lørdag den 20. februar 2010

Træning og planer

Otto bliver ikke omtalt meget i bloggen, men han lever skam i bedste velgående! Han blev for et par uger siden behandlet hos dyrlægen fordi han havde fået et ret dybt sår i venstre forben, og det blev til narkose, syning, og solid bandage – som først blev fjernet i går. Så det er fortsat kun korte ture med ham. Men dyrlægen er meget imponeret af Otto, fordi han troligt finder sig alt det roderi med bandagen (og han skal ikke have mundkurv på!), så han er virkelig superreklame for border terrierne.
Siden tirsdagstræningen hos Johanna har det været meget stille på træningsfronten. I mit arbejde som projektleder på konsulentbasis har jeg fået et par meget spændende og meget tidskrævende opgaver, og det betyder lange arbejdsdage og ganske lidt tid til hundetræning. Som nævnt i en tidligere blog står der konkrete træningsaktiviteter i kalenderen, så lidt bliver det til, men det er i weekenden der skal være tid til noget mere sammenhængende. Det betyder i praksis at jeg kører kampagne på udvalgte momenter. For Megan er det følgende kommandoer: foran (fra plads ind og sidde foran), plads (plads venstre om) og bagom (plads bagom = højre i rallysammenhæng). For Lille Bjørn er Stå og sid under førerens gang i LP2. Og de gør naturligvis gode fremskridt!
Næste LP-prøve bliver Nørdklubbens generalprøve 13. marts med Marianne Jensen som dommer. Jeg sendte kataloget ud i dag og der er 22 tilmeldte hunde – det bliver så stort som en rigtig lydighedsprøve :-) Lille Bjørn skal gå en fuld LP2; Megan har jeg ikke rigtigt besluttet mig med. Jeg regner pt. med en Eliteklasse uden fællesøvelser og fri ved fod, men det kommer an på, hvordan træningen går de næste uger.
Jeg har fået meldt Megan og Lille Bjørn til Beagle Klubbens rallyprøver 17. april i Køge. Det er dejligt tæt på, og jeg kan godt mærke, at nu jeg har lang udsigt til officielle LP-prøver er det rart med nogle konkrete mål i form af planlagte rallyprøver.
Og så fik jeg ellers en dejlig hilsen med posten i dag: Et gavekort på en buket blomster fra to unge, talentfulde LP-piger, som jeg har hjulpet lidt med nogle videooptagelser og kommentarer. En dejlig og kærkommen overraskelse!!!

Ingen kommentarer: