Champagne

Til aften stod menuen på stenbiderrogn! Vi talte i går om, hvad vi skulle drikke til, og vi havde en magnum flaske champagne stående, og blev enige om, at det var et oplagt valg. Det var det, det var et perfekt match!

Mindet for et år siden havde også noget med champagne. Vi holder meget af champagne, som er perfekt at fejre med.

Jeg har arbejdsmæssigt haft en masse overvejelser om fremtiden. Jeg kunne gå på pension, men det er jeg slet ikke klar til, og så er der to muligheder: få mest muligt ud af ansættelsen i Nets, eller finde noget andet. Jeg har haft nogle gode samtaler og besluttet at give den en skalle i Nets.

Det var nok værd at fejre.

Det var den første stenbiderrogn i år også – bortset fra at vi fik den for en uge siden på Privaten, også med champagne til 😉 Min kalender er opdateret i dag , og hold da op hvor er der mange prøver! Jeg har prøvet det før, og processen er den samme: den næste prøve er den vigtigste, fokusér på den. Min mentale træning har bragt mig i en fuldstændig kontrolleret situation i forhold til prøverne.

For det er ikke prøver, det er træning.

Jeg véd, at jeg kommer topmotiveret til alle prøverne, at hundene er klar til det, og at det bare skal være sjovt. Målestokken med Lille Bjørn er specielt prøven i Hangar 17 den 17. december, med Max prøven på Samsø 14. oktober. Det er fedt med en målestok. At vide hvordan det kan føles, og vide hvordan man kan komme i den rette stemning til at opnå følelsen.

En del af det mentale har været meget bevidst at sætte resultatmål på standby. Årets Hund i rally som meget bevidst fravalg, fordi jeg har sagt ja tak til at dømme. DM i rally ved ikke at gå bevidst efter prøver, der kvalificerer til DM, med mindre der er en anden anledning.

En af de andre anledninger er, at Mathilde på 10 år har lovet at gå med Max til rallyprøver i juniorklasse. Jeg har nået en alder, hvor jeg tænke meget på at støtte personer eller initiativer, der kommer til at leve længere end jeg gør. Det er livsbekræftende. Martilde er supertalentfuld, og jeg er meget stolt af at hun vil gå med Max.

På hjemmefronten er der to hunde og drømmen om mindst en til. Kirsten overbeviste mig i går om at det ikke er rette tid nu. Efter Megan er der sket en voldsom forandring: Lille Bjørn og Max er blevet de allerbedste venner. Da de var tre, kunne de to (Megan og Max) ikke lege, uden at Lille Bjørn blev jaloux, nu er drengene jævnbyrdige og det er bare dejligt.

Projekt ”Anjas maleri” er kommet rigtigt langt! Jeg har for et par dage siden modtaget maleriet i en rulle, og har været så fristet til at lukke op og rulle det ud. Jeg besluttede, at lade være. Det var egentlig så nemt. Det er Anjas maleri, og ikke mit, og hun skal være den første, der ser det.

Processen har været fantastisk i flere dimensioner, først og fremmest opbakning fra tæt på 100 mennesker, der ville være med til at hylde Anja ved at bidrage til maleriet, men også processen med at finde foto og få det omsat til et maleri, har været fascinerende og lærerig.

Weekenden står kun lidt i hundenes tegn. I morgen er der rallydysten i et samarbejde mellem Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole. Jeg har gradvis trukket mig ud af det administrative, ikke fordi jeg synes det er kedeligt, men fordi jeg gerne vil se det fungere uden mig – det kan det naturligvis! I morgen skal Amanda og Stine dømme, og jeg skal bare være deltager. Søndag skal jeg træne HTM med Anita, det er godt hurtigt at komme videre med ideerne fra træningen i går!

Derefter kommer træning, konkurrencer, træning og konkurrencer i en lind strøm – der bliver mange anledninger til at fejre med champagne 😊