Simply the best, better than all the rest

Max og fører bliver max udfordret

Det har været en skøn dag!

Ovenstående foto er taget af Conni Hansen under konkurrencen i går, nævnt i mit forrige blogindlæg.

Der ER blevet bemærket, at min blog i går kom i dag (kl. 00:14). Jeg må erkende, at jeg var lidt træt til sidst, så der blev rettet og tilføjet lidt til morgen.

Max i mål lørdag morgen

På Summer Camp havde vi tre 2-timers moduler, som alle var meget lærerige, på hver deres måde.

Første modul var hos Anja, hvor vi havde individuel tid. Det er lidt sjovt og hyggeligt at opleve nogle af de ”nye” efterspørge det, som vi andre også drømte om engang, genveje til præcise positioner i HTM.

Og – heldigvis – er der stadig ikke andre veje, end at starte fra bunden: få det rette billede af en position, lære hunden at følge førerens mindste bevægelse i positionen, og så bygge det op.

De næste positioner er nemmere (generalisering), men der er ingen smutveje. Jeg havde valgt at have fokus på, hvordan jeg kunne hæve sværhedsgraden i mit FS-nummer, og der var masser af forslag, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Jeg noterede bl.a.:

• At jeg skulle agere som en gammel mand fx i min gang
• At stokken skulle anvendes mere i nummeret fx Max gå sidelæns med fødder på stok (begge veje) eventuelt adskilt med at han gik bag om mig, shame på stokken mv.
• At follow af stok kunne være efter den nederste del af stokken i stedet for håndtaget (jeg vender stokken på en mærkelig måde)
• Reducere længden af follow og følge stok
• Reducere Max’ gåen rundt om mig mod og med uret
• Tage bakke slalom med
• Få Max til at cirkle rundt om mig i cirkler Masser af konstruktivt input.

Næste modul var hos Sonja, igen med individuel tid. Bortset fra den tid, jeg brugte til at hente Max i bilen og sætte ham tilbage, fulgte jeg alle deltagerne ret tæt, for det var virkelig guld i forhold til min egen træning. En masse forskellige nørdede detaljer i tricks, og Sonja er fantastisk til meget hurtigt at få spurgt ind til, hvad det egentlig er føreren ønsker, og komme med helt konkrete anvisninger på indlæringen, lige til en lærebog. Inkl. faldgruber.

Jeg fortalte Anita, hvor fantastisk jeg synes Sonja er, og huskede naturligvis også at sige det direkte til Sonja bagefter.

Min egen tid blev brugt på at arbejde med indlæring af hund bakker rundt om fører og baglæns slalom. Jeg har noteret detaljerne, og målet er, at øvelserne skal indarbejdes i FS-programmet.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville droppe FS, men den tanke er droppet!

Professionelle hundeluftere

Det sidste modul var med Lina og handlede om drama med fokus på os som førere. Vi er et par, når vi optræder i ringen, men vores træning går typisk ud på at træne hundens adfærd, ikke vores egen.

Føreren skal gennem sit arbejde fremhæve hunden, Lina brugte billedet, at vores optræden er et maleri, og vi skaber billedrammen.

Vi nåede utroligt meget på 2 timer, selvom Lina ville ønske hun havde haft ½-1 dag med os:

• Nogle opvarmningsøvelser for at få os mentalt til at slappe af.
• En øvelse hvor vi skulle dirigere vores makker, som var en robot, der kun reagerede på vores signaler – fem robotter og fem førere skabte en situation, som godt kunne få os til at tænke på, hvad vi udsætter vores hunde for i konkurrencesituationer.
• Øvelser for at skabe kreativitet, nye forbindelser i hjernen.
• Lege til musik.
• Skabe et stillbillede af et miljø, hvor kun de 3-4 personer i gruppen kunne indgå – og kun en stol, som mulig rekvisit.
• Til sidst viste Lina et nummer til musik, hvor vi skulle kopiere hendes adfærd. Og derefter i forskellige gruppekombinationer udføre noget, som vi syntes passede til musikken og give stafetten videre til næste i gruppen osv.

Pointen er – groft forsimplet – at vi med enkle midler, kan sætte scenen/stemningen, når vi optræder. Det har intet med hunden at gøre, det har noget med os og musikken at gøre, og det skal vi forstå at anvende i vores programmer.

Det var meget inspirerende og meget tankevækkende, et supergodt modul.

Tre dejlige moduler på én dag, jeg kørte til hotellet med en god fornemmelse, der er virkelig noget at arbejde videre med, både med Max og ikke mindst med mig selv.

Møf

Aftensmaden fik jeg på Møf. Det var tredje fantastiske måltid på tre dage, og bedste madoplevelse overhovedet på de tre dage, var Møfs kalvetatar med kantareller.

Jeg havde bord kl 18, før det store rykind, og fik en hyggelig snak med en af kokkene om restauranten, og Møf står på toppen af listen næste gang jeg besøger Århus.

Det var vel nok en dejlig dag.