fredag den 9. maj 2014

Stilhed før stormen

Bilen pakket til dobbelt rallyprøve

Tirsdag begyndte en ny runde LP-træning hos Susanne. Denne gang udendørs i den lille hyggelige Robinielunden i Glostrup, som vi har fået lov til at bruge af Kommunen.

Susanne er altid velforberedt og der kommer fokus på det, vi har brug for at udvikle. Max og jeg havde fokus på fri ved fod, Han fik virkelig arbejdet med at holde fokus, først kun med naturlige forstyrrelser og så med kraftige forstyrrelser fra Susanne, og det gik bedre og bedre med kontakten.

Allervigtigst: Jeg skal sætte kriterier, så det lykkes. Max bliver ked af det, hvis det ikke lykkes. Han vil så gerne gøre det rigtigt.

Med Lille Bjørn var fokus også på fri ved fod. Jeg skal stole (endnu) mere på ham, holde fokus fremad og forvente at han er der, vhro jeg forventer han skal være. Jeg skal stille krav til ham, for han kan og vil, og huske at belønne fremad, for han hænger mikroskopisk. Vi fik indimellem arbejdet med stort set fuldt FP1-program samt udvalgte LP-øvelser.

Allervigtigst: Han er den diametrale modsætning til Max, han kan en masse, skal udfordres og skal have at vide, at det er mig der bestemmer. Så vil han rigtigt gerne.

Supertræning med begge hunde.

Onsdagens to rallyhold i Osted er fascinerende. Der er stor spredning, men bundniveauer er ganske højt og Anita og jeg arbejder på at udfordre alle deltagerne hver gang. Det er tydeligt, her i anden runde på græs, at hundene har vænnet sig til underlaget, og der er masser af flot kontakt og fine øvelser.
Dessert på B.A.R.

Torsdag gik turen halvplanlagt og alligevel spontant til Malmö, og hvor vi fik en hyggelig middag på B.A.R. med Sandra og Christina. Nyt nordisk køkken fusioneret med fransk brasserie, meget lækkert! Sandra er nu i 38. uge og vi venter spændt på at der sker noget :-)

Planerne om træning i dag endte med at blive til meget lidt træning i haven, der var fokus på at færdiggøre alle papirer til rallyprøverne i morgen samt pakke bilen.

Jeg trøster mig med at Max først skal op ved 12-tiden første gang i morgen, og da jeg skal være på stedet allerede kl. 8 får han nok lejlighed til at brænde noget energi af.

Ingen kommentarer: