Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg synes at det er sjovt at undervise, jeg har gjort det i snart 30 år, men aldrig som fuldtidsbeskæftigelse. Det har været om alle mulige emner, men mest i projektledelse, og det sidste par år også i hundetræning. Det har aldrig været kedeligt at undervise, men nogen gange sker der alligevel noget, så undervisningen skiller sig ud på en positiv måde. Og én af gangene var i tirsdags. På vejen hjem hørte jeg for jeg véd ikke hvilken gang 2. sats af Beethovens 5. klaverkoncert spillet af Wilhelm Kempff og jeg kunne bare mærke, at det havde været en ganske særlig dag. Da jeg kom hjem skrev jeg til dagens kursister og fortalte hvordan jeg havde oplevet træningen: det var som om alt lykkedes, fremskridt på en masse områder, detaljer der bare var der og en god stemning, der var til at føle på. Jeg sluttede min mail ”Det er en af de allerbedste træningsomgange jeg har oplevet som instruktør!! Tusind tak til jer alle!!”
Onsdag kom der yderigere en god træningsomgang.
Og så kom ugens træningsdag pt.: søndag!
- Først var jeg indskrevet som figurant til Camilla og Emmas DcH-træning. Jeg skulle i halvskjul, Emma skulle finde mig og give hals. Emma er bare så sød, og hun kender mig bare så godt, så jeg tror ikke træningen viste så meget, men hun fandt mig 3 gange, hun gav hals (med lidt animering), så hun skal nok lære det!
- Så skulle Megan og jeg lave demo af baljeøvelse, fremsending til hulahopring og endelig gennemføre en rallybegynderbane for Susannes begynderhold.
- Dernæst hjælpelærer på Camillas unghundehold, og det er altså ret lækkert at se hvordan de rykker. Der er flere der er rigtigt gode, og jeg har dem mistænkt for at træne derhjemme :-))))))
- Næste punkt var at Lille Bjørn skulle deltage på Camillas unghundehold, og jeg synes det er dejligt at opleve hvor fokuseret han kan være, når jeg gør mig umage. Bl.a. noget rigtigt godt fri ved fod, fine indkald (LP1 og LP2), god fællessit og fællesdæk. Det er dejligt at arbejde med ham til organiseret træning igen!
- Næste punkt var at jeg skulle træne noget rally med Susanne og Charlotte efter Susannes øvet hold. Jeg var klar i god tid, og kunne lige nå at komme med nogle kommentarer til Charlotte og CJ’s banegennemgang. Megan gik banen som en drøm. Mange af skiltene varierede jeg (det var en øvet bane), så jeg udover det, der stod på skiltet, fandt på 1-2 andre øvelser ud for skiltet. Og med lækre bøf-rester som belønning var Megan helt med på den!
- Indimellem fik jeg lige talt med Marie, som er midt i et hvalpehold, og igangsatte et andet i dag.
- Endelig kom Susanne efter træningen hjem til os, og over noget let frokost klarede vi lige planlægningen af Sydkystens Hundeskoles rallyprøver 29. december 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar