Jeg fik meget en hurtig en reaktion fra en dygtig træner, som jeg respekterer højt, som stillede spørgsmålet: ”Hvis nu det var en af dine kursister som havde de "problemer" som du har, hvad ville du så sige til dem?”
Svaret kom lynhurtigt fra mig: ”Hold pause fra lp det næste halve år. Lav noget med hunden som udvikler jeres samarbejde. Lige meget hvad bare hunden synes det er sjovt”.
Og jeg fik naturligvis bekræftet at det var rigtigt ”BINGO Paul!!! Den pause skulle du ha holdt for længe siden - Du får ikke noget godt udaf, at blive ved på den måde - han mister lysten!”.
Ja, det er godt at se på sig selv udefra. Og jeg vidste det jo godt. Jeg kan bare spole tilbage til kurset med Siri for 1½ uge siden og få bekræftet det, som flere har skrevet. Jeg skal arbejde med Max’ ”Kapacitet: HVORFOR og HVORDAN. Lysten til at lege, tåle forstyrrelser, vilje til samarbejde, koncentrationsevne osv. Herunder det konkurrencerelaterede: holde fokus, vente på kommandoer, træne i kæder osv.”
Det der helt konkret er sket nu er følgende:
- Jeg tænker mig om med den videre træning af Max.
- Jeg forfølger en mulighed for at gå til mere permanent agilitytræning.
- Jeg har bestilt en enetime med Max i næste uge med fokus på glæde. Jeg har fået et spændende oplæg hvor der bl.a. står: ”Et delmål kan sagtens være noget der intet har med øvelserne at gøre sådan konkret - så et godt delmål for dig og Max er "glæde".”
Det blev derfor Lille Bjørn, der kom med til træning til aften. Jeg kører jo to rallyhold sammen med Anita og deltager i hendes LP-hold bagefter. Da jeg havde stillet rallybaner op trænede jeg rally med Lille Bjørn; han har ikke været til rally i 14 måneder, og det gik ikke så ringe. Han var faktisk ganske tændt og skarp.
Vi lavede også lidt LP-momenter før han kom i bilen, mens jeg underviste i rally.
Og så kom han ud til LP’en og var totalt overskudsagtig. Jeg synes ikke han er specielt understimuleret, men vi har ikke trænet vildt meget på det sidste. Og bortset fra ”det sædvanlige” snuseri, arbejde han superflot. Fællesøvelserne i top trods forstyrrelser, fantastiske indkald og flotte positioner. Det var faktisk kun stillingsskiftet der haltede lidt; vi fik arbejdet lidt med afstand til forstyrrelser, men der var ingen tvivl om at Anita med trekanten tæt på = skift kan ikke indtages …
Men jeg tog meget meget tilfreds hjem fra træningen. Der er naturligvis mange detaljer, der ikke er helt på plads. Men hans kompetence er høj og hans kapacitet er også meget høj: Han vil gerne arbejde, han er blevet meget bedre til at håndtere forstyrrelser, hans præcision er blevet bedre – han er bare så skøn at arbejde med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar