Anita, en af nørdvennerne, har skrevet en blog med ovenstående titel.
Læs den først.
Jeg er helt enig i Anitas betragtninger og vil gerne uddybe den enighed.
Uanset hvor meget jeg forsøger at opbygge min træning, så den bliver konkurrencelignende, fx med generalprøver i Nørdklubben – så bliver det aldrig helt det samme som en officiel prøve. Så jeg har fra starten af Megans LP-karriere – dengang ubevidst, men siden bevidst – gået op til mange prøver, selvom jeg var ret sikker på at vi ikke kunne alle øvelser rigtigt skarpt. Det var/er en del af træningen at gå op til prøver, bare for at finde ud af, hvor jeg er henne med hunden.
Senest er jeg gået op til to rallyprøver med Lille Bjørn i ekspertklasse, vel vidende at der var et par øvelser som ikke var ret sikre. Men for mig har det været et mål i sig selv, at se om jeg kunne holde kontakt til Lille Bjørn hele vejen igennem (18 skilte er altså ret mange!), og det er lykkedes begge gange. Jeg havde også en exit-strategi: hvis jeg mistede kontakten ville jeg forlade banen, lave en øvelse og belønne – så Lille Bjørn fik en god oplevelse. Jeg ville ikke drømme om at ”kæmpe” mig igennem banen.
I morgen skal jeg op for tredje gang i ekspertklasse med ham, og jeg har da nogle helt klare succeskriterier, og jeg har den samme exit-strategi. Jeg mener vi er et stykke fra at kunne få pinde, men de skal nok komme, når tiden er til det.
Et andet aspekt, som Anita også nævner, er at der sker alt muligt til prøver som det ikke kan forventes at man har forberedt hunden på – en hare på banen, lavtgående fly mv. Og der er prøven en del af den naturlige udvikling af samarbejdet mellem fører og hund. For at se hvordan begge parter reagerer på det uventede.
Det afgørende er at føreren er bevidst om, hvad kriterierne er for prøven. Hvis man kun kan øvelserne nogenlunde, og bliver skuffet over at man ikke får en 1. præmie, så har man sat niveauet for højt. Da jeg gik op i ekspertklasse med Lille Bjørn for første gang den 28. maj håbede jeg på at bestå, men det egentlige succeskriterium var at jeg kunne gennemføre hele banen med en glad hund. Der er nogen der siger at man ikke kan bruge under 95 point til noget i ekspertklasse. Jeg er totalt uenig. Jeg er ualmindeligt glad for mine 72 og 74 point ved de første to prøver med Lille Bjørn. Jeg håber vi en dag kan være med til at kæmpe om pindene, men lige nu er det ikke kriteriet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar