkeslæt for, hvornår du tror, jeg offentliggør mit hundeblogindlæg nr. 1.000. Og du er med i konkurrencen. Der er naturligvis præmier til de tre, som kommer nærmest. Deadline for besvarelse er 31. januar 2015.

Mandagsrally

I mandags var det rallyspecialtimen (som varer 1½ time). De mandagstimer tegner allerede nu til at blive den bedste rallytræning, jeg har gået til overhovedet. I mandags var vi Lone, Christina og mig selv, Christina havde planlagt banerne og temaet var at gå baner uden håndtegn.

Hvorfor, det behøver man jo ikke kunne?

Ja, der er noget med en Johanna challenge næste uge … Og så er det jo nyttigt ikke at være afhængig af både håndtegn og verbalt signal, for så har man noget ekstra at komme med til prøverne.

Jeg havde både Max og Megan med, og efter sidste uges triste Max var det en helt anden hund jeg havde med. Som Lone så sødt skrev senere på aftenen: ”Og hvor var det bare hjertens dejligt at se Max i dag. En helt anden hund! Til lykke!”

Selv en løbsk Kizz Me og en af og til gøende Tempo påvirkede ham ikke synderligt, dejligt. Megan var naturligvis også på, og da hun først var varmet op, og jeg havde fået nogle venlige påmindelser fra Lone & Christina om at være lidt mere på – så gik det også fantastisk.

Begynderbanen på 12 skilte blev gået rigtigt mange gange uden håndtegn – med hund på højre og venstre side, med hænder på ryggen eller over hopvedet. Smaddersjov træning.

Tirsdag var det Lille Bjørns tur på Susannes LP-hold. Det var træning på det jævne. Der var en masse pæne momenter – specielt indkald, fremsending, fri ved fod og afslutning med apport; han var også dejligt på.

Men der var også lidt usikkerhed, bl.a. lidt usikre positioner, noget rodet stillingsskift hvor bagudbelønningen helt tog fokus fra skiftene, og så tre gange forkert næseprøve til sidst, uden at søge ordentligt – så stoppede jeg.

Kirsten synes han var underligt stille til aften, og så pludselig gik det hele op i en højere enhed. Han var blevet trimmet – meget tiltrængt – og dét gør ham rigtigt træt (specielt negleklipningen til sidst). Så er han også en lille hund og går med snuden meget tæt på underlaget. Så samlet, næseprøver sidst til træning efter sådan en dag var måske lige lidt for udfordrende … Det var helt tydeligt at han ikke diskriminerede.

Onsdagsrally

I går havde mine to rallyhold stort set en kopi af mandagens baner og der blev taget godt imod udfordringerne. Specielt på ekspert/championholdet var der et par, der gik banerne ualmindeligt fantastisk uden håndtegn, men med kropskommandoer :-)

Men det bliver der jo ikke trukket for i rally.

I dag stod den så på … øh pjækning.

Belønningen var en dejlig tærte og et glas rødvin, hvilket jo sådan set er forkert – forstærkning af uønsket adfærd?! – men sådan ser jeg det altså ikke.

Hvad er det for en overskrift? Inkompatibilitet … Ifølge Den store danske betyder kompatibel: forenelig; som kan fungere sammen med noget andet; det modsatte af inkompatibel (uforenelig).

Jeg hører ikke ordet så tit, selvom det er udbredt i IT-verdenen, men jeg hørte det i mandags i menneskesammenhæng, hvor en person talte om to andre og sagde: "De er simpelthen inkompatible".

Jeg kender begge de to andre og tænkte, at det var da et godt og præcist udtryk. En anden måde at sige dårlig kemi, de passer ikke sammen eller hvordan man nu kan udtrykke det, når nogen ikke spiller sammen.

Den bedste hundetræning, jeg kan komme i tanker om, er den, hvor træningen går godt, men samtidig at den eller de personer, jeg har trænet sammen med, og jeg er kompatible – vi passer sammen. Årets træning har allerede bragt flere (2+) af sådanne træninger: Kurset med Lea og mandags rallytræningen. Dér er pjækning bestemt ikke en option :-)