3 mand på et seminar eller: Det er godt at blive mindet om fundamentet for træning.

Camilla Fjeldsø fra Hundeadfærdsskolen Fyn har meget prisværdigt arrangeret at Ken Ramirez er kommet til Danmark denne weekend. I dag gik turen derfor til Fangel Forsamlingshus på Fyn, hvor weekendens seminar afholdes. Lonni og jeg havde aftalt at følges og det gjorde bare turen ekstra hyggelig :-)

Dagens indlæg var alle tre gamle kendinge for mit vedkommende:

• Reinforcement strategies fra München 2012
• Concept training: Adduction og Mimicry dels fra München 2012, dels fra Roskilde 2010

Jeg er meget begejstret for Ken Ramirez og det var bestemt ikke kedeligt at genhøre de tre indlæg. Med hensyn til de to om Concept Training lagde Ken ikke skjul på, at emnerne for de fleste almindelige trænere ikke er så anvendeligt, med mindre man vil afprøve sig selv og sin hund. Så der er bestemt noget for nørder at arbejde med!

Indlægget om Reinforcement strategies fulgte jeg med totalt fokus på, hvad jeg kan bruge i min aktuelle træning, specielt med Max.

Og fantastisk nok … passede det perfekt ind.

Succesfuld træning er ALTID baseret på de grundlæggende forhold: Timing, Kriterier og  Belønningsfrekvens. Det gælder både grundlæggende træning og avanceret træning.

Jeg noterede specielt følgende om udgangspunktet– gælder for alle dyr, men her oversat til hund:

• Hunden skal ville lære (Training = Teaching)
• De primære grunde til træning er fysisk aktivitet, mental stimulering og kooperativ adfærd (kapacitet!)
• Blandt de sekundære herunder er arbejde, sport, performance, konkurrence (kompetence)

Derefter kom en detaljeret gennemgang af alternativer til godbidder som forstærker. De sekundære forstærkere skal indlæres som al anden adfærd. Her er trinvis beskrivelse af indlæringen:

• Udvælg sekundær belønning (fx klappe i hænderne) som vil være anvendelig i træning
• Let tilgængelig
• Kan være noget som hunden allerede synes om
• Kan også være noget nyt eller ubetydeligt
• Træn den ”fremtidige forstærker” som adfærd
• Præsenter stimulus, efterfulgt af primær (fx godbid) – intet markørsignal, klap og godbid skal bare parres
• Fortsæt indtil hunden accepterer den nye stimulus
• Lad hunden udføre simpel, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Sværere, velkendt adfærd, klik, klap, godbid
• Adfærd, klik, klap, INGEN godbid (max 3 gange pr. session)
• Øg anvendelse af klap over tid, men klap/godbid forhold må højst blive 20 %
• Første skridt mod variabel belønning

Nogle råd til begyndere:

• Anvend ikke sekundær belønning to gange i træk
• Anvend ikke samme sekundære to gange i træk (det er vigtigt at have mange forskellige forstærkere)
• Kræv altid adfærd efterfulgt af godbid (primær) hyppigere end klap (sekundær) – hunden skal ikke tro at den primære forstærker er forsvundet som belønning for adfærden
• Fortsæt med at bruge klap som adfærd (belønne for klap) hyppigere end som forstærker (klap er belønning).

Andre vigtige huskepunkter:

• Hvis hunden bliver træt af en belønning, så har vi ikke varieret nok.
• AL forstærkning er kontekstafhængig
• Vide hvad der er den egentlige forstærker. Det er ikke bolden, men fx tyggeadfærd. Det er ikke trækkelegetøjet, det er trækkelegen. Osv.
• Man skal træne uden at hunden bliver frustreret
• Man skal løbende evaluere forstærkernes værdi – værdien skal vedligeholdes
• Sidst med ikke mindst: Man skal altid se på hundens adfærd, hvis den er som vi ønsker, så gør vi det rigtigt!

I morgen lægger vi hårdt ud med ”Avoiding Common Trainer Errors and Traps!”. Den ene fejl nævnte Ken i dag: To Much To Soon – vi forventer for meget for hurtigt.

Titlen på denne blog? Vi var to (2) mandlige deltagere. Og nogen af 70 kvinder.