Formiddagshygge i drivhuset
Det har været en ren afslapningsdag herhjemme. Nogle korte ture med hundene, kødben til dem alle, og ellers læse, snakke, lave mad, se fjernsyn og tænke …
Jeg kan godt på bagkant afsløre, at jeg kom til Summer Camp med beherskede forventninger. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg med mødet med 4 topprofessionelle instruktører ville opleve undervisning på højt niveau. Men jeg var på ingen måde overstadig, eller glædede mig som til juleaften, som jeg har gjort til andre kurser. Helt ærligt, jeg tænkte at hvis der dukkede noget op, som gjorde at jeg ikke kunne komme afsted, så var det sådan det skulle være.
Det lyder lidt banalt, men det gør det ikke mindre sandt: at komme fredag morgen, hilse på en masse glade medkursister og instruktører, og mærke forventningens glæde, det smittede. Da den uofficielle prøve gik i gang kunne jeg mærke stemningen – det VAR en officiel prøve med åben feedback fra fire dommere, det var en ret fed oplevelse. Jeg havde den rigtige fornemmelse både under opvarmning og da vi gik ind: husk at Max er det vigtigste af alt. Og jeg har en klar fornemmelse af, at jeg huskede det.
Jeg fik nogle lækre tilbagemeldinger, hvor jeg virkelig følte at det, at arbejde med motivation med Max, faktisk giver synlige resultater. Det føltes overordentlig ret godt!!!
Der kom det ene modul efter det andet, hvor jeg fik arbejdet med egne konkrete problemstillinger, fik idéer ved at se andre arbejde med deres og kulminerende med at opleve hele MIN gruppe engagere sig i min optræden i starten af Walking the Dog. Det var og er lige til at blive højstemt af!
Der er en masse fra kurset som har kørt i baghovedet i dag, på eftermiddagsturen med Kirsten og alle hundene var jeg vist ret fjern, for det eneste der kørte inde i mit hoved var mit program til Walking the Dog.
Det er blevet skrevet ned, og omfatter ikke bare de 16 sekunder vi nåede i går, men også alle ideerne til, hvordan jeg går tur med Max hele vejen igennem. Der er en masse, der skal arbejdes med, men grundlæggende er nummeret løftet fra at være fører går tur med hund til at være en hel fortælling, hvor forberedelserne til turen (fra i går) udbygges med at hilse på folk, iagttage forskelligt, holde øje med tiden og skynde sig, samle høm op og lægge hømposen i en skraldespand til sidst.
En masse små detaljer der er ved at blive til en helhed i mit hoved, baseret på input fra instruktører og kursister og ideer, som er inspireret af dette og hint, som er sket i weekenden.
Kun tiden kan vise det, men jeg tror denne camp kan vise sig at være et vendepunkt i min HTM/FS-karriere. Jeg kan ærligt sige, at jeg glæder mig til de næste prøver, hvor Max og jeg skal vise vores numre. Vel vidende, at vi naturligvis ikke har fået alt det nye på plads, men med en bevidsthed om, at målet nu er blevet ændret og meget klarere og mere meningsfyldt end før.
Det synes jeg er en ret positiv konklusion at drage efter en Summer Camp :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar