lørdag den 27. juni 2009

Dygtig hund – dødkedelig fører II

En vigtig del af mit professionelle arbejde som projektleder er at styre forandringer. Et projekt indebærer normalt, at der skal ske forandringer i den eller de organisationer, som projektet er rettet i mod. Man kan eksempelvis ikke bare komme med et nyt IT-system, og så forvente at de, der anvender systemet, jubler over et nyt system, med andre arbejdsprocesser, andre skærmbilleder, krav til efteruddannelse mv. Så det at forberede organisationen på forandringerne er en selvstændig disciplin indenfor projekter – Change Management.
Det har jeg tænkt en del over de sidste par dage, hvor jeg har reflekteret over mine egne evner som hundetræner.
Jeg synes jeg er kommet frem til flere gode konklusioner – og det forbløffende er, at jeg i princippet kunne være kommet frem til præcis de samme konklusioner for flere måneder siden.
Læsere af denne blog kan sikkert mindes Dygtig hund – dødkedelig fører, hvor jeg bl.a. skrev: ” Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.”
Og det var her det med Change Management fik mig til at tænke i de rette baner. Det er ikke nok at en træner/underviser/projektleder/chef fortæller, at hvis du gør sådan og sådan bliver alting bedre, eller at med det nye IT-system bliver din hverdag simplere. Du er nødt til selv at erkende fordelene.
Og i mit tilfælde var det input fra to ganske særlige personer, som fik mig til at erkende det, som jeg kunne have erkendt og gjort noget ved for flere måneder siden.
Den ene er Yvonne Keeve, som har Kennel Sporty Springers i Tyskland . Vi har aldrig mødt hinanden, men skrevet en del sammen – med baggrund i at hun har en række meget dygtige engelske springer spaniels, som konkurrerer lydighed på højt niveau.
Hun havde forsigtigt kommenteret min blog De to dårligste prøver nogensinde og da jeg svarede positivt fik jeg feedback, der ville noget. Yvonne har givet en væsentlig del af inputtet til konklusionerne i bloggen Eftertænksomhed. En lang mail sluttede med de kloge ord: ”Giv Megan og dig selv en pause, med lad være med at sige at det er pga. hendes personlighed, der er problemer – det er altid os der ikke har haft øje for hvilken hund vi har, og hvad den har brug for.”
Det er vildt flot set, og vidunderligt at Yvonne vil skrive det til en næsten fremmed. Tusind tak, Yvonne!!
Den anden særlig person er Johanna Allanach. Meget apropos mødtes vi første gang på Helle Damkjærs kursus hos Charlotte Lyngholm, som overskriften på denne blog stammer fra. Vi var superduo på Chicken Camp i maj. Og så så hun min prøve med Megan i Kastrup den 20. juni.
Jeg skrev med hende om noget helt andet efter prøven, og hun svarede bl.a. ”… Og jeg har læst din blog for et øjeblik siden og har et par kommentarer….hvis du ikke gider læse dem kan du trykke delete for resten af mailen. … Og….så synes jeg ikke at du skal pensionere Megan. Har du overvejet at fortsætte med hende i klasse 3? Hun er alt for god en hund til at pensioneres på nuværende tidspunkt. Hvis du har lyst kan vi evt. mødes og jeg kan give dig lidt tips og ideer :-)” Selvfølgelig slettede jeg ikke mailen, og naturligvis tog jeg imod det flotte tilbud om at mødes! Jeg havde oven i købet fået lov til at tage Katrine og Laika med, og vi fik næsten to timers meget spændende træning.
Hvis jeg skal starte med konklusionen: Johanna sagde, at sådan som jeg normalt er som fører, ville jeg ikke kunne få nogen af hendes hunde til at arbejde; sådan som jeg var som fører i går, ville jeg kunne få alle hendes hunde til at arbejde. Det er ærlig snak, som jeg kan forholde mig til, og deraf bloggens overskrift.
Vi trænede godt halvanden time, det var over 20 grader, så vi holdt naturligvis pauser indimellem. Men Megan arbejdede glad hele tiden, når hun var på, og hun var træt på en god måde, da vi var færdige.
Det vi arbejdede med var helt basale øvelser, som ville være perfekte for en hvalp, men som er et missing link i min træning med Megan. Nogle få stikord:
  • Indlæring af hurtig dæk som en leg, hvor hunden skal springe over den siddende førers udstrakte ben, og dække efter springet
  • Indlæring af dækfasthed ved at hunden trækkes i halsbånd og i line (øges til tøjsnor) og belønnes for at fastholde dækken
  • Indlæring af energi og præcision i pladsen ved at kaste godbid for at få hunden væk, og derefter belønne hunden for at komme hurtigt i plads
  • Puppy recall, hvor føreren, hvis hunde slipper kontakten under fri ved fod, bakker, får hundens kontakt, og derefter vender og fortsætter fri ved fod. Helt som fri ved fod indlæres hos hvalpe.
  • Variation af førerarbejdet/distraktioner under fri ved fod. Fx gaggede gangarter, hænderne over hovedet osv., så hunden vænner sig at føreren kan være underlig, og skaber forandring hele tiden, så en konkurrence fri ved fod bliver simpel. Stille 5 pinde op og gå fri ved fod rundt om dem. Smide pinde på jorden og gå fri ved fod over dem. Osv. osv. Alt sammen for at skabe forandring, udfordre hunden, gøre øvelsen varieret for fører og hund. Og dermed sjovere at træne. Og lettere at gennemføre til prøve.

Og så fik jeg også nogle gode tips i øvrigt. Specielt vil jeg nævne dette: de fleste, som har trænet sammen med Megan, har oplevet at hun er meget madglad, og meget gerne opsøger andres træningstasker for at finde godbidder. Det har jeg forsøgt at stoppe med negative kommentarer. Det er (naturligvis) forkert: det er Megan, som tilbyder adfærd, og det vil jeg jo gerne have. Det er bare ikke den form for adfærd, jeg er ude efter, så jeg skal bare ganske roligt lukke tasken, så Megan ikke har adgang til den, og så gå videre med træningen.
Og så fik jeg lige nogle gode tips til selve det at aflevere godbidden, så også det blev sjovt for hunden.
Jeg trænede kort i går aftes, og nogle få, korte gange i dag i haven, og jeg skal da love for at jeg selv har fået en ganske ny energi i træningen, og underligt nok er Megan livet gevaldigt op :-)
Hun er nok ikke helt pensionsklar endnu!

Tusind tak Johanna!

3 kommentarer:

Johanna sagde ...

SÅDAN :o) du har hørt godt efter !!!! ;o)

Paul sagde ...

Tak! Jeg synes det var en fantastisk omgang træning, og Megan er ganske enig :-)))

Mette sagde ...

Dejligt at høre Paul, at du er på banen igen ;-)

Og helt rigtigt havd din tyske veninde siger. Det er så nemt bare at sige, hunden duer ikke, jeg må ha en bordercollie. Men tro mig, der skal arbejdes ligeså meget med dem.