Skalaer

Skala har mange betydninger fx en tonerække i musik, en frekvensskala i gamle radiomodtagere eller en målestok for aflæsning af instrumenter.

Fra min mest nørdede periode som vinentusiast – nu er jeg bare almindeligt vininteresseret – kan jeg huske, at jeg skrev en artikel om skalaer, der blev brugt til vurdering af vin. Den kunne overføres til alle mulige subjektive vurderinger, fx af film for at nævne et andet område, jeg har nørdet med.

Jeg kom til at tænke på det forleden, da Christian Eriksen – som vi er store fans af her på matriklen – var superstjerne på det danske fodboldlandshold, da det slog Irland 5-1, og i mindst to aviser fik karakterne ”sprænger skalaen”, fordi topkarakteren simpelthen ikke rakte. Det betyder for mig, at skalaen ikke er gennemtænkt, eller sådan. Giver det mening at have en skala fra 1-10 og så give noget/nogen mere end 10? Ikke ud for en streng logisk vurdering, men selvfølgelig bruges det også af mig om noget usædvanlig godt, i gamle dage talte med om ug med kryds og slange, i dag hedder det måske 12+?

I hundesportskonkurrencer mødes vi af skalaer i alle mulige sammenhænge. For det ligger i konkurrencers natur (latin concurrere = løbe mod hinanden) at nogen eller noget skal placeres i forhold til hinanden. Her er det rigtigt vigtigt, at man som udøver sørger for, at man mentalt er afklaret med, hvad konkurrencen går ud på. For det kan godt være at en konkurrence rangordner deltagerne, men det at ende i toppen er ikke nødvendigvis godt for den enkelte udøver, og det at ende sidst ikke nødvendigvis dårligt.

For det afgørende kriterie er din egen skala for. hvad du vil opnå ved en given konkurrence, eller træning for den sags skyld. Hvad var mine kriterier, hvor godt levede jeg op til dem? Min HTM3-prøve med Max på Samsø 14. oktober i år var i mit hoved en prøve til 100 point på en skala fra 1-100, selvom jeg ikke bestod.

Jeg kom til at tænke på det igen i dag, hvor jeg ret spontant bookede hallen i Viby til en times træning med begge hundene. Max og jeg trænede HTM, eller sådan ville det nok ikke se ud for en udenforstående, for det var stumper der blev trænet, der røg godbidder ned i en lind strøm og kastet med legetøj og leget, og ingen tvivl om det var en træning sidst i 90’erne! Jeg var meget tilfreds.

Og kom til at tænke på noget jeg fortalte Louise om forleden i forhold til mine resultatmål i HTM3. De er bestemt at bestå. Er det også et mål at Max skal blive HTM-champion? Nej det er det ikke, i hvert fald ikke pt. Det kræver tre certifikater, et certifikat kræver at man består og vinder klassen eller bliver 2 eller 3 og kun overgås af nogen, der er champions i forvejen. Jeg kan jo ikke kontrollere, hvem der stiller op i klassen, og på en god dag kan jeg løbe ind i Anja & Queeny, Sidsel & Wave og Helle & Jazz, den regerende verdensmester, den regerende nordiske mester og vice nordisk mesteren.

Tilbage til træningen, hvor jeg lavede fire pas.

Først Lille Bjørn og HTM, hvor han gik som en drøm drøm drøm. Vi gik det fulde nummer to gange med musik og belønning undervejs, han er så sej. Jeg tror vi kom til at lege det meste af det kvarter, som jeg havde sat af.

Max og jeg trænede HTM3, og igen mest leg. Han går altså også ret godt, de overgange bliver bedre og bedre og positionerne bliver stærkere og stærkere. Ja, det virker at træne!

Vi nørdede med starten og slutningen, de bliver rigtigt gode, når vi har arbejdet lidt med dem, og så fik jeg lige en kærlig erindring i P2, som jeg synes har været noget rod; hvis jeg som i dag retter mig op og ikke kigger på Max, så holder han positionen …

Lille Bjørns andet pas var lidt med tricks til FS1, herunder arbejdede vi med stokken. Han laver så meget flot uden stok, og han synes helt sikkert at det er underligt, at jeg står med sådan en – jeg kom til at tænke på hvor meget forvirring stokken skabte for Max i hans FS, så beslutningen blev taget – ud med den! Og pludselig flød træningen med Lille Bjørn igen.

Sidste pas var med begge hunde, og det bestod i, at vi legede, jeg havde fire stykker legetøj og styrtede rundt og tog de ledige og kastede dem, og vi havde det smaddersjovt.

En træning i toppen af skalaen!