Foto fra mit mest læste blogindlæg
Jeg blogger jo en del :-) Filmbloggen er der ikke meget aktivitet på, der er lidt mere på Mad- og vin-bloggen, men suverænt mest på Hundebloggen. Jeg har lige tjekket, hvilke indlæg der er de mest læste, og her kommer top 10 nedefra :-)
10 Max 6 år - tillykke!!! (14. jun. 2017 768) - En hyldest til Max på hans 6 års fødselsdag. Vi har allerede nået fantastisk meget sammen og forhåbentlig venter der mange store oplevelser.
9 DM i rally 2017 (8. jun. 2017 784) - Indlæg i anledning af at de endelige kvalifikationslister for DM i rally 2017 var klar, og at Lille Bjørn var kvalificeret, og at Max var 3. reserve.
8 Max til DM! (3. aug. 2017 785) - Bekræftelsen af at Max var kvalificeret til DM i rally 2017.
7 Rallystatistik (3. okt. 2016 837) - Lidt statistik vedrørende racer og hunde til rallyprøver i 2016.
6 Dejligt kursus og uventet fødselsdagsgave til Max ... (14. jun. 2017 979) - Om et spændende arbejdsrelateret kursus, og at Louise og jeg var udtaget til NM i 6+ med Billie og Max.
5 Megan 14 år - tillykke!!! (2. jun. 2017 1.191) - En hyldest til verdens bedste Megan på hendes 14 års fødselsdag.
4 Om lidt, om lidt er vi borte (Laila Stender Bonde)... (16. sep. 2016 1.216) - Et spontant indlæg, da jeg fik den triste nyhed om Lailas meget uventede og alt for tidlige død.
3 Den sidste dag – og den første (8. jun. 2017 1.353) - Om Megans sidste dag og om den første dag uden Megan.
2 Afbud til DM (26. jul. 2017 2.194) - Om hvorfor jeg meldte fra til DM i rally 2017 med Max, selvom han blev inviteret.
1 Farvel Megan (7. jun. 2017 6.759) - Det tristeste blogindlæg nogensinde og jeg græder stadig når jeg læser det. Om den dag vi sagde farvel til Megan.
I går skrev Mia som kommentar til mit blogindlæg Skalaer: "... er der områder, der har haft din interesse, som du ikke har nørdet med? :-)"
Svaret er nej! Jeg kan lige komme i tanker om – der har uden tvivl været andet - frimærker, programmering, film, Mozart, projektledelse, Skagensmalere, vin (og gourmetmad) samt hunde. Det er sådan, jeg er skruet sammen. Hvis jeg interesserer mig mere end overfladisk for noget, så vil jeg gerne i dybden med det, og ja, så bliver det nørderi, hvilket for mig er et absolut positivt udtryk.
At være passioneret er godt, det er først hvis det kammer over og bliver til fanatisme, at det ikke er godt. Jeg sætter meget stor pris på passion, engagement, vilje til at fordybe sig. Jeg bryder mig ikke om fanatisme og intolerance, og jeg hader, når nogen synes, at det, de interesserer sig for eller tror på, er det eneste rigtige.
Som jeg har skrevet om tidligere er det med hunde ikke noget, jeg er opvokset med. Heldigvis har hunde nu i mange år været en vigtig del af mit liv, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden hunde, de mange aktiviteter, der følger med at have hunde, at træne og konkurrere med dem, og de mange dejlige relationer, der er fulgt med.
Der er ikke sat nogen slutdato for mit hundeengagement :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar