Kegler og fest

Lone tester keglebanen

Temaet ved mandagsrallytræningen var kegler. På fotoet ser det ikke så slemt ud, men så se banetegningen, 25 kegler i alt:

Max gik igen superpænt og var noget skarpere til fremsendingerne end Megan. Han havde godt fokus næsten hele tiden, var ikke så nem at distrahere og selv da der kom andre ind til sidst, var han ikke trykket. Dejligt.

Megan gik også ret pænt i keglerne, der var noget snus, men ikke så slemt. Men fremsendinger til kegler gik helt i skoven, det virkede som om hun ikke havde prøvet det før. Så jeg prøvede at specialtræne det, det fortsætter vi med næste gang.

Christina, Lone og jeg var enige om, at vi nok havde lavet det en tand for svært for hundene. Ja, de skal kunne skelne mellem kommandoer til kegle og til felt, men det kunne de så ikke rigtigt i går.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 900. Hvis alt går vel passerer jeg blogindlæg nr. 1.000 i år. Men hvornår? Jeg har ikke nogen tidsplan for, hvornår der skal skrives blogindlæg, så det er ikke noget nogen – inkl. mig selv – kan regne sig frem til. Så dit bud, kære læser, er ligeså godt som mit. Send en mail til pl@lysh.dk med emnet Blog 1000, skriv dato og klokkeslæt for, hvornår du tror, jeg offentliggør mit hundeblogindlæg nr. 1.000. Og du er med i konkurrencen. Der er naturligvis præmier til de tre, som kommer nærmest. Deadline for besvarelse er 31. januar 2015.

Dagens træning på Susannes LP-hold var sidste runde i denne omgang, heldigvis starter en ny næste tirsdag.

Lille Bjørn gik en af sine allerbedste timer nogensinde. Hold da op og ti stille.

• Lange passager fri ved fod, herunder en afsluttende omgang hvor vi skulle cirkle omkring Susanne, og Lille Bjørns fokus var kun hos mig.
• Stillingsskift, nu med længere afstand, stadig ekstern belønning bagud, og han holder positionerne.
• Fastholdelse af apport er fokus fortsat, og jeg tager simpelthen ikke apporten, når vi træner afslutningen. Jeg rører ham og berører apporten, men tager den ikke.
• I springapporten sidder han nu nogenlunde lige og holder apporten.
• Positioner, flotte, der var lige en uklar førerkommando til sit, men efter en ommer sad det hele flot inkl. dæk på underlaget, som han er blevet mindre uglad for.
• Et knivskarpt stop i indkald.
• Nogle fantastiske fremsendinger med ekstern belønning bagved feltet: 100 km i timen udløb, skarpe stop og dæk. Motivationen helt i top. Og præcisionen.
• Endelig en næseprøve, hvor opvarmningen var at fastholde næseprøve. Og så en fuld næseprøve med flot søg, optag, lige plads og klik – belønning. Hans normale mønster er at smide når han sætter sig, så det går bestemt fremad.

De detaljer, der er fokus på, går støt fremad. Jeg laver ikke fulde øvelser, der hvor vi har fokus på detaljer. Så ikke noget med at tage apport eller næseprøve, ikke noget med indkald efter stop, ikke noget med indkald fra felt.

Det går godt, det føles fantastisk, Lille Bjørn og jeg har en fest sammen og det er bare en skøn fornemmelse.