søndag den 14. juli 2013

Debut i agility

Max og Osseau under banegennemgang
 
Læserne af denne blog véd at agility aldrig har været et specielt fokusområde hos mig, dvs. det har været ikke eksisterende. Indtil jeg for nylig begyndte på et Foundation hold hos Johanna med Max.

Efter den første runde var vi naturligvis fuldt rustede til at deltage i dagens uofficielle agilityprøver med to gange agility klasse 1 og én gang springklasse 1. Dommer var Per Jensen, og det hele virkede meget autentisk, dog var pointreglerne tillempet os begyndere, bl.a. kunne vi springe øvelser over (vi kan ikke slalom og sprang den over).


Jeg synes det gik ok. Jeg fik en masse positive tilbagemeldinger, men kunne også godt mærke at jeg i mange situationer overhovedet ikke støttede Max godt nok, fordi det hele gik så hurtigt, og jeg ikke var forberedt. Efter den anden agility bane og efter springbanen fik vi mulighed for at gennemføre banen en ekstra gang, bare for træningens skyld, og specielt den anden springbane synes jeg gik meget bedre end første gang. Fordi jeg gjorde præcis som Per havde anbefalet: bevægede mig hele tiden. I første bane gik Max i stå flere steder, hvor jeg stoppede op. Et andet godt råd var ikke at bruge kommandoer hver gang Max skulle udføre momenter, men bruge kommandoer mellem momenterne for at holde kontakt.

Vi fik ikke officielle point, men jeg fik at vide at jeg havde 4., 5. og 11. bedste resultat (af 12) i de tre gennemgange. Og det synes jeg da er meget godt efter fem ganges træning.

Jeg har tilmeldt mig den næste runde agilitytræning – og ender nok med at blive ret vild med den disciplin også. Der er ingen tvivl om at Max synes det er sjovt :-)

Ingen kommentarer: