Lonni, Christina, Anita, Amanda og Paul - klar til DM
Da jeg vågnede i morges stod det pludselig klart for mig, så her er mine realistiske mål for DM.
Succeskriteriet er, at jeg er tro mod mine egne mål om at hver prøve skal være sjov og ikke andet – 100 % fokus på at støtte hundene. Jeg træner det hele tiden og det lykkes ofte, men (næsten?) ligeså ofte lykkes det ikke. Jeg må bare træne det noget mere.
For mig har det været en drøm at alle tre hunde er kvalificeret til DM. Jeg kunne drømme om gode placeringer (= resultatmål) ved DM, men det giver ikke mening.
Her er en nøgtern vurdering af de enkelte hunde, og deres realistiske resultatmål.
Megan er ren bonus, hvis vi består. Hun er IB’et 9 ud af 20 gange i år og med et årsbedste på 93 er en finale meget usandsynlig.
Max er bonus, hvis vi består. Han er IB’et 7 ud af 21 gange i går, heraf 4 hvor han har forladt ringen. Hvis han gør det til DM er der ikke en overraskelse og jeg må ikke blive sur. Årsbedste 96, og finaleplads er usandsynlig.
Lille Bjørn har bestået 8 ud af 9 i år, han kom i finalen til Jubilæumsarrangementet, og vi har fået styr på bakningen. På en god dag (årsbedste 94) kan vi komme i finalen, alt derudover er bonus.
Alle der har set også konkurrere på det sidste kan bekræfte, at ovenstående er absolut sandt.
Tydeligt kantbånd
Til aften havde tirsdagsrallynørdgruppen inviteret Anita til at dømme en officiel generalprøve i Jersie, hvor vi var 6 deltagere med i alt 11 hunde: Amanda (Dumle & Osseau), Annie (Huni), Christina (Tempo), Lonni (Mayday & Morgan), Majbrit (Caro & Louis) og mig selv med alle tre hunde.
Amanda & Dumle dømmes af mor
Der var stillet ring op, Anitas championbane fra i lørdags i Sorø blev anvendt, suppleret med skilte, så der var en championbane og en ekspertbane i én, der var telte og der var dommer med dommersedler og tilbagemeldinger. Meget officielt.
Jeg gik banen fire gange.
1. gang med Max. Han havde – selv om jeg måtte belønne undervejs – 60-70 % af sit fokus udenfor ringen, ualmindeligt langt fra det vi kan præstere, når vi er gode.
2. gang med Lille Bjørn, som var i udpræget snusemode. Jeg blev trukket for flere gange høj eller truende kommando, når jeg forsøgte at få kontakt, og det var vores ringeste præstation i rally i evigheder.
3. gang med Megan, som også var i snusemode, og jeg kunne næsten ikke få kontakt til hende. Det var en ret tro kopi af lørdagens prøve. Måske var hun træt, måske er alderen for alvor ved at indhente hende. Der kom også en kommentar, som jeg ikke vil citere, men i hvertfald giver anledning til at overveje, om det er nu, jeg skal stoppe med hende
4. gang var med Max igen, og med strategien max (!) belønning i starten og for at komme i gang. Han lavede en masse pænt, men hans fokus var altså langt fra hos mig det meste af tiden. Ja, der skal bare arbejdes intensivt videre med motivation.
Kunstnerisk foto
”En dårlig generalprøve giver en god premiere” passer bestemt ikke i denne sammenhæng, for det var jo ikke en dårlig generalprøve, det var en prøve, der viste vores aktuelle niveau. Lille Bjørn kan gå en del bedre, Max og Megan kan gå noget bedre, men det er der vi er.
Så derfor skal jeg huske huske huske indledningens ord om, hvad mine succeskriterier er på lørdag.
Jeg benyttede anledningen til at give min pøj pøj gave til Amanda, Christina og Lonni samt til supporter Anita, se foto øverst.
For lige at få en positiv twist på dette skrev jeg efter prøven til Anita og bad hende skrive én positiv ting om hver hund og om mig. Og det blev til:
”Megan er så sød og glad når hun forstår hvad hun skal. LB laver virkelig flotte øvelser og Max - tja, han ønsker vist bare at du ville tage det lidt mere roligt :-) Og dig :-) - du gør alt for at gøre dit bedste :-) :-)"
Så helt håbløst er det bestemt ikke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar