fredag den 10. november 2017
The Golden Oldies
Til NM skulle Louise og jeg finde på et navn til vores hold, Louise fandt på det flotte og elegante navn The Silver Duo. Først om fredagen, da vi udvekslede lykønskningskort, fandt jeg ud af at et andet navn havde været fremført The Golden Oldies :-) Det var naturligvis kærligt ment. Og jeg kan rigtigt godt lide navnet.
Jeg kom til at tænke på det i dag efter en uge som teknisk set folkepensionist.
I bund og grund er intet ændret, og så alligevel, det er mentalt noget ganske andet.
Jeg føler mig ung, men jeg føler ikke behov for at gøre karriere. Jeg er blevet involveret i endnu en spændende opgave på arbejde, og jeg nyder mit arbejde, er med på en masse forskellige projekter, og gør mig umage for at disponere min tid. Det med overarbejde og sådan noget siger mig intet. Jeg er blevet god til at prioritere, og jeg har lovet min chef at sige til, hvis det bliver for meget.
Hundemæssigt har jeg bestemt stadig ambitioner, men jeg har efter en del kringlede omveje lært, at det fundamentale er IKKE at tænke på resultater, men at have Fun, Fun, Fun.
Jeg skærer hårdt ned på organiseret træning og konkurrencer de næste måneder, og prioriterer selvtræning og enetimer (heraf en del med Anita).
Jeg kan føle en helt barnlig glæde over at skulle starte til rally med begge hundene 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Jeg har lokket Amanda med, så vi er fire hunde og to førere, der skal debutere i svensk rally til samme prøve. Det var tænkt som noget med at starte forfra med Max, gå til prøve med line på med ham, og nu er det blevet til, hvad der tegner til en superhyggelig tur, hvor der sikkert går lidt sport i, hvem der klarer sig bedst – men jeg lader gerne Amanda vinde ;-)
Noget af det svære for mig har været den famøse Prioritering, og som det fremgår af mange blogindlæg, er det måske stadig ikke det nemmeste i verden for mig, men jeg gør det, både i stort og småt.
Til træningen i søndags med Anita talte jeg om prøven 17. december i Hangar 17, hvor jeg gik med nogle løse tanker om hvilke prøver, jeg skulle tilmelde udover HTM3 og 6+ med Max, samt HTM1 med Lille Bjørn. Det er endt med det fornuftige, nemlig kun FS1 med Lille Bjørn derudover, og jeg venter til det sidste med at tilmelde, for vi skal også have et fornuftigt program klar først.
Hvis vi spoler tiden 5 år frem, hvordan ser verden så ud?
Jeg aner det ikke.
Jeg håber selvfølgelig at alle mine nærmeste og jeg selv er ved godt helbred.
Jeg arbejder muligvis stadigvæk, men formentlig på nedsat tid.
Amanda og jeg har udtænkt nogle fantastiske kursusforløb, som vi hygger os gevaldigt med, og hvor kursisterne står i kø for at komme med. Det kan være om alt muligt, men mest om hund. Ind imellem har vi også lokket Anita til at stå for noget at undervisningen ;-)
Jeg tror Lille Bjørn er en supernova på hundehimmelen. Som der står på www.rummet.dk er ”En supernova er den dramatiske afslutning på en tung stjernes liv, men samtidigt er den begyndelsen på noget nyt.” Hvis han lever, er han nok pensioneret.
Max er 11½ år, og på toppen af sin karriere, som har varet en del år allerede på det tidspunkt. Jeg konkurrerer lystigt med ham i Rally, HTM, FS og Nose Work og vi har en fest til alle prøverne.
Vi har en anden eller tredje hund, vi véd intet om den endnu, men det er nok en Border, Norwich eller Jack Russell, alt sammen terriers. Jeg har formentlig besluttet, at vi skal fokusere, men er røget ud i en prioritering (Mia!), hvor vi prøver alt muligt af, finder ud af at han (?) er dygtig t til alt muligt, og må vælge.
Anita og jeg har med vores unge og jævnaldrende hunde trænet en masse sammen, og jeg får overbevist hende om, at vi også skal lave et 6+ nummer.
Jeg drømmer også om at Louise og jeg stadig laver noget 6+ eller sådan noget sammen, men måske er det ikke Billie og Max længere.
Der er så meget at drømme om, så meget jeg gerne vil opleve.
Det jeg håber allermest er, at Frasse, Leo, Sandra og Chris har det godt, og har præcis det liv, de gerne vil have. Og at Kirsten og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at de har opnået det.
Sikken en masse tanker der kan komme ud af The Golden Oldies.
Etiketter:
Amanda Jakobsson,
Anita Jakobsson,
Lille Bjørn,
Louise Vig,
Max,
Megan,
The Golden Oldies
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar