Magi i luften & Støtte til Rallylandsholdet

Fotoet er taget for 8 år siden, på en morgentur på stranden. Megan, Lille Bjørn og Max, tre vidunderlige hunde, som hver har givet mig utallige magiske oplevelser. Jeg er sikker på at alle hundeejere (forhåbentlig) har dejlige oplevelser med deres hunde, også nogle der virkelig skiller sig ud. Med Megan tænker jeg umiddelbart på hendes korte NW-træning dagen inden vi tog afsked. Med Lille Bjørn juleafslutningen hos Anja/Johanna, hvor vi gik vores livs bedste HTM-prøve nogensinde.

Med Max kom der en ny magisk oplevelse i torsdags, oveni alle de andre. Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve hos DKK Ringsted, Stine og jeg dømte, og jeg havde aftalt at Stine dømte begge seniorklasser, så jeg kunne gå op to gange med Max. Vi startede kl. 16:00, min tidsplan havde været lidt for optimistisk, så det endte med at de to seniorklasser kom til at ligge efter at alle andre klasser var afsluttet inkl. præmieoverrækkelsen.

Jeg tror klokken var omkring 21:30, da vi havde første banegennemgang. Der var to sekretærer (Mette og Gitte), en dommer (Stine) og tre deltagere (Anni, Cathrine og mig), solen var på vej ned, der var helt stille, det føltes magisk.

Magien fulgte med, da Max og jeg varmede op og gik ind på banen. Max og jeg var bare ét og gik en drøm af en bane. Stines feedback gjorde mig ekstra varm indeni; Max strålede og vi strålede og jeg nød bare dette fantastiske eventyr.

Lidt senere gentog det sig på anden bane, tusmørket havde sænket sig, og vi gik endnu en magisk bane.

Jeg kan huske at jeg tænkte, at dette ville være den smukkest tænkelige afslutning på vores rallykarriere (hvad jeg bestemt ikke håber det er!!!).

Jeg tjekkede lige mine noter efter prøven, skrevet fredag morgen: ”Jeg sidder med de mest fantastiske følelser. Det var helt magisk. Alle var gået i går. Stine dømte, Mette og Gitte var i sekretariatet og Anni, Cathrine og jeg var de tre seniorførere, som skulle op to gange hver. Der var en dejlig temperatur, det var ved 22-tiden, der var stille og perfekte rammer til at gå ind og lave nogle af vores livs to fedeste baner. Max var så meget på, fuld kontakt, og jeg gjorde alt det jeg havde skrevet jeg ville gøre. Vi gør det igen i dag og i morgen, og jeg husker først og fremmest at nyde hver tur, som var det den sidste. En uforglemmelig dag!!!” 

Nørdende detaljer: Den anden prøve var Max og min rallyprøve nr. 300 og den udløste Max’ fjerde og min 16. championtitel over en periode på 27 år.

* * *

Sydkystens Hundeskole har afholdt tre dobbelte rallyprøver 6.-8. juli 2023. Oprindeligt var tanken bare at der skulle være lidt flere prøver på Sjælland i kalenderen, der talte til Årets Hund i rally. Men det endte med at blive et arrangement, hvor overskuddet gik til det danske landshold i rally, som skal repræsentere Danmark ved NM i Norge til november.

Alle dommere, sekretærer og prøveledere er honoreret efter DKK’s regler, præmierne var helt som til Sydkystens Hundeskoles andre prøver, da vi ikke har kunnet finde sponsorer. Så det eneste specielle har været, at bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole har sponseret vinderrosetterne til 1.-3. vinder i alle 30 klasser (fem pr. prøve).

Overskuddet er derfor et reelt udtryk for, hvad der er tjent på prøven. Jeg har netop overført 27.500 kr. til landsholdets konto.

Det er et resultat jeg er meget, meget stolt af, tak til alle der har bidraget til disse tre fantastiske dage, og dermed har ydet et bidrag til rallylandholdet.

Åh, disse minder

13. september 2008: Megan DKLPCH (foto: Camilla Dinesen aka Johannesen)

Minderne (DDO: en i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet eller stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed eller en handling der engang har gjort et stort indtryk på én).

Et godt minde allerede: Max og Otto som de allerbedste venner :-)

Det er bestemt ikke noget jeg tænker på dagligt, som det jo så ofte er med minder. Men af og til sker det, og i går var det så fordi det var præcis 11 år siden Megan og jeg blev DKLPCH at mindet om den dag poppede op. Jeg har skrevet om prøven i dette blogindlæg. En uge efter blev Lille Bjørn i øvrigt DKCH, det var ikke engang et blogindlæg værd dengang?!

Men Megans DKLPCH, det var en ganske speciel dag, en dag som var kulminationen på en masse træning, for midt vedkommende den allerførste træning af en hund, ovenikøbet en crossover hund, i en lydighedsdisciplin i DKK. Det var vores 15. prøve i LP3, og marginalerne havde ikke altid været med os, men den dag spillede det hele, og jeg var stolt ud over alle grænser over Megan, og sikkert også lidt over mig selv.

En skøn eftermiddagstur med Max i dag

Vi har fået 13 championtitler med 5 hunde, heraf har de 7 været udstillingstitler: Emmys DKCH, Ottos DKCH, INTCH, KLBCH og SCH og Lille Bjørns DKCH og KLBCH.

Emmys DKCH – vores første championtitel - fik hun 21. september 1996, det er snart 23 år siden.

Men i mit hoved er udstillingstitlerne for intet at regne mod prøvetitlerne.

Det startede med Emmys DKJCH(G) for over 20 år siden (17. april 1999), som der virkelig blev kæmpet for.

Et vidunderligt aftensmåltid og en enestående vin ;-)

Så kom Megans DKLPCH og siden hendes DKRLCH 29. december 2010, som også var en helt speciel oplevelse, og som der bestemt også blev kæmpet for.

Lille Bjørn blev DKRLCH 3. juni 2012 og Max 4. april 2014.

Derefter drømte jeg om at en af hundene kunne blive DKRSCH. Hverken Megan eller Lille Bjørn var tæt på, ingen af dem fik supercerter., men sørme om Max ikke gjorde det i år, den 9. februar i år fik han to supercerter. samme dag og titlen.

Jeg kan huske alle dagene med prøvetitlerne ligeså tydeligt. Emmy som fik sine sidste to certer. med en uges mellemrum. LP-prøven med Megan i Albertslund. Rallyprøven med Megan ved den allerkoldeste rallyprøve nogensinde i Danmark (og en ommer i en spiral som næstsidste øvelse). Lille Bjørns rallytitel til en prøve i Osted, arrangeret af Sydkystens Hundeskole, hvor der vist var 6, der blev champions, og Max’ til en prøve ved Rishøjhallen (Dansk Collie Klub) med Anita som dommer og Amanda som sekretær.

Og så er der lige 9. februar 2019, som jeg med garanti heller aldrig glemmer, hvor Max først fik et supercert. hos Anita, og jeg tror vi gik vores livs prøve, og så gentog vi det lige efter hos Amanda 😊

Det fede er, at jeg nu er blevet meget bevidst om den mentale forstærkning der ligger i at rose sig selv for godt førerarbejde, og der er så mange prøver, hvor jeg har gjort det fantastisk, og sjovt nok har hundene altid været med på den, og gjort det mindst ligeså godt!

Det er bestemt og heldigvis ikke kun dagene med championtitler, der står klart i erindringen. Der er mange andre fantastiske oplevelser, som jeg tænker tilbage på med glæde, når jeg bliver mindet om dem. Og nogen gange popper de bare op.

Hver eneste dag er der nye muligheder, og der er hele tiden potentiale for øjeblikke, hvor situationer opstår, som vi kan mindes med glæde dagen efter eller mange år efter. Eller resten af livet.

I Orson Welles The Magnificent Ambersons (1942), en af mine yndlingsfilm, fortæller Joseph Cotten på et tidspunkt om en kvinde, som han engang har set, og han har tænkt på hende hver dag resten af sit liv. Sådan har jeg det næsten med nogle minder, og det føles ærligt talt ret godt.

Kommer de sådanne minder i resten af 2019?

Ha, det er det gode, det er ikke noget der kan forudses 😉

Det er sjovest at vinde

DKRSCH Jay (Foto: Tina Nordlund)

Jeg er ret frankofil. Film, mad, vin … der er noget særligt ved Frankrig. Det er næsten landsforræderi at skrive det, men jeg gør det alligevel: Jeg holdt med Frankrig i den håndboldkamp, de spillede mod Danmark i dag. Ikke fordi jeg ikke undte det danske hold en sejr. Men det franske hold har spillet så forrygende, at jeg syntes de fortjente sejren. Da Marseillaisen blev spillet, var jeg mentalt klar, det bliver Frankrig. Og da de førte 3-0 var jeg ikke i tvivl om, at det blev Frankrig. Danskerne er ikke så gode i modgang. Og så var det endnu mere til at bære, fordi frankmændene ikke spillede bare godt, de spillede som var de verdensmestre – og det var en fornøjelse at se.

Ikke mere håndbold.

Det er også sjovt at vinde i hundeverdenen, og i de discipliner jeg deltager i – LP, rally, udstilling – kåres, der også vindere. På topniveau er der også forskel på at vinde og tabe.

Men for os almindelige udøvere er det at vinde alligevel noget mere overskueligt. Det kan fx være at få flere point end i forrige prøve, at nogle bestemte øvelser lykkes, eller at hundens hale logrer hele vejen igennem. Opgavemål versus resultatmål.

At få en 1. præmie er på vores niveau ikke på bekostning af en anden, for vi er mange der kan få 1. præmier i samme konkurrence og det er jo dejligt. Konkurrencen er med os selv. Jeg kunne da også godt tænke mig at være i toppen, hvad resultatmål angår, men det er slet ikke det, jeg har i tankerne i den daglige træning og på det niveau vi konkurrerer på nu.

Det oplagte resultatmål mange deltagere ved LP, rally, udstilling osv. drømmer om, er at få en championtitel. Jeg har oplevet det ret sjældent og det er noget ganske specielt, når det lykkes. Emmy fik to championtitler (DKCH DKJCHG), Otto fire (DKCH SCH INTCH KLBCH), Megan har fået to (DKLPCH DKRLCH) og Lille Bjørn tre (DKCH KLBCH DKRLCH).

Efter de to dobbeltprøver i Sydkystens Hundeskole. 31.12.2013 og 5.1.2014 var der 10 championpokaler, der skulle bestilles – vi får indgraveret hundens navn, titel og dato for titel. Vi har siden besluttet at vi fremover uddeler en pokal til champions uden navn mv. – så den kan uddeles på dagen. Men det er altså noget særligt at få en personlig pokal. Jeg har haft fornøjelsen – og er ikke færdig endnu – med at uddele de 10 pokaler.

På billedet foroven er det Tina Nordlunds Jay, som blev DKRSCH 31. december 2013, og som fik sin pokal i forbindelse med vores træning i onsdags.

I går var der dommermøde for DKK’s rallydommere. Alle 13 mødtes på Fjelsted Skov Kro til det årlige dommermøde, hvor der i år var fokus på de nye skilte. Der var arrangeret tre baner med nye skilte og fem ekvipager, som for formentlig første og eneste gang oplevede at blive bedømt af 13 dommere på én gang. Vi diskuterede efter hver banegennemgang bedømmelsen af de enkelte skilte (vi skulle alle bedømme undervejs), og det var et godt grundlag for at få afstemt bedømmelsen af de enkelte øvelser.

I dag var igen træningsfri dag. Kirsten og jeg var i Torvehallerne og købe diverse spændende og det resulterede bl.a. i en dejlig frokost hjemme.