torsdag den 2. december 2010
En kold tid
Ovenstående foto er fra træningen i Jersie i søndags. Det er taget af Camilla, som havde lokket Megan og mig ud i det kolde vejr og træne. Som det kan ses lå sneen ret højt! Megan fik trænet lidt apportering, og hun lavede en flot dirigeret apportering, hvor hun blev belønnet bare for at samle den rigtige apport op. Ellers blev det mest til en række rallymomenter. Nå ja, og så fremsending til sneskovl!!
Jeg skulle hjælpe med Emmas runderingstræning, og det var sjov at se superartige Emma efterhånden fandt ud af at jeg kunne belønne med noget trækkeleg, hvis hun gøede af mig :-)
Jeg havde hjulpet Susanne med at rydde et lille areal til hendes to rallyhold, så de kunne gå på et nogenlunde snefrit areal. Susanne har to hold med henholdsvis 8 og 7 deletagere. Og hvor mange kom så: 1 og 2, hvoraf en fra hvert hold kom fra Holbæk!
I går onsdag havde jeg afslutning på mit onsdags LP-hold, hvor der har været op til 8 førere. Der var godt nok en del afbud pga. vejret, men de to seje kom frem og sammen med Susanne fra tirsdagsholdet kunne vi præstere i alt 5 ekvipager for dommer Erik Sørensen: 2 x LP1, 2 x LP2 og 1 x LP3.
Som sædvanlig havde deltagerne fastsat egne kriterier, og jeg var meget glad for at de blev udnyttet godt! Det er altså sjovere at få succes med en fællesdæk på 5 meters afstand, hvor man belønner med passende mellemrum, end at øvelsen mislykkes fordi man lige vil prøve at gå ud i fuld LP-afstand. Erik var rigtig god til at guide deltagerne, og stillede mange spørgsmål for at tjekke kendskabet til LP-reglerne. Så jeg tror da lige der er nogen der vil bruge en kold vinteraften på at læse LP-reglerne grundigt igennem :-)
Det var rigtigt rigtigt koldt. Hundenes vand frøs til is, og jeg var stiv af kulde i min højre hånd, som jeg skulle skrive med, jeg håber deltagerne alligevel kunne læse Eriks guldkorn!
I dag var der så heldigvis en varm indendørs hundeaktivitet, nemlig et historisk bestyrelsesmøde hvor alle bestyrelsesmedlemmer var til stede!!!
På en effektiv time fik vi gjort status på arrangementer, overblik over økonomi, talt om visioner mv., aftalt dato for generalforsamling og diskuteret rekruttering af bestyrelsesmedlemmer – og både før, under og efter beundret og leget med Camillas dugfriske iPad!
Etiketter:
Camilla Johannessen,
LP generalprøve,
Megan,
Sydkystens Hundeskole
lørdag den 27. november 2010
Risk Management
Der er servering for fuglene på det runde bord
Indenfor projektledelse er Risk Management en disciplin, som udføres rutinemæssigt – altså ikke i meningen trivielt, men som en naturlig del af arbejdet. Af den simple grund, at alt andet ville være uprofessionelt.Uden nødvendigvis at kalde det Risk Management noget vi alle gør i det daglige, bevidst eller ubevidst. Kort går Risk Management ud på følgende:
- Hvad kan hindre noget i at lykkes?
- Hvor stor er sandsynligheden?
- Hvis sandsynligheden er stor nok: Hvad skal der gøres for at hindre at risikoen indtræffer?
- Hvad skal vi gøre, hvis - på trods at imødegående foranstaltninger – risikoen alligevel bliver realiseret (plan B)?
- Risikoen var, at vejret hindrede at der kunne lægges spor, som gav en god grundindlæring af sporarbejdet hos deltagernes hunde.
- Sandsynligheden kan man diskutere, men vi havde vi i samråd med Vibeke Gyldenkærne, som var instruktør, vurderet at risikoen var begrænset, da vi for flere måneder siden annoncerede kurset.
- Vi kunne intet gøre i forhold til vejret.
- Vores plan B var at aflyse kurset og tilbyde deltagerne at få pengene igen eller at blive flyttet til et tilsvarende kursus i marts 2011
Morgenmad og frokost er inkluderet i kursusprisen, så jeg har naturligvis bestilt brød hos bageren (afbestilles i morgen tidlig) og købet diverse pålæg mv., men naturligvis ikke noget vi ikke selv kan bruge, så der bliver ingen unødige omkostninger i den forbindelse.
Jeg skulle have været med på kurset hele dagen, og Camilla og Emma var også tilmeldt, og vores plan B er at træne i Jersie i morgen i stedet for :-) Og så har jeg lover Susanne at hjælpe med at rydde et areal for sne, så hun kan gennemføre sine rallyhold i Jersie.
Så alt i alt er det hele endt fornuftigt.
Herhjemme har det været en stille dag. Morgenturen med hundene blev ret kort, for både Otto og Lille Bjørn havde stort besvær med snedriverne på stien ned til vejen. Så de fik lov a t hygge sig hjemme, mens jeg gik en længere tur med Megan, som stortrives i det skønne vejr.
Lille Bjørn gemmer sig under havebordet
fredag den 26. november 2010
Ingen tid til hundene ...
Tiden flyver af sted, og det er arbejdet der er i fokus nu og den kommende måned. Så hundeaktiviteterne er på rigtigt lavt blus lige nu.
I søndags sluttede Camillas unghundehold i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg har været hjælpetræner. Jeg har ikke lagt skjul på at jeg synes den engelske springer spaniel Mojo var lækker, men generelt var det et imponerende hold. Jeg håber at se mange af hundene og førerne igen på kommende hold.
Derefter havde jeg mit lille luksus unghundehold med fire deltagere, hvoraf de to kom, så de fik virkelig intensiv træning – synd for de to, der ikke kom :-)
Tirsdag havde jeg afslutning på et af LP-holdene, og det var med fuld generalprøve med Conni Hansen som dommer. Selvom det var generalprøve havde jeg indskærpet at det stadig var træning, så deltagerne kunne selv sætte kriterierne, og blev naturligvis bedømt ud fra deres egne kriterier. Vi så nogle meget flotte præstationer, og fik nogle meget skarpe og præcise dommeriagttagelser. En flot afslutning på dette hold.
Onsdags-LP-holdet var ret afbudsramt. Der var en, der ikke ville køre på landet uden vinterdæk, et almindeligt afbud og et afbud pga. oversvømmelse i kælderen. Vi endte med tre deltagere med fire hunde, og de fik en intensiv omgang træning inkl. forskellige for sjov øvelser undervejs: apportering på tid (samle fire apporter op på hurtigste tid), trespring (LP1, LP2, LP3 i forlængelse af hinanden) og udvidet firkant, hvor hundene skulle gå om firkant markeret med kegler, og jeg gav diverse LP- og rallykommandoer undervejs..
I dag fredag har der været diverse opfølgning på sporkurset på søndag. Vibeke har heldigvis bekræftet at vi gennemfører, bare det ikke bliver snestorm, og der er seks bekræftede tilmeldinger, så vi gennemfører!
Kirsten har nedlagt forbud mod at Lille Bjørn kommer med – den lille hund, det kolde vejr osv. – så Megan får endnu en omgang, hun synes det lyder godt

lørdag den 20. november 2010
Marginaler – rallyprøver den 19. november 2010
Megan og jeg var tilmeldt Hundeskolen Ophians rallyprøver i går. De blev afholdt i Hasselgård Træningscenter med Johanna Allanach som dommer, og var dermed en mulighed for at Megan kunne få den sidste pind i Ekspertklasse. Desværre mistede vi ærespladsen, Megan satte sig pludselig op i sitten, og det kostede 10 point, så vi endte med 85 point i stedet for de nødvendige 95 point. Lidt ærgerligt. Og ja, det er virkelig marginalerne der tæller i Ekspertklassen.
Men hold da op hvor var Megan ellers bare lækker at arbejde med i går. Man kan delvis se det på optagelsen af selve prøven (tak til Helene Jervin).
Megan var totalt tændt og bare en fornøjelse at varme op og gå til prøven med. Der var noget snus, men ikke i nærheden af hvad hun tidligere har præsteret, og jeg var meget tilfreds med hende. Dejlig hund!
Jeg fulgtes med Charlotte Worm Larsen, som efter over 3 års pause fra rally vendte tilbage med Cocker Spaniel CJ i ekspertklasse med 82 point. Også her en mistet æresplads. Vi gør det begge bedre næste gang.
Der var flere nørder med og det gik godt for alle. Først og fremmest et stort til lykke til Charlotte Lia og hendes dejlige Chesapeake Bay Retriever Spot, som vandt ekspertklassen med 98 point og dermed blev Dansk Rallychampion! De øvrige nørdresultater: Mette Andreassen og O'Malley debuterede i øvet klasse med 97 point og Susanne Jervin og Engelsk Springer Spaniel Kellie debuterede ligeledes i øvet klasse og fik 92 point.
Og så var der da også nogle fra Sydkystens Hundeskole, som var lokket med: Gitte Jensen og Engelsk Springer Spaniel Harley fik 84 point i begynderklasse og sin 2. pind. Og Trine Streibig med Clara fik 80 point i begynderklasse og blev Rally Begyndermester.

søndag den 14. november 2010
Sporkursus med Vibeke Gyldenkærne
I dag arrangerede Sydkystens Hundeskole det første af seks sporkurser med Vibeke Gyldenkærne som instruktør. Kurset blev afholdt hos Køge-Herfølge Jagtforening, med teori og frokost mv. i det pragtfulde klubhus, og øvelser på arealerne lige ved klubhuset, som var helt perfekte til de spor, vi skulle lægge.
I min velkomst nævnte jeg, at vi havde aftalt en række kurser, og Vibeke jokede med, at jeg måske ville have fortrudt, når jeg havde oplevet hende som underviser …
Det gjorde hverken jeg eller de øvrige kursister skulle jeg hilse sige! Vibeke er en meget dygtig instruktør, som gør teorien spændende og levende, og er god til at gennemgå de praktiske øvelser og give feedback før, under og efter øvelserne.
I teorien hæftede jeg mig specielt ved den systematiske opbygning af denne ønskede adfærd: lige spor, med højre og venstre fod direkte efter hinanden, og med godbid ved hælen for hvert skridt. Hunden får dermed kombineret færten med belønningen. Hvis hunden er for hurtig øges afstanden mellem skridtene. Kriterieopbygning er at øge afstanden mellem højre og venstre fod, så det nærmer sig almindelig gang, men stadig lidt i forlængelse af hinanden, så man kan iagttage om hunden (korrekt) skifter mellem højre og venstre aftryk/godbid eller bliver i den ene side af sporet.
Vi havde fået at vide at vi skulle have mange godbidder med, jeg havde indskærpet alle deltagerne at de skulle have mange godbidder med, jeg havde rigtigt mange godbidder med – og jeg løb tør for godbidder. :-) Men indtil da fik vi trænet flere forskellige former for spor: lige spor, slangespor, cirkelspor samt spor hvor der skulle påvises en genstand.
Jeg kan godt mærke at jeg blev tændt ret meget på det med sporarbejde, så Megan og Lille Bjørn kommer lige til at arbejde med forskellige former for spor på stranden :-))))
Jeg skulle jo gerne være klar til fortsættelsen til januar!
Tusind tak Vibeke for en inspirerende dag!!!

Sporkursus,
Sydkystens Hundeskole,
Vibeke Gyldenkærne
lørdag den 13. november 2010
Bag kulisserne
Kirsten og hunde i måneskin - om eftermiddagen
Der sker en masse bag kulisserne i forbindelse med en masse af de aktiviteter, jeg er involveret i. De får lige lidt fokus i dagens blog.
Søndag afholder Vibeke Gyldenkærne det første af en række sporkurser for Sydkystens Hundeskole, så mandag var jeg nede for at tjekke det praktiske med Ove fra Køge-Herfølge Jagtforening: lokaler, arealer, og alt det praktiske. Der er helt styr på det nu.
Tirsdag og onsdag har jeg mine to LP-hold. Jeg har naturligvis altid i hovedtræk forberedt et forløb, men ikke mere stift end at det kan justeres løbende, for der er mange der kan og vil selv, og har specielle ønsker til det jeg skal se på. Som instruktør er det også meget vigtigt at kunne improvisere, være fleksibel, og alligevel holde en vis struktur på forløbet. Jeg har altid en relativt detaljeret plan med for hvad der skal ske på hvert hold, og en mental plan (nogle gange også nedskrevet), for enkelte kursisters delmomenter. Og ind imellem får de også mails efter træningen, med specifikke tilbagemeldinger.
Jeg er også blevet ”lokket” til at være med til at arrangere en officiel rallyprøve i Spaniel Klubbens regi i 1., kvartal 2011. Frank Kuhfeld har lovet at stille op som dommer, men at finde et (indendørs) sted er igen udfordringen, som Anne Ingevold løber efter.
Onsdag aften lå der er en rigtig dårlig mail, da jeg kom hjem. Det sted vi havde en aftale med om indendørs træning i 1. kvartal 2011 er sprunget fra aftalen, så nu er jagten efter indendørs arealer gået i gang igen …
Torsdag have Camilla og jeg aftalt at sætte os sammen, for at tale nærmere om struktur på hjemmesiden. Nu hvor vi er ved at være mere professionelle skal vi også have en mere forretningsmæssigt orienteret hjemmeside, og det kom vi godt omkring. Camilla, dem kreative del af bestyrelsen!!, arbejder videre med ideerne.
Fredag var totalt hundefri :-) Arbejde og deltagelse i firmafest, hvor vi først så Mamma Mia – uha, det føles bare ikke rigtigt med alle de Abba-sange på dansk … derefter en fantastisk middag på Nimb.
I dag har Kirsten og jeg så været hjemme his Lizzie Bauder (Lille Bjørns opdrætter). Lizzie er ansvarshavende racerepræsentant for Norwich terrier gruppen i Dansk Terrier Klub, og har udpeget mig som racerepræsentant. I dag var der inviteret til medlemsmøde, og vi var i alt 13 der entusiastisk diskuterede alt muligt vedr. Norwich terriere i et par timer. Derefter fik vi en udsøgt frokost, og så hjem til hundene, som vi gik en tur med i det skønneste måneskin ved 16-tiden!
Ind imellem kom der lige et afbud til sporkurset i morgen, så jeg har sat forskelligt i gang for at få skaffet endnu en deltager, men det er godt nok kort varsel …
Heldigvis har Kirsten klaret alt det praktiske, så jeg i morgen kan pakke en masse lækkert pålæg ned, køre omkring bageren og hente en masse godt brød, og så tage til Køge-Herfølge Jagtforening og gøre klar til et spændende sporkursus. Jeg glæder mig meget, og selv en kedelig vejrudsigt kan ikke lægge en dæmper på det!
søndag den 7. november 2010
Fire skønne hold i Sydkystens Hundeskole
Camilla introducerer slalom
Mandag stod den på instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole, med fokus på planlægning af programmet for første halvdel af 2011. Det kom der en masse konkrete kurser ud af, og også en erkendelse af at der skal yderligere trænerkapacitet til specielt på rallybegynder siden, og at det er vigtigt at vi kan anvise vores kursister en udviklingsvej i kursusudbuddet. Fra hvalp til … dejlig familiehund, rallychampion, lydighedschampion osv. Spændende og krævende at arbejde med dette og få noget sammenhængende til at fungere.
Tirsdag og onsdag kører jeg to indendørs LP-hold, hvor deltagerne udvikler sig rigtigt flot.
Lørdag havde jeg kraftigt overvejet at tage til Herning og heppe på de dygtige ekvipager i årets LP-hund, men nøjedes med at støtte mentalt :-) Susanne Jervin og Maddie opnåede 166 point i LP1, og blev nr. 2 i årets LP1-hund – meget flot og kæmpestort til lykke herfra!
I dag startede jeg med lidt træning af Megan i Jersie, diverse detaljer indenfor rally, herunder højrehandling og vendinger.
Derefter var jeg som sædvanlig hjælpetræner på Camillas unghundehold, som i dag bl.a. arbejdede med target, både til fremsending og til slalom.
Og så havde jeg fornøjelsen at starte et unghundehold, som skal køre fire gange inden julepausen. De fire kommer fra et af Mettes hvalpehold, og hun har gjort det rigtigt godt: fire hvalpe på 4-5 måneder, som jeg havde planlagt et ”normalt” unghundeprogram for. Som blev revideret da der var gået fem minutter af træningen, fordi jeg simpelthen måtte gøre det mere udfordrende!
Så vi fik arbejdet med kontakt, plads, og det første skridt i lineføring. Indkald med afslutning i plads. Dæk fra sit og dæk fra stå. Tandvisning. Introduktion til næseprøve. Og endelig stå. Som jeg skrev til dem i min opsummering efter træningen: bortset fra springet var vi kommet ind på hele LP1-programmet. Et ualmindeligt lovende hold, som jeg glæder mig vildt meget til at arbejde videre med. Jeg håber de alle får lyst til at gå i gang med LP. Det er i øvrigt en border collie, en labrador, en golden retriever og en samojed, så det er bestemt ikke utænkeligt at de får lyst til at arbejde videre. Jeg er kun lidt ærgerlig over at der er 14 dage til næste træningsrunde...
Abonner på:
Opslag (Atom)