onsdag den 31. juli 2013

Mere ferietid

Dame med to hunde
 
Jeg er midt i min anden ferieuge af desværre kun to, men den bliver nydt i fulde drag. Dagene planlægges stort set fra dag til dag og det er meget rart for en gangs skyld.

Søndag eftermiddag tog vi til Malmø for at besøge Sandra og Chris. Vi kørte til lejligheden med nogle varer og kørte sammen med Chris til Emporia, hvor Sandra arbejdede fra 12-16 i Cervera. Vi shoppede lidt og da Sandra fik fri spiste vi sen frokost i Jou San – det kan varmt anbefales hvis man holder af Dim Sum, og det gør vi alle :-)

Bron set fra taget af Emporia

Emporia er et fascinerende indkøbscenter, som vi kunne lide at at gå rundt i. Vi endte med at købe en Frapino espresso hver, som vi nød på taget med udsigt til bl.a. Bron.


Vi havde en hyggelig aftenen hjemme i haven med bl.a. en fantastisk solnedgang.

Mandag var varmt i overkanten af hvad vi synes er rart.


Max lagde sig fornuftigt et køligt sted.

Om aftenen havde Anita jeg et sommertræningshold i Jersie med hhv. LP og rally. Inden havde vi aftalt at mødes med Christina og træne lidt selv. Jeg havde valgt at træne de svære momenter med hhv. Lille Bjørn (stillingsskift, dirigeret apport og fremsending) og Max (dirigeret apport og fremsending).

Hvis jeg skal sige det meget positivt blev det meget tydeligt hvilke problemer jeg skal arbejde med. Så det gør vi så.

I går var vi i Præstø hos Lis og Poul til aften, og vi havde taget Max med.


Han og Smilla, Lis og Pouls labrador, er jævnaldrende og fik en fantastisk aften. Vi var det i godt 4 timer, og det var højst 15 minutter hundene var i ro. Det var dejligt opleve de to hunde, så forskellige i størrelse, lege så harmonisk sammen.

Og haven er nok den mest fascinerende Max har oplevet, og han nød at gå rundt og undersøge den.

Her til aften havde Anita og jeg sommerhold i Osted. Jeg var der 45 minutter inden for dels at kunne træne rally med Megan, dels rally og lidt LP med Max (de skal begge op til rallyprøve søndag).

De havde heldigvis begge fået en god fører med i dag, og Megan gik en flot championbane og vi fik også tjekket at hun ikke havde glemt fremsendingen til felt.

Max’ rally er lidt rusten, men det kom hurtigt igen, og derefter lavede vi flot fremsending, en fin springapport og en masse for sjov apporter og nogle gode positioner under gang.

Og begge hunde gik løs ved siden af mig, da der blev ryddet op. Hold da op nogle fremskridt med Max!!!

Og så har jeg da også brugt tiden på noget helt andet de sidste tre dage. Min svigerfar var meget fotointeresseret og tog masser af billeder. Der er ikke rigtigt nogen i familien som har orket at gennemgå kasserne med flere tusinde dias og negativer.

Men i søndags faldt jeg over et apparat til 279 kr. beregnet til at digitalisere negativer og dias. Det er fascinerende nemt at bruge og vi er nået langt allerede.

Små to tusinde billeder fra perioden 1958 til 1979 er gennemgået og godt 700 er digitaliseret (der er mange, som vi kasserer). Det er bare fantastisk ikke mindst for Kirsten og hendes bror. Der er fotos fra de var hhv. 7 og 11 år. Vi mangler at gennemgå mindst halvdelen og det skal nok komme på plads inden ferien er slut.

Billedet øverst på bloggen viser Kirstens mor med deres to australske terriere Chip og Chap, det er fra 1979, da de var fire år, og jeg lærte dem at kende lidt senere på året. Men det er en helt anden historie.

Ingen kommentarer: