Chicken camp, workshop 2 og 3, dag 4

Den indledede spørgesession drejer sig mest om Behavioural economics (som jeg kort omtalte i går), og om vigtigheden af at tænke over hvad man træner som kæder; en adfærd har en begyndelse, en midte og en afslutning, og i fx et agilityprogram kan midten i den enkelte øvelse godt være trænet som en kæde, men begyndelsen og afslutningen skal ikke indgå i den, fordi de kan variere – man kommer fra en vilkårlig anden øvelse i en vilkårlig vinkel fx.
Dagens teoretiske indlæg handler bl.a. om:

• Ændring af forstærkningsværdi, typisk reduktion af den, ved at vente (tiden er reduktionsfaktor), og ved at der opstår mulighed for anden adfærd inden belønningen. Ét sted hvor det kan udnyttes konstruktivt er hvis man får klikket forkert, så kan man belønne så hønen skal flytte sig for at få godbidden.
• Om forskel mellem traditionel træning og klikkertræning
• Om det at træffe valg, både for hønen/hunden etc. og træneren
• Om momentum i adfærd, hvor vedholdende er den, hvis man ikke længere forstærker den.

Formiddagen udgør sidste del af cueing del af kurset. De, der endnu ikke har fået deres ene høne evalueret, skal forsøge at nå dette, men vi andre træner videre med at få de evaluerede høns til at danse rundt, de andre til at få trukket tiden før de hakker når laserlyset tændes.
Min unge høne får aldrig lært at reagere entydigt på signalet, dens hakkeadfærd uden signal er bare for stærk. Jeg får at vide, at jeg gør alt det rigtige i forhold til hønen, men resultatet er magert :-(
Den gamle høne får jeg lært at snurre nogenlunde pænt med targetstick.

Efter frokost går vi i gang med kriteriedelen af kurset. Der er to slutøvelser.
I den ene skal hønen gå to gang rundt om to (røde) kegler placeret i hver sin ende af bordet. Træneren må kun stå ved den ene ende, og al træning må også kun ske derfra.
I den anden skal hønen gå to gange i ottetal mellem to (gule) kegler placeret i hver sin ende af bordet.
Vi skal beslutte hvilken høne vi vil bruge til hvilken af de to opgaver, og jeg vælger min unge til den med de røde kegler, som skulle være den letteste af de to. Vi får nu timeslots på 44 minutter, indenfor dette er der 10 minutter til mig, 10 minutter til Cecilia, 10 minutter til mig og 10 minutter til Cecilia, samt tid til at bytte. Indenfor hvert 10 minutters slot skal vi selv planlægge hvad vi vil.
I første 44 minutters slot skal den valgte høne træne på de røde kegler, den anden fortsætter der hvor den er kommet til med gamle øvelser. Som Bob Bailey siger: ”Only screw one chicken up at a time”; hvis (når) vi begår fejl, er der ingen grund til at udføre dem på begge høns på en gang.
Senere på eftermiddagen får vi lov til at gå i gang med den anden høne på de gule kegler.
Et af Bob Baileys mange vigtige lærepunkter er at iagttage hønen, for at finde ud af hvad den kan. Og i løbet af nogle runder ser Cecilia, at min gamle høne meget gerne vil gå rundt om begge keglerne, og yes, da jeg prøver det af, ser det bestemt ud som noget den har prøvet før. Så jeg laver et swap (det må vi godt i dag), og den gamle høne kommer på de røde kegler, den nye på de gule.
Hvordan det spænder af, må de næste dag vise :-)
Lidt videoklip fra dagen, og for en gangs skyld uden hønsetræning. Der er efterlyst billeder af kursusstedet, så her kommer de:

Chicken camp, workshop 2 og 3, dag 3

Efter den indledede spørgesession skal vi træne med makker som høne, fordi Bob Bailey mener vi generelt ikke er skarpe nok til at sætte kriterier, når vi klikker hønsene. Det er meget lærerigt at skulle ”tænke som en høne”, og at skulle klikke en makker der optræder som høne – og hundesvært. Begrundelsen er enkel nok: ”You can’t take the chicken home. You can bring your skills.” Så vi skal bare lære at iagttage, at time osv.
Dagens teoretiske indlæg handler bl.a. om:

• Behavioural economics, bl.a. om hvordan samme belønning (fx godbid) kan have forskellig værdi, afhængig af hvor og hvordan den præsenteres for dyret. Hvis den leveres på stedet har den større værdi, end hvis dyret skal flytte sig. Og det udnytter man selvfølgelig som træner, hvis man belønner for noget der ikke er helt som ønsket – ved at præsentere et andet sted (som trækker dyret i den ønskede retning i forhold til den ønskede placering), får belønningen mindre værdi, og dyret vil naturligt søge mod det sted, hvor der skal arbejdes mindst muligt for at få belønningen.
• Jackpot har ikke værdi for dyret, men Bob Bailey ser alligevel positivt på begrebet, fordi det kan forstærke føreren betydeligt, og det er jo også ret vigtigt!
• Måder at få adfærd frem på, herunder at det er en myte at en shaped adfærd er stærkere end en lokket. Adfærd er adfærd, og den stærkeste adfærd er den, der er mest forstærket, uanset hvordan den er fremkommet.
• Om at analysere adfærd
• Og om tiden mellem den ønskede adfærd, den sekundære forstærker og den primære forstærker, og hvad der kan opstå i den periode, som også bliver forstærket.

Træningen skrider godt fremad, og lige over frokost får først jeg, siden Cecilia vores gamle høns evalueret, og de består prøven. De skal nu resten af cueing kurset (det slutter til frokost i morgen), arbejde med at lære at dreje rundt på stedet. De unge høns arbejder vi stadig med; hos min er der stadig udpræget prikkeadfærd uden cue, så jeg har får virkelig arbejdet med at iagttage adfærd, for at kunne time præcist hvornår laserstrålen skal tændes.
Lidt videoklip fra dagen:



Jeg har helt glemt at fortælle, at jeg har fundet en håndfuld asiatiske spisesteder i Borlänge centrum, og det har resulteret i middage:

• Mandag på Thai & Sushi, en lækker wokret med rejer og kylling
• Tirsdag på China Garden, spid med kinarejer i jordnøddesovs, samt en anderet
• Onsdag på Dala Indiskt Kök, hvor jeg fik ugens hidtil bedste måltid: Dala Indisk Mixed Special (Samosa, grillede kinarejer, lam og kylling)

Chicken camp, workshop 2 og 3, dag 2

Dagene starter fast med fri spørgetid, som i dag kun nåede et spørgsmål, nemlig om logning (keeping records). Nøglepunkterne er følgende:

• Præcis beskrivelse af målet = den ønskede adfærd
• Præcis beskrivelse af processen = hvilke trin skal gennemføres (og hvordan) for at nå målet
• Tjekpunkter, så det kan konstateres om et punkt lykkes eller ej under træningen

Målet er at træningen bliver helt fokuseret på at træne. Ikke tænke, planlægge, notere eller andet uvedkommende.
Dagens teoretiske indlæg er meget detaljerede om hvornår signaler skal introduceres, med masser af eksempler på det vi gør rigtigt og ikke mindst forkert i vores træning i den ret enkle øvelse: prik på et target når et rødt laserlys tændes. Som det kan ses af videoklippet nedenfor er der en del udfordringer i dette, så vi træner en del mechanical skills, bl.a. med makker som høne: vi tænder lygten, makker/høne hakker i target, vi klikker, belønner bagved hønen (den skal væk fra target) og slukker laserlyset når hønen får godbidden. Og alt sammen indenfor ganske få sekunder.
Vi taler om mange forskellige former for signaler, og får et generelt råd, som jeg har noteret mig som specielt interessant. Indøv adfærd med et andet signal, end det endelige. Når hunden (eller hvad man nu træner med) så udfører adfærden på det pågældende signal, skiftes signalet ud med det endelige. Så vi eventuelle dårligdomme, som det oprindelige signal er belastet af, ikke følge med over. Det er selvfølgelig almindeligt kendt, at man kan skifte signaler ud, men at have det som strategi er nyt for mig.
Endelig er der teori om værdien af forstærkere, samt præsentation af forstærkere. I vores aktuelle træning er sidstnævnte essentielt, da vi kun har klikket og præsentation at gøre godt med.
På træningssiden arbejder vi videre med vores to høns. Min nye høne (nr. 180) er nu temmelig sikker på at prikke på lyssignalet, nu skal tiden strækkes. Min gamle høne (nr. 5) har jeg nu på ventetider mellem 5 og 9 sekunder (hvor der ikke er lyssignal), og jeg troede jeg var klar til eksamen, som består i: hønen sættes, på tegn fra Bob tændes lyset, hønen prikker på target, lyset slukkes, dette gentages, og tredje gang lyset tændes må man belønne. Som man også kan se af videoklippet var jeg ikke klar endnu.

Chicken camp, workshop 2 og 3, dag 1

Officiel titel på kurset: “Bob & Marian Bailey. Cueing/Criteria. Operant Conditioning Workshop. Chicken Camp.” Dette kursus var oprindelig to 5-dages kurser i henholdsvis Cueing og Criteria. Det har en periode været slået sammen til ét 7-dages kursus, men det er næstsidste gang det afholdes som sådan; når Bob Bailey stopper som underviser i løbet af 2010 bliver det igen 2 kurser.
Det samlede forløb i den udgave jeg har tilmeldt mig består således af følgende kurser:

• 1. Introduction/discrimination (5 dage maj i år). Med fokus på mekaniske færdigheder og at få adfærd.
• 2/3. Cueing/Criteria (denne uge). Sætte signaler på adfærd, så adfærden kan kontrolleres. Sætter kriterier = træffe beslutninger.
• 4. Chaining (5 dage til maj næste år). Sætte adfærd sammen i forløb, opdele, danne nye kæder.
• 5. Teaching (5 dage til maj næste år). Kommunikere til andre hvordan de skal træne.

Som sagt er det sidste gang Bob Bailey afholder disse kurser, så jeg er bare lykkelig for at jeg har fået mulighed for at deltage.
På dette hold er vi 12 deltagere, heraf 6 gengangere fra det første kursus i maj. Det er igen meget internationalt med svenskere, nordmænd, en englænder, amerikanere, hollændere og mig.
Jeg danner par med Cecilia fra Sverige, som har en 6½ måneders datter Emma med; for en sand entusiast er det intet problem :-)
Til de særligt interesserede kan jeg oplyse, at Bob har det godt. Han gennemgik en større hjerteoperation 3 uger før kurset i maj, som han gennemførte på trods af at hans læge frarådede det. Han siger at han er blevet garanteret mindst 10 år til :-)
På teorisiden har vi fået en meget hurtigt repetition af det første kursus og er igen blevet mindet om fundamentale forhold som:

• Training is a mechanical skill
• Reinforcing behaviour we don’t want can be worse than not reinforcing behaviour we do want
• What you see is what you get
• Think less, see more: the question is “What do you see?” not “What do you think you see?”
• The question is: “What is the animal doing?” not “What do you think the animal is doing?”

Ikke mindst har vi talt meget om at forstærkning er en proces, ikke en hændelse. I daglig tale: vi forstærker alt fra klikket til godbidden er slugt. Og det er helt afgørende for vores gennemførelse af træningen på kurset, at vi erkender dette, fordi vi ellers ikke kan opnå den adfærd vi er ude efter – se fx klippet med Bob Bailey (link nedenfor).
Og så har vi taget hul på teorien om cueing..
På færdighedssiden har vi fået en hurtig genopfriskning af de mekaniske færdigheder, vi har valgt to høns, en gammel (trænet) og en næsten ny (har været på bord, men knapt betinget på klikker). Vi skal igennem introduktionsopgaver med at de klikker på forskellige targets, og målet for den første større opgave er at én af hønsene (formentlig den garvede) med en laserlysstråle som signal skal prikke på et target (se opstilling på videoen).
Vi kørte fra kl. 9 til næste 17:45 – det er rigtigt dejligt at være tilbage igen!
Lidt klip fra dag 1. Og skal for god ordens skyld gentage, at Bob Bailey opmuntrer til at vi videooptager hans undervisning – og vores egen træning i det hele taget – og synes det er mistænkeligt hvis undervisere ikke tillader dette!
Fortsættelse følger.

Weekenden før Chicken camp del 2 og 3

I går (25. juli) havde nørdklubben (dem med generalprøver på lydighedsprøver) endnu et vellykket arrangement, denne gang i Viby. 3 LP1’er, 2 LP2’er og 6 LP3’er, fuldstændigt prøveagtigt, med korrekt opstillet ring, dommertelt, dommer, ringsekretær, tilskuere, almindelig forvirring. Det er for fører og hund en 99,9 % rigtig prøve! De sidste 0,1 % dækker over, at man selvfølgelig kan aftale at man vil ændre kriterier i en øvelse, springe øvelser over, eller bevidst gøre noget i en øvelse for at afprøve noget eller hjælpe hunden.
Jeg havde fx aftalt med Charlotte Lia, som dømte fællesøvelser samt Megan og mig i LP3, at hun skulle stoppe Megan hvis hun gik i fællesøvelserne, og belønne hende. Og da Megan, desværre som hun plejer, rejste sig fra fællesdækken i det øjeblik jeg gik i skjul, var Charlotte på plette, lagde hende ned, og gav hende 4-5 strategiske belønninger, så hun (forhåbentlig) synes det er rart at ligge i stedet for at gå ud til mig.
I fællesdæk lagde Megan sig efter 12 sekunder, men det var positivt at hun ikke gik med, som hun gjorde sidst vi var oppe. Den samlede bedømmelse:

Fællesdæk: (0) H rejser sig efter F går. [Lia dækker hende af belønner cirka 5 gange i de 4 min er i skjul.]
Sid i gruppe: (0) H lægger sig efter 12 sek.
Fri ved fod: (6) H hænger en del. Savner glæde og energi. F støtter godt. [Det er med gagget gang osv, men først i sidste halvdel kommer der lidt god energi ind]
Stillingsskift: (8) H flytter sig næsten en hundelængde. Flotte skift. 1 ekstra kommando. [specielt stå-sit koster meget]
Apport udlagt: (7) H hænger i vending til kegle. Lidt modstræbende ud. Pænt tilbage. Skæv plads + ekstra kommando. [H drejer rigtig vej, hvilket var min prioritet]
Springapportering: (0) H tager ikke tilbagespring. [to gange kikset, så flytter jeg spring, og H løber stadig udenom. Mads Møller om igen – der var noget ved hans spring, eller placeringen af det, Megan ikke kunne lide)]
Stå, sid, dæk: (9) H mister en pos. Ellers nydeligt. [mister sit, jeg synes H hænger lidt]
Indkald med stå: (9,5) Nydeligt. [rigtigt godt]
Fremsending: (9,5) 1 ekstra kommando, ellers nydeligt. [forpoter rører kant, ekstra kommando til plads til sidst]
Næseprøve: (10) Smukt.
Helhedsindtryk (8,5) 180 p, 3. pr. Dejlig H som mangler den sidste sikkerhed i øvelserne samt lidt mere arbejdsglæde. F støtter sin H godt og skal huske selv at virke mere glad. Det smitter af på H.
Springapporteringen skulle jeg selvfølgelig prøve hjemme i haven, og der var ikke problemer. Det er hendes måske mest sikre øvelse, og det var noget skidt at hun ikke sprang tilbage.

I dag (26. juli) gik turen så til Borlänge. Chicken camp del 2 og 3 begynder i morgen (27. juli), og jeg er igen indlogeret på Buskåkers Gästgifvargård.
Jeg tjekkede straks den trådløse netforbindelse, og den var svag men duede – men er åbenbart ikke helt stabil. Mens dette skrives er der således ingen forbindelse, så jeg véd ikke hvornår jeg kan lægge det ud :-(
Efter at have tjekket ind kørte jeg til byen for at få noget aftensmad, og ville meget fantasifuldt spise på den italienske, som var stamrestauranten til chicken camp del 1. Den har ferielukket til på fredag :-(
Så kørte jeg et par hundrede meter længere og parkerede i centrum, lige ved Jussi Bjørling museet, selvfølgelig har Borlänge sådan et, jeg skal huske at besøge det. Jeg gik lidt rundt i gågaderne, der var godt noget ikke meget liv. Jeg fandt en kinesisk restaurant, China Garden, og da jeg elsker kinesisk mad var det et glimrende alternativ. For den fyrstelige sum af 184 SEK fik jeg en forårsrulle, chop suey med (mange) store rejer og to flasker Ramlösa.

Tilbage på værelset fik jeg lige rigget elektronikken til og ryddet op på camcorderens harddisk. Så nu er alt klar til en spændende uge med Bob Bailey!
Hvis teknikken og netforbindelsen vil, kan I følge med her i løbet af ugen.

Den første ferieuge

Lørdag den 18. juli
var jeg tilskuer ved Chesapeake Bay Retrievers Lydighedsprøve. Det er Charlotte Lia der arrangerer det, og så fungerer det hele så det er en fornøjelse.
Det er dejligt afslappende bare at komme og se på, og der var mange flotte præstationer. Jeg synes jeg specielt vil fremhæve tre træningskammerater:

• Catja og hendes skønne Rhodesian Ridgeback Zazu havde på dagen besluttet at skifte fra LP1 til LP2, og var en skøn oplevelse. De fik en 3. pr., som jeg tror var mere end Catja havde forventet på forhånd. Men først og fremmest fik vi oplevet hvordan Catja og Zazu arbejder sammen når Catja slapper af og er glad. Se fx denne morsomme næseprøve, som de desværre ikke fik point for, men det betyder intet
• Susanne Jervin er ganske ny i lydighedssammenhæng, men er allerede nået langt med sine engelske springer spaniels Kellie (som venter hvalpe om nogle få dage), og Maddie. Maddie havde hun til sin 2. LP-prøve efter 4 måneders LP-træning og fik 174 point, 10 i helhedsindtryk og en masse velfortjent ros af Erling Olsen. De blev samtidig 1. vinder. De skal nok nå langt i LP, og det glæder jeg mig meget til at følge.
• Men for mig var dagens højdepunkt ubetinget Susanne Bach & Tulles LP3! Jeg så dem i Lyngby for 14 dage siden, og det var altså næsten ikke til at kende i dag. Det var bare så tydeligt, at det var DERES dag. Fællesøvelserne fungerede. Fri ved fod (7½), var med en meget mere afslappet og fokuseret Susanne end jeg kan mindes, og så gik det slag i slag. Indkald med stå var lige i øjet. Fremsending i øjet. Og næseprøven var bare sikker som sædvanlig. Vi var overhovedet ikke i tvivl om at den 1. præmie var hjemme, og at det så blev til 3.v. var bare ekstra bonus. Megan og jeg har været til mange konkurrencer sammen med Tulle og Susanne, og det er bare fantastisk så godt de to har udviklet sig sammen, og det er bare så fortjent at 1. præmien endelig kom i hus.

Dagen efter fik Susanne Jervin og Maddie 172 point og Susanne Bach og Tulle deres anden 2. pr.

Søndag den 19. juli
Der var 2 x 15 minutters træning i haven.
Der var skruet op for blusset med små Frolich og noget Cesars med kylling, og hold da op en performance. Megan dansede om keglerne i fri ved fod og holdt superkontakt hele vejen. Lavede en perfekt springapportering. To flotte indkald, hvor jeg stod på Cesar-bakken (tak Hanna), fuldt knald på. En perfekt sit under gang. Nogle super 15 m stillingsskift hvor Cesar-bakken stod på stolpe bag ved Megan, og hun flyttede ikke bagbenene ud af stedet i dæk-stå og dæk-sit-stå. Lidt dirigeret apportering gik også fint (kun venstre i dag). Så gik der koks i bakkeøvelsen, det var dårligt førerarbejde, så vi tog lige en perfekt sit under gang for at slutte med en succes.
Så blev det Lille Bjørns tur, og det startede fantastisk med superflot følge, gode vendinger, og nogle rigtigt gode to-skridts og på stedet vendinger i fri ved fod. Så et superflot frem/tilbagespring.
Så skulle vi prøve apportering, en gammel favoritøvelse. Han bliver flot siddende da jeg kaster apporten, flot udløb, tager apport, og løber så hen mod bordet med godbidder og remedier og smider apport. Han er derefter ikke interesseret i apporten. Jeg får til sidst leget lidt med apport for at få ham til at tage den, og to gange sætter han sig med den, men smider da jeg vil tage den.
Fremsendingen er også en øvelse der har fungeret bedre. Jeg prøver at lege med favoritrebet ude i feltet, men ender med at jeg måtte lægge target (en sten, som bliver introduceret midt i det hele), men der er slet ikke entusiasme i hans udløb.
Så kommer der en pæn stå under gang, to pæne LP1 indkald og nogle gode dæk-stå og sit-dæk.
Det ligner ikke noget på LP2-niveau må jeg dog konstatere, og han er afmeldt de to prøver, han var tilmeldt senere i år.
Derefter tog Kirsten og jeg til København og fik en fantastisk brunch på LêLê Nhà Hàng.
Senere på dagen cyklede jeg en hyggelig tur med Megan. Det plejer at være Kirstens domæne, men i ferietiden har jeg ”fået lov”, og det er helt nostalgisk at cykle den tur, som jeg har cyklet så mange gange med Emmy.

Mandag den 20. juli
Herlig træning i Jersie med Katrine, Camilla og Anita. Jeg havde Megan med, og igen med mini Frolic og Cesars.

• Fri ved fod gik igen fantastisk. Det kan godt være det aldrig bliver min og Megans favoritøvelse, men nogen gange tror jeg faktisk det e tæt på – og dette var en af gangene.
  Katrine er prøveleder i Sid i gruppe, og belønner Megan strategisk undervejs, og det fungerer! (Tak Johanna for tippet).
• Fællesdækken er med Camilla som prøveleder, og jeg er i skjul i 2 minutter. Der belønnes igen strategisk, og da øvelsen er slut løber Megan hen til Camilla :-)
• Så er der en næsten normal LP2 højreapportering, afvigelsen er at jeg går gagget ud til keglen med Megan, til gengæld bliver øvelsen superflot!
• To perfekte dæk under gang og et flot stå-dæk stillingsskift fra 15 meter, og en meget glad hund! Og en meget tilfreds fører.

Tirsdag den 21. juli
Lidt morgenmad på Café Europa, 3 timers kanalrundfart, lidt godt at spise og drikke på Villa Vino, og hjem og slappe af. Herlig feriedag.

Onsdag den 22. juli
Den står på oprydning i garagen, men der bliver trænet farvediskriminering med Lille Bjørn og Megan og jeg cykler en dejlig tur sidst på eftermiddagen.

Torsdag den 23. juli
Det var bare noget af det bedste træning jeg har haft! Herligt.
Der var kommet tre afbud til træningen hos Fru Hansen, så vi var fire: Vibeke & Julie, Per & Sille, Camilla & Emma og jeg med Megan.

• Opvarmningen med fri ved fod gik fantastisk, super kontakt hele tiden og nogle flotte vendinger.
• Fællesdækken blev gennemført i to omgange. Først dirigerede jeg Camilla & Emma og mig selv. Camilla var i skjul, jeg stod fremme. Jeg belønnede efter 2:10 og vi sluttede efter 5:10. Der var bare totalt ro over Megan.
  Derefter var Camilla prøveleder for os andre. Jeg gik i skjul, og klikke efter 5, 35 og 65 sekunder og 100 sekunder og blev kaldt frem efter 2 minutter. Det efter 65 sekunder var ikke planlagt, men Camilla signalerede at det var godt, for der var en del uro da de to andre kom ind, og Megan reagerede ikke på det.
• En perfekt stå under gang.
• Fri ved fod omkring tre kegler, hvor vi snor os på snedig vis inkl. to 360 graders runder høje og venstre om, og superkontakt.
• En perfekt sit under gang.
• To rigtigt flotte stillingsskift: dæt-sit og dæk-stå på 15 meter.
• To flotte LP1 indkald (ja, der er Cesars i vente = supertempo). Jeg kalder det LP1 indkald, fordi det kun drejer sig om at få tempo på. Stopper træner vi kun ved festlige lejligheder = prøver.
• Så træner vi noget fremsending til kegle (hmm, den skulle lige genopfriskes), og laver derefter perfekt LP3 fremsending (kun fremsendingen).
• Og endelig slutter vi med noget dirigeret apportering, kun med succesrate på 50 %, men jeg får stoppet de forkerte vendinger prompte, og vi slutter med to flotte venstre apporter.

Og så blev dette også dagen hvor jeg skulle finde ud af efterårets træning. Og pt. er det endt med at jeg stopper med Lille Bjørn hos Charlotte/Emilie Lyngholm. Og Megan er jeg i tænkeboks med; men pilen peger på formiddagstræning hos Charlotte om mandagen.

Ferie!

Så er der dømt 25 dages ferie!
Der er ikke ret meget der er planlagt formelt. Men selvfølgelig er der kurserne med Bob Bailey 27. juli – 2. august (Cueing/Criteria), mit eget foredrag ”Introduktion til klikkertræning” 6. august samt en weekend i Stockholm med Kirsten 7.-9. august.
Der er ikke de store træningsplaner med hundene, men jeg har fået lusket mig ind på et engelsk springer spaniel hold torsdag aften, og i går var jeg med for første gang til noget hyggelig træning med Vibeke & Julie, Anne & Solo, Susanne & Maddie samt Camilla & Emma. Jeg havde selv Megan med, og det er godt nok ikke hverdagskost at træne med 4 engelske springere :-)
Hvordan gik det? Hmmm, jeg har skrevet dette som konklusion i træningsloggen ”Godt at træne nyt sted, men jeg skal virkelig anstrenge mig for at være sjov for Megan, og når jeg er det kører det jo fint.”
Da jeg virkelig gjorde mig umage med: fri ved fod, sid under gang og indkald - gik flot. Da jeg ikke gjorde mig så meget umage blev det noget rod: stillingsskift, sid i gruppe og apport udlagt.
Jeg har stadig ikke helt luret, hvordan jeg ikke gør mig umage nok – jeg kan bare konstatere at det sker. Til sidst ville Megan godt tage stillingsskiftet dæk-stå på 15 m, men da jeg startede med øvelsen måtte jeg gå fra 15 til 10 til xx til 2 meter før hun tog positionen???
Sid i gruppe lavede vi samtidig med de andres fællesdæk, bortset fra at Megan havde lagt sig inden jeg kom ud. Da Megan blev sat af til sidst, da jeg skulle tale med de andre, var der ikke noget problem med at sidde et minut.
I den dirigerede apport var jeg ikke hurtig nok i første forsøg, for jeg skal jo stoppe Megan i det øjeblik hun drejer forkert, fx med uret når det er en højre apport. De to næste gange gik det fint, dvs. hun vendte rigtigt.
I dag har der været meget lidt træning med Lille Bjørn og ingen med Megan.
Men til gengæld har vores søn Christian fået ryddet op i garagen (der har været rotter), og vi har været på miljøstationen 2 gange med affald.
Og så fik vi lige klaret en lækker frokost, rødspætte med persilleolie:

Og en fantastisk aftensmad, krabbeklør:
I morgen tager vi til Næstved og hepper på nogle af træningskammeraterne, som skal op i LP1 og LP3.

Farvediskrimination – eller er vores hunde ligeså kloge som høns?

Vi var i Roskilde i dag og handle og jeg opdagede at legetøjsforretningen Ønskeleg havde ophørsudsalg, 50 % rabat på alle varer. Jeg fandt lige det jeg drømte om, en æske med 18 plasticfigurer i fire forskellige farver. Det er fra italienske Quercetti, hedder Geokid primincastri, og er tænkt som legetøj til børn fra 12 måneder til at træne deres motorik og kreativitet: man kan samle figurerne i kæder og bruge sin fantasi til at få alt muligt ud af dem.
Jeg skulle naturligvis bruge dem til at træne farvediskrimination med hundene og endelig få svar på det påtrængende spørgsmål: Hvordan ville Otto, Megan og Lille Bjørn klare sig sammenlignet med Anna og Bella, mine to høns fra chicken camp?
Jeg trænede en runde med Megan og Lille Bjørn først på eftermiddagen og en runde med alle tre hunde i aftes.
For at gøre det nemt for mig selv at huske bestemte jeg at den røde figur var hot target for alle hundene.
Otto har aldrig forstået det med at klikket betyder at hans adfærd bliver belønnet. Han tror det betyder godbid, og selvom han fik 10-12 klik/godbid for at berøre den røde figur med snude eller pote kom der aldrig noget systematisk ind i det. Han satte sig og peb indimellem, lavede noget flot bakning, men vi kom aldrig så langt at jeg kunne introducere en anden farve.
Megan gik det noget bedre med. Efter nogle klik/godbid for den røde, kom der også en blå og gul i spil, og jeg troede hun havde fanget ideen med det samme. Men så gik hun i stå, der kom lange pauser hvor hun bare stirrede på mig og tilbød dæk. Jeg flyttede lidt på figurerne, og fik sluttet af med nogle klik på den røde.
Om aftenen gik det lidt bedre, men stadig med pauser, og indimellem rørte hun også den blå og den gule figur. Vi er ikke klar til at rykke videre.
Lille Bjørn var – ikke overraskende – den kvikkeste. Han forstod straks det med at den røde gav belønning. Så kom gul og blå frem, og han opdagede meget hurtigt, at de ikke gav bonus, kun den røde. Så kom den grønne også ned, og der havde jeg ikke været smart nok: den var oval og kunne dermed rulle, og så løb Lille Bjørn pludselig og legede med den, til jeg fik byttet mig til den for en godbid. Med rød, gul og blå begyndte jeg at flytte på figurerne, og Lille Bjørn var helt sikker i at vælge den røde.
Om aftenen hævede jeg kriterierne: jeg startede med rød, gul, blå – men så kom der en ekstra gul og blå, og så en ekstra rød. Ingen problemer. Der blev rokeret en del, men ingen problemer. Som afslutning satte jeg alle 18 figurer, heraf fire røde, sammen i en ring, og lagde den på gulvet, og Lille Bjørn duttede meget præcist på de røde (som naturligvis var fordelt), når jeg flyttede på ringen. Super!
I morgen begynder jeg så at fjerne den røde ind imellem.
Jeg er lidt skuffet over at Megan ikke er så smart som Anna og Bella (men de var nu også gode!), men bestemt ikke overrasket over hvor kvik Lille Bjørn er :-)

Sommerpause?!

Den officielle træning holder sommerpause, de fleste træningsmakkere holder ferie, der er travlt på arbejde – så der har været lidt stille træningsmæssigt.
Og så kom Sissel-Jo Gazans ”Dinosaurens fjer” også lige ind fra venstre :-) og ”kostede” en aften!
Lille Bjørn har jeg et lidt uafklaret forhold til – altså hvordan jeg vil arbejde med ham. Først og fremmest har jeg jo lyst til lydighed, men der SKAL andre boller på supper hvis han skal være med, så i dag købte jeg Suellen Daintys ”Leg med din hund” og har besluttet at arbejde med en masse af øvelser fra bogen med Lille Bjørn.
Vi har trænet en lille smule LP i løbet af ugen, men i onsdags støvede jeg kassen med rallyskilte af, stillede en begynderbane op, og så gik Kirsten den igennem to gange med Lille Bjørn. Og det gik supergodt.
Så den nærliggende konklusion er – surprise surprise – at bare træningen er varieret så er Lille Bjørn på!
Det samme gælder naturligvis Megan, så nu står det på ganske korte træningspas (max 10 minutter), masser af variation (=uforudsigelighed) og Megan er livet gevaldigt op :-)
I mandags trænede vi dirigering med godbidder i madskåle, og Megan gik rigtigt på alle 4 dirigeringer, og vendte rigtigt hver gang: med uret til venstre apport, og mod uret ved højreapport – super.
Onsdag blev Lille Bjørns rallybegynderbane naturligvis testet af Megan, to gange, og det gik forrygende. Fantastisk træning af fri ved fod, og jeg fandt ud af at 1-2-3 skridt baglæns er det vist ret længe siden vi har prøvet ...
Torsdag trænede vi næseprøve, udlagt apport og fri ved fod:

• Næseprøven var lagt så Megan skulle søge væk fra mig: Kegle, tre neutrale pinde, kegle, to neutrale pinde, kegle, en neutral pind, pind med fært. 1:gang løb Megan ned i den fjerneste ende og tog den rigtige pind – jeg er ikke sikker på der var nogen diskriminering fra hendes side. 2. gang flyttede jeg pinden med fært så den lå mellem kegle 2 og 3, Megan blev sendt ud, og begyndte at tage tilfældige pinde, og øvelsen blev afbrudt. 3: Så prøvede vi igen, og så kom der et flot søg, og afhentning mv. Interessant som det afvigende mønster resulterer i at Megan blive forvirret (tak Johanna!), jeg skal arbejde meget mere med variation her, så Megan finder ud af at hun SKAL bruge sin næse.
• Dirigering igen med madskålen og det fungerede igen perfekt alle 4 gange – og ja, mønsteret er varieret i forhold til ovenstående (mandag)
• Fri ved fod er igen med sjov og pjat, og jeg tror virkelig Megan har fanget at det ikke er den ”normale” kedelige konkurrence fri ved fod, men noget sjovt, hvor far gør underlige ting indimellem, så jeg må hellere holde øje med ham. Og så er der også en del godbidder at hente.

Og i dag havde vi så en super 10 minutters træning i Jersie – jeg tror vi var på arealet måske en halv time, men træningen varede 10 minutter og var bare succes på succes.

• Til fri ved fod havde jeg lagt kegler ud med 3-5 meter afstand, og gik fri ved fod mellem dem, med skiftevis højre og venstre om keglerne (360 grader). Der var bare super kontakt, kun lidt hæng ved belønningerne, og Megan var hurtigt tilbage igen bagefter.
• Til fremsendingen havde jeg planlagt en fuld LP3 fra 25 meter. Og det gik perfekt. Godt tempo i udløb. Afdæknng i første kommando og flot indkald og stop.
• I apport udlagt ville jeg prøve en fuld LP3, så meget som det nu kan gøres, når man træner alene. Megan blev sat af, jeg lagde apporterne på normal LP3 afstand, gik tilbage til Megan og belønnede hende, gik ud og satte hende ved keglen (super følge), gik fire skridt tilbage og lavede fremsending til højre. Megan drejede perfekt, løb direkte ud til apporten, tog den, kom direkte tilbage og satte sig perfekt i plads. Om der blev jublet? Legetovet kom frem og vi havde det bare så sjovt, det var den bedste apportering jeg har set Megan lave.
• Så havde vi en stå under gang, igen perfekt.
• Og til sidst et LP1 indkald. Jeg var 30 meter væk, og Megan reagerede ikke på første indkald, men på det andet stormede hun ind i en flot plads. Herligt.

Det var bare en fantastisk træning og det varede max 10 minutter. Masser af godbidder og masser af leg med favorit legerebet. Så pakkede vi sammen og gik om på marken og legede og lavede et søg.
En perfekt træningsomgang!

Camilla Dinesen - Min yndlingstræningsmakker

Camilla og LP1 LP2 LP3 Emma

Jeg søgte på Google efter "yndlingstræningsmakker” og fik fire hits, alle til min egen hjemmeside eller blog :-) For at citere et af mine blogindlæg: ”Tænk at møde på træningspladsen 1. juledag, og så blive mødt af sin yndlingstræningsmakker og få en æske chokolade stilet til ”Årets bedste træningsmakker!”. Wow for et kick det giver :-) Tak Camilla, og jeg håber vi fortsat kan være hinandens bedste træningsmakkere!”
Ja, min yndlingstræningsmakker er Camilla (Dinesen).
Vi mødtes første gang i januar 2007 (tror jeg) hos Anette Damsø DKK Kreds 1, Team Jersie og vi fandt hurtigt ud af at vi havde samme seriøse tilgang til det at træne hunde. Dengang var det med hendes skønne finsk lapphund Sif, som desværre ikke er mere: læs her.
Der skete en hel masse for Camilla lige i den periode, hun etablerede sit eget firma TolkeKom, og vi hjalp med hjemmesiden .
Og så kom Emma på banen, som et lyn fra en klar himmel!
Emma er født 13. november 2007, og hun og Camilla er da bare den mest perfekte ekvipage jeg kan forestille mig.
Camilla skriver en meget læseværdig blog om Emma.
Hvis jeg skal fremhæve tre forhold, der gør at netop de to er en drømmeekvipage, så er det:

• Emmas enorme vilje til at arbejde og please – hun tilbeder Camilla
• Camillas naturtalent som træner – som hun supplerer med en masse undervisning, som tilpasses til en praksis, som fungerer for hende
• Camillas vinderinstinkt – hun er meget resultatorienteret og går efter det perfekte

Camilla har troligt fulgt mig i min jagt på trænere, som kunne hjælpe os videre: Anette Damsø, Karen Frost, Susanne Jørgensen, Mads Møller, Charlotte Lyngholm – det er lykkedes os at træne sammen en masse steder officielt, plus alt det ved siden af.
Vi er rigtigt gode til at læse hinanden, og Camilla er forfærdeligt god til at give kommentarer, også når vi ikke træner – fx når Lille Bjørn har gøet irriteret når vi ser på en konkurrence, og så ikke gør længere, så kan Camilla godt finde på at sige noget om jeg måske skulle overveje at belønne ham. Camilla er meget dygtig til at iagttage!
Emma har gjort en hidtil kort og meget glorværdig karriere

• 13. september 2008 176 point (1. pr.) i LP1 hos Erling Olsen
• 14. september 2008 160,5 point (2. pr.) i LP2 hos Palle Bergsø
• 28. september 2009 198,5 point (1. pr.) i LP2 hos Marianne Jensen
• 11. april 2009 182,5 point (1. pr.) i LP2 hos Bruno Christensen
• 18. april 2009 210,5 point (1. pr.) i LP2 hos Palle Bergsø
• 19. april 2009 209 point (1. pr.) i LP2 hos Erhard Jørgensen
• 4. juli 2009 260,5 point (1. pr.) i LP3 hos Hans Ove Pedersen

Det eneste negative der er at sige om Emma er, at hun ikke har en stambog :-( Så hun kan ikke kommer på landsholdet (ærgerligt for landsholdet), eller deltage i DM eller årets lydighedshund.
Men det Camilla lærer af at træne med Emma vil hun 100 % kunne bruge på sin næste hund.
Og min forudsigelse er ganske klar:

• Emma bliver Dansk Lydigheds Mester (DKLPM) i år
• Næste hund bliver en hund med DKK stambog (miss xxx)
• Det bliver en labrador (måske en Toller)
• Camilla og miss xxx kommer på landsholdet

Camilla skal selv være mor til december, så hun kommer også til at finde en fornuftig balance mellem barn, hunde og kæreste. Men det er jeg nu ikke i tvivl om at hun nok skal finde ud af :-)

Jeg glæder mig rigtigt meget til at følge hendes karriere!

Tilbage til start - prøve i Lyngby 4. juli 2009

Det har jeg prøvet nogle gange før og gider jeg igen?
Svaret er ja!
Og spørgsmålet er: Gider du træne forfra med Megan igen igen?
Jeg ”plejer” ikke at træne dagen før en prøve, men da der opstod en mulighed for at træne med Johanna Allanach fredag eftermiddag tog jeg straks imod tilbuddet.
Vi havde fokus på fri ved fod og dirigeret apportering. Næh, det vi havde fokus på var faktisk den grundlæggende ligning: Megans arbejdsglæde = x * Pauls entusiasme + y * Pauls sikkerhed i øvelserne.
Så jeg lovede at have fokus på netop denne ligning ved prøven, og glemme alt om point.
Og husk, udgangspunktet var at jeg den 20. juni havde haft Megans og min ringeste prøve nogensinde, og mit mål var at Megan igen (?) skulle få en god prøveoplevelse.
De officielle resultater kan læses her.

Forbedringsområder:

• Der er stadig dæmpende signaler når vi starter øvelser. Der skulle nogle ekstra dækkommandoer til flere steder.
• Fællesøvelserne fungerer stadig slet ikke ved konkurrencer, Megan går med når jeg forlader hende.
• Fri ved fod halter noget.
• Dirigeret apportering skal vi specielt arbejde med. Johanna så i går lynhurtigt, at Megan altid drejer med uret, når hun skal apportere, og jeg skal arbejde med at hun drejer i den retning, som apporten ligger.

Og så var der en masse positivt. Først og fremmest, som man kan se på videoerne her: del 1 og del 2 var Megan glad det meste af tiden!

Og så lidt kommentarer til de enkelte øvelser:

• Fri ved fod: ”Kropssprog og småsnakken med hunden, et par skæve pladser” Det var en del af min aftale med Johanna at jeg skulle lave nogle gaggede gangarter for at peppe Megan op, og det løfte blev indfriet :-)
• Stillingsskift: Dækken skulle der bruges ekstra kommandoer til begge gange, hvorimod stå og sit var lige i øjet?!
• Apportering: Megan så igen ikke apporten blive lagt (venstre) og skulle derfor have en ekstra kommando for at finde apporten. Hun løb tilbage uden apport, og Hans Ove gav mig en ekstra chance. Jeg gav en ekstra kommando, og resten var perfekt.
• Springapportering: En skæv plads til sidst, det plejer vi ikke med træapport (jeg er gået bort fra metalapporten igen).
• Stå, sit, dæk: Jeg havde ikke Megan med fra starten, så det blev lidt rodet, men Megan indtager alle positionerne flot.
• Indkald med stå: Jeg måtte bruge to ekstra dækkommandoer til start (?) resten var flot
• Fremsending: Var bare lige i øjet (10)
• Næseprøve søg: Igen tog Megan ikke første kommando, så jeg måtte give ekstra Find.
• Helhedsindtryk: Hans Ove hæftede sig specielt ved, at ”… samarbejde, der bliver bedre efterhånden som prøven skrider frem.”

Megan arbejdede fint igennem prøven, og jeg er meget tilfreds. Jeg er overbevist om at Megan igen kan komme til at gå en flot LP-prøve!